
Anne Kathrine Eriksen
Silkeborg
Psykolog Anne Kathrine Eriksen
43 år
Alder
This bio is only available in Danish.
Hos mig møder du en psykolog, der forstår livets op- og nedture som vilkår, vi alle er underlagt. Somme tider bringer livet bare udfordringer, vi kan have svært ved at håndtere på egen hånd. Så har vi brug for hjælp. Personligt har jeg oplevet, hvordan terapi kan skabe afgørende forandringer – at det at blive mødt med forståelse og de rette skub kan føre til større selvaccept og forbundethed med andre. Jeg gør mig derfor umage med at tilrette behandlingen til dig. Det er vigtigt for mig at skabe så meget tryghed som muligt, specielt når vi starter op. Vores samtaler tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, hvad der fylder for dig, og hvad du har behov for hjælp til. Sammen fokuserer vi på at afdække, hvad der skal til for at komme derhen, hvor du gerne vil være. Jeg ønsker at skabe en varm, afslappet og tryg atmosfære. Det betyder, at jeg møder dig med respekt og åbenhed. I terapien kan jeg eksempelvis hjælpe med: Selvkritik og det at være meget hård ved sig selv Tankemylder og bekymringer Depression At sætte sunde grænser og lære at sige fra Stress og udbrændthed Angst Vrede og aggression Lære sig selv og egne behov at kende At komme ud af hovedet og ned i kroppen Traumer, eksempelvis fra opvæksten eller teenageår, fx med EMDR Sorg Personlige livskriser Fagligt har jeg en solid baggrund. Jeg har igennem de sidste 15 år opbygget en bred klinisk erfaring fra bl.a. privat praksis og pædagogisk, psykologisk rådgivning. Derudover har jeg en 2-årig specialistuddannelse i compassionfokuseret terapi, og jeg anvender evidensbaserede metoder, såsom EMDR. Læs evt. mere på: https://www.annekathrineeriksen.dk/
Specialer
Terapiformer
Sprog
Uddannelse
- Cand. psych.
Adresser
Vestergade 43, 1.
8600 Silkeborg