Find psykolog
386 psykologer

Kamilla Kamp Skjoldman
Roskilde, Sjaelland
Jeg har klinik centralt i Roskilde. Jeg tilbyder samtaler til både børn, unge og voksne. Min tilgang til at hjælpe dig er positiv, løsningsfokuseret og inspireret af et metakognitivt perspektiv. Jeg tilpasser den konkrete metode til dit temperament og den problemstilling du kommer med. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende telefonisk snak om hvad jeg kan tilbyde.

Julia Maria Bleser Rasmussen
København V, Hovedstaden
Jeg er psykolog fra Tyskland og kom til Danmark i 2002 efter at have gennemført psykologistudiet og kognitiv adfærdsterapeutisk uddannelse der. Siden jeg kom til Danmark har jeg arbejdet i psykiatrien, hvor jeg har specialiseret mig i især at arbejde med angst- og tvangslidelser, men jeg har også meget erfaring med depression, stress- og belastningsreaktioner, PTSD og autisme spektrum forstyrrelser. Jeg er blevet autoriseret af Psykolognævnet i 2004, godkendt som specialist i psykoterapi og klinisk psykologi i 2008 og som supervisor i 2012. Jeg er også godkendt som supervisor i Dansk Psykiatrisk Selskab. Jeg har taget talrige videreuddannelseskurser inden for det man kalder den "trede bølge" i kognitivi terapi såsom ACT, compassion focussed terapi og metakognitiv terapi. Desuden er jeg uddannet i schematerapi og EMDR. Mit psykologiske virke har altid været drevet af nysgerrighed på det enkelte menneske og et dybt ønske om at hjælpe mine klienter til de livsforandringer, de ønsker at opnå.I min terapeutiske tilgang er jeg lyttende og hjælper dig med at finde ud af, hvad du har brug for i vores samtaler. Alt efter, hvad du har brug for og har et ønske om, vil jeg anvende de metoder, som er bedst for dig, i behandlingen. Jeg har klinik hos Vesterbropsykologerne på Sundvedsgade 18. st. th. Da jeg stadigvæk er ansat i psykiatrien, har jeg kun telefontid fredage kl. 12-13 og konsultationstider fredage 14-19. Du er dog altid velkommen til at sende en sms eller mail og så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Jeg kan også tilbyde samtaler på tysk, engelsk, fransk og spansk.
Malene Håhr Vestermark
Ribe, Syddanmark
Autoriseret psykolog med meget erfaring indenfor børne- og ungdomsområdet, samt unge voksne, forældrevejledning og udfordringer i familielivet. Arbejder ud fra den metakognitive tilgang, den compassion fokuserede tilgang og er pt i gang med at blive uddannet i klinisk hypnose. Jeg er engageret og nærværende i samtalerne og jeg har god erfaring med at bruge min faglighed og ærlighed i samtalerne. Har erfaring indenfor dagtilbud- og skoleområdet og var i flere år ansat i PPR. Har erfaring med parforløb og familieforløb. Er pt tilknyttet to efterskoler i Syddanmark, hvor har samtaleforløb med de unge og giver vejledning og supervision til personalet på skolen. Har erfaring med at superviserer psykologer på vej mod autorisation samt supervision til pædagogisk personale på fx skoler eller i dagtilbud, på bosteder osv.

Esmat Levin
Aalborg, Nordjylland
Autoriseret psykolog med mange års erfaring fra både offentlige og private arbejdsområder. Jeg møder dig med et åbent og afslappet sind og sørger for, at dine problemstillinger bliver vendt til muligheder. Det vigtigste for mig er, at du er dig selv og føler dig sikker i selskab med mig under din personlige rejse og udvikling gennem vores sessioner. Jeg tilbyder samtaleforløb til klienter i alle aldersgrupper med fokus på stress, sorg, krise, angst, depression, traume/PTSD, personlig udvikling, autisme samt familie- og parterapi. Mit arbejde er helhedsorienteret, evidensbaseret og relationsskabende – med vægt på tryghed, empati, omsorg og psykoedukation, der støtter klienten i at opnå øget trivsel, indsigt.

Kamilla Meyer
København K, Hovedstaden
* 19 års erfaring med behandling og undersøgelse indenfor børne-, unge- og familieområdet fra ansættelser i børnepsykiatri, socialforvaltning og på skoleområdet. * Selvstændig praksis siden 2017, hjemmeside: www.mentalrespons.dk * Erfaring med konsultativ praksis, organisationsudvikling og supervision/coaching. * Systemisk, mentaliseringsbaseret og kognitiv terapi. * Autoriseret. * Specialiseret i Klinisk Børnepsykologi og supervision

Mikkel Skytte Larsen
Sorø, Sjaelland
Udredning og behandling ved specialpsykolog i psykiatri & specialist i psykoterapi Jeg har siden 2009 arbejdet med udredning og terapi - de fleste fra hospitalspsykiatri, men også ambulant psykiatri og socialpsykiatri. Det er afgørende for mig at samarbejdet med dig er funderet på et højt fagligt grundlag, der giver de bedste muligheder for udvikling i dit liv. Jeg har ydernummer, så du med henvisning fra egen læge kan få tilskud til psykologisk behandling. (https://www.sundhed.dk/borger/patientrettigheder/tilskud-stoettemuligheder/gratis-behandling-og-tilskud/psykologhjaelp/) Jeg arbejder psykoterapeutisk med udgangspunkt i evidens baserede metoder: mentaliseringsbaseret terapi (MBT) eller dialektisk adfærdsterapi (DAT). Der er mulighed for individuel- eller gruppeterapi. For yderligere information se min hjemmeside: www.mentaliseringsbaseret-terapi.dk
Anne Brøndum Lerfors
Aalborg, Nordjylland

Amanda Thylkjær Hansen
Aalborg, Nordjylland
Mit navn er Amanda og jeg er selvstændig psykolog med praksis i hjertet af Aalborg. Jeg arbejder med voksne og unge 18+ og har særligt erfaring med stress, angst, selvværdsproblematikker, overtænkning og livskriser. Derudover kan jeg tilbyde samtaler til dig, der har autisme og/eller ADHD og som ønsker hjælp til selvforståelse og bedre trivsel i hverdagen. Jeg tilbyder både fysiske og online samtaler. Tider kan bookes online via min hjemmeside eller ved at kontakte mig på mail eller telefon. Jeg har ingen fast telefontid, men læg endelig en besked på min telefonsvarer og jeg ringer tilbage hurtigst muligt. Jeg er autoriseret psykolog af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfor jeg tilbyder at indberette til "danmark". så du kan få tilskud, hvis du er berettiget til det. Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke tager imod lægehenvisninger. Se min hjemmeside for aktuelle priser. Ønsker du forsikringsbetalte samtaler, så husk selv at undersøge på forhånd med forsikringen, om de vil dække et forløb hos mig. OBS: Jeg er aktuelt i gang med sidste del af praksisuddannelsen for psykologer, som jeg forventer at færdiggøre i midten af 2026. De bedste hilsner Amanda Hansen
Louise Grønne
Aalborg SV, Nordjylland
Klinisk (autoriseret) psykolog med speciale i børn og unge, deres familier og øvrige netværk. Jeg har mange års erfaring med autisme, opmærksomhedsforstyrrelser, kognitive udfordringer/indlæringsvanskeligheder og belastningsreaktioner samt svære opvækstvilkår, omsorgssvigt, overgreb og seksuelle adfærdsproblemer. Jeg udbyder terapi til både børn, unge og voksne, psykologiske undersøgelser af børn og unge samt supervision til psykologer og andre fagprofessionelle. https://www.louisegroenne.dk/

Trine Aaskov Knudsen
Odense C, Syddanmark
Trine Aaskov Autoriseret Psykolog Uddannet Cand. Pæd. Psyk. og medlem af Dansk Psykolog Forening. Trine har mange års erfaring inden for terapi, individuel såvel som par- og gruppeterapi. Arbejder indenfor den kognitive og systemiske referenceramme med afsæt i den eksistentialistiske psykologi.

Kirsti Viktoria Brigtsen
Hjortshøj, Midtjylland

Lisa Gottliebsen
København K, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og klinisk specialist i børn, unge og familie, med speciale indenfor udredning og behandling af ADHD, Autisme og samspilsproblematikker. Jeg tilbyder parterapi, familieterapi, individuel terapi og supervision i komplekse sager, eller forelæsninger om Low Arousal Approach. Min terapeutiske tilgang er ud fra Emotionsfokuseret Terapi (EFT), samt ACT og Metakognitiv terapi.

Lise Johannesen
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er specialistuddannet som klinisk psykolog. Jeg har flere terapeutiske efteruddannelser på specialist-niveau vedrørende psykologbehandling af både voksne, unge voksne og børn. Jeg har mangeårig behandlingserfaring som psykolog i privat praksis. Du kan komme som selvbetaler eller bruge en privat sundhedsforsikring hos mig. Klinikken ligger centralt i Aarhus C på gågaden og er i rolige omgivelser i hyggeligt klinikfællesskab. Du vil sjældent møde andre i venteværelset. Du kan læse mere om behandlingsforløb hos mig på mine hjemmesider : www.lisejohannesen.dk www.boern.lisejohannesen.dk

Ann Dalgaard Bødker
København V, Hovedstaden
Mit speciale er at arbejde med både voksne, børn, unge, forældre/par og familier, der oplever mistrivsel, sorg og krise. eller har psykiatriske symptomer som fx. angst, OCD, AHDH eller Autisme. Jeg tilbyder terapi og rådgivning, der kan hjælpe dig, dit barn eller din familie med at finde veje gennem udfordrende tider. Du kan læse mere om mig og min tilgang på min hjemmeside: www.psykologadb.dk Alle mennesker vil igennem et helt liv opleve perioder med psykiske belastninger, usikkerhed omkring sig selv og eget værd, sorg over tab og udfordringer i de nære relationer. Jeg har særlig erfaring med at tale med mennesker der lever med langvarige belastninger, som fx alvorlig sygdom, skolefravær, voksne der har en kompliceret historie og traumer med sig fra opvæksten og det tidlige liv, ængstelighed over forældreskabet og parforholdsproblematikker. I individuelle terapiforløb er jeg særligt inspireret af den narrative samtalepraksis og tilknytningsteorien. På en respektfuld, nysgerrig og nærværende måde vil jeg, sammen med dig, være undersøgende omkring hvilke historier du kan fortælle om dit liv, og hjælpe dig med at komme i kontakt med egne værdier, håb og ønsker for fremtiden. Derigennem folder vi de historier ud, som kan være støttende eller lindrende for dig.

Pernille Munck Sauvr
Kolding, Syddanmark
Jeg har selvstændig praksis i Kolding, hvor jeg tilbyder samtaleforløb til både børn, unge og voksne samt specialiseret udredning & behandling af psykiske lidelser. Jeg har bred erfaring med mange forskellige problematikker, herunder særligt indenfor behandling af belastningsreaktioner, stress og udbrændthed, omsorgstræthed, selvværd og selvkritik, tab og sorg, angst, depression, OCD, traumer, PTSD samt akut traumebehandling, samt debriefing. Jeg er uddannet psykolog, cand.psych. fra Århus Universitet i 2010, autoriseret af Psykolognævnet i 2015 og efteruddannet specialpsykolog i 2021. Efteruddannelse: Autoriseret af Psykolognævnet i 2015 Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri Efteruddannelse i Compassionfokuseret terapi (CFT) Efteruddannelse i MentaliseringsInspireret Systemisk Terapi (MIST) Efteruddannelse i EMDR Terapi Specialistuddannelse i psykoterapi (igangværende) Certificeret i ADOS-2 Autism Diagnostic Observation Schedule 2nd ed. Efteruddannelseskursus i Psykotraumatologi

Janni Juul
Stenløse, Hovedstaden
Autoriseret psykolog og specialiseret i psykoterapi. Mange års erfaring fra psykiatrien og mange års erfaring med psykoterapi både individuelt med børn, unge og voksne og som familieterapi. Jeg er specialiseret i systemisk-narrativ terapi. Laver også psykoedukation. Jeg har ydernummer.

Marie Tolstrup
København K, Hovedstaden
Marie er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet (2004), autoriseret af Psykolognævnet (2007), samt godkendt specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge ved Dansk Psykolog Forening. Marie er også godkendt som specialist i psykoterapi (KAT) af Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP-DK), Certificeret Cool Kids/Chilled behandler, samt certificeret Level 2 metakognitiv psykolog (MCT Institute™ Registrered Therapist Level 2). Maries har tidligere været ansat som klinisk psykolog i Børne – og Ungdomspsykiatrien (BUC), på henholdsvis et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit, et børnepsykiatrisk ambulatorium, samt i en specialenhed, hvor hun varetog specialiserede KAT-behandlingsforløb til børn og unge, såvel som undervisning af behandlingspersonale i selvsamme. I sin tid i BUC varetog hun bl.a. udredning af ADHD, autismespektrumforstyrrelser, angstlidelser, OCD og depression hos børn og unge, såvel som hertil knyttede behandlingsforløb. Marie har en del international erfaring, da hun har været ansat som skolepsykolog på en international skole i Indien, hvor hun varetog børnepsykologiske udredninger, samt koordinerede skolens specialindsats, såvel som i privat praksis i USA, hvor hun arbejdede med par og familier, og varetog korte såvel som længerevarende terapiforløb. Udover Maries massive kliniske erfaring, har hun en del undervisningserfaring. Her er Maries primære fokus angstlidelser og OCD hos børn og unge, samt udredning og behandling af disse. Hendes undervisning tager udgangspunkt i de selvsamme referencerammer som hun benytter i praksis, hvilket er metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi, hvor hun bl.a. har undervist i Cool-Kids og Chilled programmerne, samt efterfølgende ydet supervision i forbindelse med behandlingen. Marie har flere specialiserede eksterne funktioner, bl.a. som stifter og medejer af Forskningsenheden MODIG hvor hun er med til at udvikle og optimere behandlingstilbud til børn og unge. Marie er desuden medforfatter på flere forskningsartikler og bøger, herunder forældrehåndbogen Når dit barn har OCD, og benyttes hyppigt af medier ifm. specialviden, spørgsmål og videreformidling indenfor angst- og OCD-området hos børn og unge. Gennem hendes mangeårige virke som børne- og ungepsykolog, har Marie desuden specialiseret sig i nutidens forældreskab, hvilket bl.a. er kommet til udtryk igennem det sidste kapitel i bogen Det grænselæse forældreskab, skrevet i samarbejde med bogens forfatter. Grundet sin ekspertise inden for børne- og ungeområdet, er Marie en hyppigt søgt superviser, underviser og foredragsholder.
Maja Helweg-Jørgensen
Svendborg, Syddanmark

Jonas Nikolaj Lindegaard Wridt
Værløse, Hovedstaden
Jeg er klinisk psykolog (cand.psych.aut.) og specialpsykolog i voksenpsykiatri, specialist- og supervisorgodkendt i psykopatologi, med mangeårig erfaring i udredning og behandling af unge og voksne med komplekse psykiske lidelser. BS.c EDU. Jeg har særlig ekspertise inden for psykosespektrum, autismespektrum, ADHD, OCD samt personlighedsforstyrrelser, herunder borderlineproblematikker. Mit arbejde er funderet i dyb psykopatologisk forståelse og har fokus på både præcis vurdering og målrettet, helhedsorienteret behandling. Jeg har omfattende erfaring fra psykiatrien med ansættelser på udredningsafsnit for unge, distriktspsykiatri/F-ACT, åbne, lukkede, intensive og integrerede afsnit, retspsykiatri, bosteder og psykiatrisk klinik. Jeg har desuden fungeret som afsnitsledende specialpsykolog i OPUS og har mange års erfaring med komplekse behandlingsforløb. Jeg har solid erfaring med supervision af ambulatorier, åbne og intensive afsnit og superviserer yngre læger, psykologer på vej til autorisation og specialist og personalegrupper i psykopatologi, behandling samt belastningspsykologi og arbejdsmiljø. Derudover har jeg omfattende undervisningserfaring (uddannet BS.c EDU) fra Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrien Region Sjælland, Røde Kors, Kofoeds Skole, Bedre Psykiatri m.fl. Jeg er uddannet inden for kognitiv adfærdsterapi (KAT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og er desuden inspireret af dynamiske tilgange, herunder ISTDP (intensiv korttidsdynamisk psykoterapi). Jeg arbejder eklektisk og tilpasser behandlingen individuelt – med respekt for den enkeltes livshistorie, ressourcer og behov. Uddannet i AVATAR-behandling til mennesker der hører stemmer (VIRTU/HEKA). Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, Interessegruppen for Fænomenologisk Psykopatologi (IFFP), Selskab for Psykologisk Psykiatri m.fl. og er medredaktør på to udgivelser om udredning og forståelse af skizofreni.
Rebecca Hille
Brøndby Strand, Hovedstaden
Autoriseret psykolog, specialist i klinisk børne- og ungepsykologi. Stor erfaring i familiepsykologiske problemstillinger samt parterapi.
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]