Ida Christine Tholstrup Gjøde
København K, Hovedstaden
Psykolog Ida C.T.Gjøde
2 uger
Ventetid
37 år
Alder
♿
Kørestolsadgang
Denne profiltekst findes kun på dansk.
Jeg er autoriseret klinisk psykolog med privatpraksis i hjertet af København — fra 1. august 2026 også i Gentofte. Mit kliniske arbejde rummer børn, unge, voksne og familier, og samtaler tilbydes på dansk og engelsk. Jeg har en ph.d. i børne- og ungdomspsykiatri fra Region Hovedstadens Psykiatri, hvor jeg gennem flere år fordybede mig i klinisk forskning i forebyggende indsatser til familier, hvor en eller begge forældre har en psykisk lidelse (VIA Family og Family Talk-projekterne). Før min ph.d. tog jeg en MA i Psychosocial Studies ved Birkbeck College, University of London — et program der kombinerer psykoanalyse med antropologi, historie og kritisk teori, og som formede mit blik for, at psykisk liv altid udfolder sig inden for en kultur, et sprog og en familiehistorie. Jeg er aktuelt under specialistuddannelse i psykoterapi med både børn/unge og voksne gennem Dansk Psykologforening. I min daglige praksis arbejder jeg særligt med: — børn og unge med angst, OCD, skolevægring, belastningsreaktioner og børn der lever med kronisk sygdom — voksne med angst, stress, depression, belastningstilstande og familiekonflikter — forældre der står med mere end de selv kan rumme — familier ramt af sygdom, sorg eller psykisk belastning (herunder Family Talk-forløb) — internationale familier, hvor jeg også tilbyder samtaler på engelsk Jeg arbejder også med børn, unge og voksne, der lever med ADHD og/eller autisme. Min tilgang her er ikke diagnose-specifik træning eller udredning, men psykoterapi rettet mod det psykiske liv omkring diagnosen — angst, belastningsreaktioner, identitet, familiedynamik, forholdet til skole eller arbejde, og det at finde sit eget sprog for en hverdag, der ofte stiller andre krav end omgivelsernes. Min kliniske tilgang er forankret i psykodynamisk og psykoanalytisk teori — en af de bedst dokumenterede former for psykoterapi, også til børn og unge, og kendetegnet ved holdbar effekt længe efter behandlingens ophør. Hvor det er klinisk relevant, integrerer jeg evidensbaserede metoder fra andre traditioner. Jeg betragter psykoterapi som et håndværk, der kræver eftertænksomhed, efteruddannelse og livslang supervision. Gratis 15-minutters afklarende telefonopkald tilbydes. Mere på idagjoede.dk Psykodynamisk og psykoanalytisk psykoterapi · Familieterapi · Family Talk (Beardslees intervention, certificeret) · Forældrekonsultation. BEHANDLINGSOMRÅDER Angst · Depression · Stress og belastningsreaktioner · OCD · Skolevægring og emotionelle vanskeligheder hos børn og unge · Sorg, tab og krise · Livsomvæltninger · Familiekonflikter · Familieterapi · Forældreskab og forældrekonsultationer · Børn som pårørende ved forældres sygdom · Børn der lever med kronisk sygdom · Fertilitetsbehandling og barnløshed · Internationale familier og kulturel kompleksitet · Eksistentielle spørgsmål · Psykoterapi til børn, unge og voksne med ADHD og/eller autisme — rettet mod det psykiske liv omkring diagnosen (angst, belastning, identitet, familiedynamik), ikke udredning eller diagnose-specifik træning
Specialer
Terapiformer
Sprog
Uddannelse
- Cand. psych. phd.
Tilgængelighed
Adresser
Lille Kirkestræde 5, 3.
1072 København K
Brogårdsvænget 4
2820 Gentofte