
Karen Hedvig Duelund
Aarhus N
Psykologipraxis v/Karen Hedvig Duelund
28 uger
Ventetid
66 år
Alder
♿
Kørestolsadgang
This bio is only available in Danish.
Den senere tid har mit fokus hovedsageligt ligget på arbejdsrelateret stress og på Traumebehandling, hvor jeg især anvender- metoden EMDR-terapi. Har du været ude for traumatiske oplevelser, som påvirker dig i din hverdag? Traumatiske oplevelser kan f.eks. være overfald, overgreb, ulykker eller andre ubehagelige/overraskende oplevelser. Det kan være hændelser der fandt sted for få uger siden eller det kan være oplevelser, du har været ude for mange år siden og som stadig plager dig. EMDR terapi, er en terapeutisk metode der anvendes i traumebehandling og som bl.a. har til formål at mindske det ubehag, som følger efter ubehagelige/traumatiske oplevelser, som forstyrrer dig i hverdagen. EMDR er en forkortelse af “Eye Movement Desensitization and Reprocessing”. I denne terapiform arbejdes med tænkningen relateret til oplevelser, der ligger til grund for symptomer. Der fokuseres derfor ikke på symptomet i sig selv, men på hvad der har forårsaget symptomet, og dette kan forårsage varige ændringer og forandringer. WHO anbefaler EMDR terapi til behandling af PTSD og forhøjede stresstilstande. Hvis man udsættes for svære situationer – traumer – sker det ofte, at vores egen formåen til at håndtere situationerne sættes ud af spil. Selv om en traumatisk hændelse fandt sted for længe siden, aktiveres de samme følelser og sansninger igen, hvis vi udsættes for nye hændelser, der trigger de tidligere oplevelser. EMDR-metoden har til opgave at aktivere og bearbejde den måde, traumet påvirker os på i dag. Det er ofte en nødvendigt at bruge en dobbeltsession i forbindelse med planlægningen og i forbindelse med bearbejdningsprocessen. Du kommer til at tale med mig om din baggrund, om dine traumatiske oplevelser og om, hvordan disse ting påvirker dit liv og måske dine relationer i dag. Hvis vi sammen vurderer, at EMDR- terapi er relevant, vil jeg sammen med dig lave en behandlingsplan, som er udgangspunktet for bearbejdningen. Nogle gange tager det kort tid og andre gange længere tid at planlægge behandlingen.
Specialer
Sprog
Uddannelse
- Cand. psych.
Tilgængelighed
Adresser
Skelagervej 1,1
8200 Aarhus N