Gå til indhold
Estrid Munkholm

Estrid Munkholm

Solrød Strand

Psykolog Estrid Munkholm

Med ydernummerOnlineFysisk fremmødeSpecialist

12 uger

Ventetid

52 år

Alder

Kørestolsadgang

Jeg tilbyder psykologisk behandling til børn fra 0 år, unge, voksne, par og familier og har langvarig erfaring med alle klientgrupperne. Derudover har jeg supervision med plejeforældre og personalegrupper, typisk indenfor det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske felt. Mit terapeutiske grundlag bygger primært på en psykodynamisk, kognitiv og relationsfokuseret tilgang. Jeg lægger vægt på hjælp til selvhjælp og bevidstgørelse af uhensigtsmæssige vaner og mønstre, så mine klienter igennem forløbet vil kunne tage nye og mere "sunde" valg for sig selv og deres nærmeste. Ofte dykker vi ned i, hvor klienten kommer fra, hvad der har formet vedkommende som menneske (fx tilknytningsmønter), og hvordan klienten her og nu kan navigere mere autentisk og selvsikkert i livet og med tiden blive fri af angst, depression eller andre selvdestruktive vaner. Jeg tror på, at alle kan udvikle sig og kan opnå det liv, de drømmer om (også på trods af svære livsomstændigheder). Klienten og jeg vil sammen have fokus på, hvordan han/hun kommer derhen skridt for skridt. Til børn benyttes Lege -og Tegneterapi, Sandplay og Spædbarnsterapi; typisk kombineret med forældrerådgivning sideløbende. Unge og voksne er også velkomne i Sandplay, som kan give en mere ordløs forløsning af traumer, eller Spædbarnsterapi, som kan give en bedre integration (og dermed forløsning) af fortidens traumer og svære livsomstændigheder fx afbrudt kontakt med forældre i en tidlig alder, adoption, omsorgssvigt, plejeanbringelse, livstruende sygdom, dødsfald af nærtstående familie mv. Jeg er udover at være psykolog: Certificeret par- og relationsterapeut (Imago-metoden) Certificeret Sandplay-terapeut Certificeret Spædbarnsterapeut Certificeret Cool Kids/Chilled-terapeut Ydermere har jeg efteruddannelse inden for akut krise -og traumepsykologi og nedarvede familietraumer (epigenetik). Læs mere på min hjemmeside: www.psykologmunkholm.dk


Klienttyper

Specialer

Terapiformer


Sprog

Dansk

Uddannelse

  • Cand. pæd. psych.

Tilgængelighed

Kørestolsadgang

Adresser

Fåreager 3

2680 Solrød Strand

Vis på kort