Find a psychologist
2550 psychologists

Jane Obbarius Jensen
Frederiksberg, Hovedstaden
Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2012 og blev autoriseret i 2016. Jeg har mange års erfaring fra psykiatrien og privat praksis, hvor jeg har specialiseret mig i psykoterapi. Jeg er født i 1982. Har du en sundhedsforsikring er du velkommen til at bruge den hos mig. Som psykolog ønsker jeg at forstå din livssituation bedst muligt, så jeg kan hjælpe dig til at komme derhen hvor du ønsker. Min tilgang er både empatisk og målrettet og jeg arbejder med dig på at skabe en dybere forståelse af dine udfordringer. Jeg tilpasser det terapeutiske forløb til den enkelte klient og lægger vægt på at skabe et trygt og åbent rum, hvor du kan få indsigt i dine kerneværdier og finde måder at håndtere livets udfordringer på. Jeg er autoriseret psykolog med klinisk erfaring fra psykiatrien og privat praksis, hvor jeg har arbejdet med behandling af både sværere og lettere psykiske forstyrrelser samt pårørende arbejde. Jeg har igennem mit virke som psykolog opbygget en forståelse for menneskers psykologiske udfordringer og de komplekse dynamikker, der ofte ligger til grund for psykiske vanskeligheder. Jeg har efteruddannelse i kognitiv terapi, men i mit arbejde anvender jeg en integreret tilgang, der tilpasses den enkelte, og som kombinerer kognitiv terapi med andre terapeutiske metoder. Jeg lægger stor vægt på at skabe et tillidsfuldt og samarbejdende forhold, hvor du som klient føler dig tryg og forstået. Jeg ønsker at du skal få nogle konkrete redskaber til at håndtere udfordringer og skabe forandring, samtidig er jeg opmærksom på at tage højde for den kompleksitet, som nogle gange kræver et længerevarende terapeutisk forløb for at kunne bearbejdes. Jeg ser mit arbejde som psykolog, som et samarbejde, hvor jeg er med til at støtte og guide dig i at finde frem til dine egne løsninger. Mit mål er, at du får indsigt i dine tanker og følelser, og at du kan skabe en bedre forståelse af dig selv og derved opnå større trivsel og balance i livet. Jeg ser frem til at møde dig og sammen finde den bedste vej frem for dig. https://www.psykologernepaafrederiksberg.dk/

Morten Vejs Willert
Aarhus N, Midtjylland
Hos Stresspsykologen tilbyder jeg højt specialiseret behandling ift. arbejdsrelateret stress. Behandlingen bygger på dokumenteret effektive behandlingsprogrammer for stress. Ud fra enkle modeller får du værktøjer til at forstå, hvad der udløser din stress og hvad du kan gøre for at skabe de forandringer, som du har brug for. Behandlingen er for dig, som er blevet sygemeldt og skal finde tilbage til dit arbejdsliv – eller til dig, som gerne vil forebygge, at stress på arbejdet udvikler sig negativt.

Lise Mitchell
Hørsholm, Hovedstaden
Marianne Jermiin
Farum, Hovedstaden

Mahtab Rahimi
København K, Hovedstaden
Autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi med voksne og EMDR-terapeut. Jeg tilbyder terapi og rådgivning til unge (fra 13 år) og voksne samt supervision til terapeuter. Vi kan mødes fysisk i lyse lokaler i Indre By, men jeg tilbyder også mulighed for telefonisk eller onlineterapi. Læs mere om mig, mine værdier og min tilgang på: www.mahtabrahimi.dk.

Caroline Bjerregaard
København K, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. I et forløb hos mig, stræber jeg efter at skabe et rum, hvor du trygt kan være dig selv med alt det du er. Mange af dem, jeg taler med, bærer på erfaringer, der har gjort det nødvendigt at skjule bestemte sider af dem selv, nogle gange helt uden at vide det. Det kan være en meningsfuld måde at beskytte sig selv på, men det kan også give en oplevelse af afstand til sig selv og andre. Det kan føles sårbart at tage det første skridt mod terapi. Måske du tænker: ” er mine problemer store nok?”. Hos mig er du velkommen, præcis som du er. Der er ikke noget, du skal præstere, og intet er for stort eller for småt til at blive taget alvorligt. Det kræver mod at række ud, og det respekterer jeg dybt. I terapirummet lægger jeg vægt på at møde dig med nysgerrighed, nærvær og ro, samt at skabe et tillidsfuldt rum, hvor du får plads til udforske hvem du er, og hvad der fylder i dit liv. Jeg arbejder med psykoterapi på et psykodynamisk grundlag, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe en dybere forståelse af dine følelser, reaktionsmønstre og relationer – både til dig selv og til andre. Min grundlæggende forståelse er, at når vi oplever psykiske problemer eller følelsesmæssig smerte, hænger det ofte sammen med den måde hvorpå vi har lært at være i verden og relationer. I terapien vil jeg derfor have særligt fokus på dit følelsesliv, dine relationelle erfaringer og den måde, du forstår og møder dig selv og andre på. Derudover trækker jeg også på elementer fra mentaliseringsbaseret terapi. Mennesker er dog forskellige, også selvom de kan have lignende symptombillede. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et fælles udgangspunkt, og en retning for terapien, som er tilpasset netop de udfordringer du kommer med samt dine ønsker og behov. Jeg har særligt kendskab til arbejdet med belastende barndomsoplevelser, svære relationer, traumer, angst, depression, eksistentielle tanker, grænsesætning, kærlighed, selvmordstanker og selvskade. Du er velkommen hos mig, uanset hvad du søger hjælp til. Jeg vil gøre mit bedste for at gribe dig og ledsage dig i din proces. Jeg modtager løbende fast supervision af autoriseret psykolog Josefine Sandau Nymand, for at sikre kvaliteten af mit terapeutiske arbejde. Jeg ved, at det kan være svært at finde den rette psykolog. Derfor tilbyder jeg en gratis 15 min uforpligtende telefonsamtale, så du kan mærke efter, før du beslutter dig om jeg kan være den rette psykolog for dig. Du kan kontakte mig på [email protected] eller SMS til tlf. 31 74 29 86, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid. Jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også læse mere om mig og min tilgang, priser etc. på https://psykologcarolinebjerregaard.dk/

Julie Overby Wad
Hørsholm, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og er tilknyttet Kognitiv Center Nordsjælland. Før jeg blev privatpraktiserende har jeg arbejdet på forskellige psykiatriske centre og har erfaring med terapeutisk behandling af angst, OCD, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, PTSD og psykoselidelser. Jeg har desuden været ansat på Steno Diabetes Center, hvor jeg havde fokus på de de psykosociale udfordringer ved at leve med diabetes. Jeg er uddannet i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.
Pia Birk
Nykøbing F, Sjaelland

Nikolaj Hyll
Espergærde, Hovedstaden
Jeg er privatpraktiserende autoriseret psykolog i Espergærde og København. Jeg arbejder kognitivt – adfærdsterapeutisk og tilbyder Udredning,Rådgivning og Behandling ved de fleste psykiske lidelser og vanskeligheder. Jeg ser frem til at arbejde for dig.
Liselene Mouritzen
Aalborg, Nordjylland

Ingolf Ibus
Hillerød, Hovedstaden
Cand.psych. fra 1983. Jeg har erfaring og efteruddannelser med stor alsidighed indenfor mit psykologfaglige virke. Jeg kan derfor tilbyde en lang række psykologydelser. Som privatpraktiserende arbejder jeg især med terapeutiske forløb med unge og voksne, samt supervision af fagfæller og andre faggrupper, f.eks. indenfor miljøterapi. Jeg har en organisationspsykologisk- og lederuddannelse. Jeg har derfor gode forudsætninger for at afhjælpe en stresstilstand.
Kurt Gehrlein
Støvring, Nordjylland
En udførlig præsentation kan ses på min hjemmeside under www.gehrlein.dk

Simon Mathias Kvist Heydorn
Roskilde, Sjaelland
Som autoriseret psykolog og erfaren underviser har jeg specialiseret mig i et bredt spektrum af psykologiske problemstillinger – fra kliniske diagnoser og livskriser til organisatoriske og eksistentielle udfordringer. Min faglige tilgang er forankret i evidensbaserede metoder, og jeg brænder for at støtte mennesker i at navigere gennem svære perioder med indsigt, styrke og varig forandring. Jeg lægger stor vægt på, at min rådgivning er individuelt tilpasset og relevant for netop din situation. Det betyder, at vi sammen finder strategier og redskaber, der ikke blot giver mening i teorien, men også kan anvendes konkret i din hverdag fra første samtale. Min ambition er at skabe et trygt og nærværende rum, hvor du føler dig set, forstået og guidet i en retning, der styrker din trivsel og handlekraft. Jeg har en dyb faglig interesse for psykologisk forskning og gør en dyd ud af løbende at holde mig opdateret gennem videnskabelig litteratur, kurser og efteruddannelser. Denne kontinuerlige udvikling sikrer, at jeg kan tilbyde en terapi, der bygger på den nyeste viden og de mest effektive metoder inden for feltet. Min uddannelsesmæssige baggrund inkluderer en cand.psych. fra Københavns Universitet samt en toårig efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Inden jeg etablerede mig som selvstændig, har jeg opnået bred erfaring inden for neuropsykologisk rehabilitering efter hjerneskade og hjernerystelse, organisationspsykologi samt klassisk psykologpraksis. Disse erfaringer har givet mig en nuanceret forståelse af menneskers psykologiske udfordringer på tværs af kontekster og livsfaser. Uanset hvad du står overfor, møder jeg dig med empati, professionalisme og et oprigtigt ønske om at skabe positive forandringer i dit liv.

Bianca Maria Berg Granlie
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er er helhedsorienteret psykolog med international baggrund, og erfaring fra klinisk, pædagogisk og socialpsykiatrisk arbejde. Jeg arbejder anerkendende og med et stærkt ressourcesyn. Jeg giver terapi på dansk, tysk og engelsk. Mit fokus er at skabe trivsel, klarhed og udvikling for mine klienter. Jeg er især psykolog for dig, der kæmper med angst, stress, depression, relationelle problemer eller lavt selvværd. Måske har du svært ved at finde dig selv eller oplever, at konflikter fylder for meget i parforholdet eller familien? Jeg har særligt ekspertise indenfor arbejdet med unge og voksne der har en ADHD-diagnose eller mistanke herom, og som har brug for støtte til at mestre hverdagen eller vil bryde dårlige vaner. Jeg har erfaring med minoriteter og identitet, som f.eks. LGBT+ og misbrugsbehandling. Jeg trives i tværfagligt samarbejde og motiveres af faglig fordybelse, så jeg arbejder med det nyeste og mest opdaterede viden om en bred vifte psykologiske problemstillinger. Jeg skaber trygge rammer, hvor mennesker kan vokse og bevæge sig mod det liv, de ønsker.

Rikke Brix
Aabybro, Nordjylland
Jeg har specialiseret mig i parterapi og familieterapi. Jeg har stor erfaring med at arbejde med ?kernefamilier?, brudte familier og sammenbragte familier ? både samlet og som individuelle samtaler ? og taler både med børn, unge og voksne.

Iben Fog Waagepetersen
Frederiksberg C, Hovedstaden
Jeg vil møde dig med empati, respekt og nærvær, så du kan føle dig tryg i det udviklende og helende arbejde. Sammen vil vi bearbejde de oplevelser, som skaber svære følelser og undersøge de mønstre, som forstyrrer og, på en omsorgsfuld måde, udfordre disse. Jeg bruger metoderne EMDR, kognitiv adfærdsterapi og schematerapi - online og fremmøde.
Jacob Christian Stenholt-Jacobsen
Frederiksberg, Hovedstaden
Jeg har mange års erfaring med at arbejde med og rådgive børn, unge og deres familier, med alt hvad det indebære. Jeg arbejder altid med de fællesskaber, som vi indgår i og vil derfor altid opfordre til at tale med dig sammen med dem omkring dig, som har betydning i dit liv. Derfor kommer jeg også gerne hjem til jer.

Kristine Malling Madsen
Bording, Midtjylland
Jeg har haft min egen psykologpraksis siden 2012. De første 8 år i Skive og efterfølgende i Silkeborg. De sidste par år har jeg primært arbejdet med onlinebehandling. Fra 1. januar 2026 har jeg åbnet klinik i Bording, hvor jeg både tager i mod klienter i klinikken samt tilbyder onlinesamtaler. Det er min erfaring, at rigtig mange oplever samme effekt af behandlingen, når den foregår online, sammenlignet med, hvis behandlingen foregår fysisk i klinikken. Har du en svær depression og/eller selvmordstanker, anbefaler jeg, at du kommer i klinikken. Jeg har erfaring med behandling af mange forskellige problemstillinger, herunder stress, angst, depression, lavt selvværd, sorg og kriser, traumer, parforholdsproblematikker eller udfordringer i andre relationer, pårørende til psykisk eller fysisk syge, psykosomatiske problematikker. Samtalerne kan også bruges i forbindelse med selvudvikling, eller hvis du har brug for en sparringspartner. Jeg rådgiver desuden forældre til børn med diagnoser, eller hvor barnet generelt er i mistrivsel. Jeg arbejder med forskellige metoder og inddrager forskellige teknikker i forløbet afhængigt af, hvad du ønsker hjælp til. Jeg arbejder meget med krop-psyke sammenhænge og inddrager bl.a. visualiseringsøvelser og mindfulness i behandlingen. Det bærende element for samtalerne vil altid være den gode relation og at du føler dig tryg og mødt. Du er meget velkommen til at læse mere på min hjemmeside: www.psykolog-km.dk

Josefine Sandau Nymand
København K, Hovedstaden
Krisepsykolog med særlig viden om overgreb og traumer. Mit speciale er at genskabe trygheden og følelsen af kontrol hos mennesker, der har været udsat for voldsomme hændelser såsom seksuelle overgreb, psykisk vold og traumer fra barndommen på tværs af alle aldre. Om det er håndtering af belastninger, depression, stress, selvmordstanker, svære familiedynamikker, barndomstraumer, pårørende til kritisk sygdom eller svære kriser i familielivet, så er mit fokus altid at se mennesket bag krisen. Jeg er særlig erfaren indenfor akut opståede kriser såvel som tab og sorg, og vil gerne hjælpe dig videre. Jeg har derudover særligt fokus på moderskabet, forælderskabet, tab af børn, fertilitetsbehandling og (u)provokeret abort.

Lisa Holmelund Ridder-Jensen
Knebel, Midtjylland
Terapi med naturen som ramme ved Knebel Vig på Mols, Djursland (Syddjurs Kommune). Jeg tilbyder klassisk psykoterapi ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang, evt. kombineret med elementer fra naturterapi. Min klinik er en bjælkehytte placeret i vandkanten mellem træer og stilhed. Jeg arbejder med unge, voksne og familier i krise. Jeg har kort eller ingen ventetid.
Are you a psychologist? Can't find your profile? [email protected]