Find psykolog
482 psykologer

Louise Kristine Schjødt-Bavngaard
Aarhus N, Midtjylland
Velkommen til min klinik. Jeg hedder Louise Schjødt-Bavngaard og er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Jeg fokuserer på, hvordan tidligere oplevelser påvirker, hvordan vi har det i dag. Jeg arbejder ud fra metoderne EMDR, ISTDP og DAT. Ud over almindelig terapi tilbyder jeg intensiv PTSD forløb, hvor vi arbejder med PTSD eller traumerekationer på 6 dage fordelt på 2 uger. Jeg tilbyder også online angst kurses hvor du får 8 metoder til at rbremse din angst her og nu. Inden jeg blev privatpraktiserende arbejdede jeg ni år i psykiatrien. Derfor har jeg opnået en solid faglig baggrund og erfaring inden for mange forskellige problemstillinger. Jeg har blandt andet erfaring med traumebearbejdning, kriser, angstlidelser, stress, og vanskeligheder med at håndtere følelser. Læs mere på min hjemmeside https://bavngaard.com

Leif Grundahl
Aarhus C, Midtjylland

Sidsel Linnet
København K, Hovedstaden
Se www.psykologiskperspektiv.dk
Annee Elviera Møller
Ribe, Syddanmark
Grundlæggende arbejder jeg med udgangspunkt i eksistentialistisk fænomenologisk psykoterapi. I praksis vægter jeg at hjælpe mennesker med at gøre tilsyneladende fastlåste problemstillinger mere bevægelige. Gennem en fænomenologisk tilgang undersøges det enkelte menneskes individuelle og unikke oplevelsesforhold til sine medmennesker, til sig selv og sin til stadighed tilblivende identitet i lyset af frihed, valg og ansvar.
Marlene Kirketerp
København SV, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog fra Købehavns Universitet i 2001. Autoriseret i 2004 og specialist i psykopatologi i 2014 ved Dansk Psykolognævn. Derudover har jeg taget efteruddannelse i kognitiv terapi, narrativ terapi, terapeutisk behandling af traumer og Intensiv dynamisk korttidsterapi. Jeg har specialiseret mig, for at kunne hjælpe voksne med problemstillinger som lavt selvværd, selvmordstanker, stress, traumer, angst og depression. Problemer som en stor del af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt i deres liv vil komme til at opleve, enten hos sig selv eller hos deres nærmeste. Jeg tilbyder individuelt specialiseret terapi baseret på evidensbaserede metoder, og tilpasser min psykologbehandling ud fra dig og din konkrete problemstilling. Mit fokus er på, at din trivsel øges, og at du opnår bedre funktion på de områder, hvor du føler dig udfordret.

Louise Munk
Randers C, Midtjylland
Som psykolog møder jeg dig med varme og nysgerrighed, da jeg ser vores samarbejdsrelation som det vigtigste fundament for effektfuld terapi. Jeg anvender primært mentaliseringsbaseret terapi. Læs mere på min hjemmeside: www.psykologlouisemunk.dk. Jeg har særlig interesse for problemer vedr. graviditet, abort, fødselsreaktioner og barselsliv.

Annette Frandsen
København K, Hovedstaden
2008 Specialist i psykoterapi og klinisk psykologi, Dansk Psykolog Forening 2003 Autoriseret psykolog, Psykolognævnet 2000 Kandidat i psykologi, Københavns Universitet Jeg arbejder med mange forskellige problematikker indenfor individuelle forløb, parterapi, familieterapi, supervision og coaching. Jeg arbejder med voksne, unge og børn.

Jane Obbarius Jensen
Frederiksberg, Hovedstaden
Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2012 og blev autoriseret i 2016. Jeg har mange års erfaring fra psykiatrien og privat praksis, hvor jeg har specialiseret mig i psykoterapi. Jeg er født i 1982. Har du en sundhedsforsikring er du velkommen til at bruge den hos mig. Som psykolog ønsker jeg at forstå din livssituation bedst muligt, så jeg kan hjælpe dig til at komme derhen hvor du ønsker. Min tilgang er både empatisk og målrettet og jeg arbejder med dig på at skabe en dybere forståelse af dine udfordringer. Jeg tilpasser det terapeutiske forløb til den enkelte klient og lægger vægt på at skabe et trygt og åbent rum, hvor du kan få indsigt i dine kerneværdier og finde måder at håndtere livets udfordringer på. Jeg er autoriseret psykolog med klinisk erfaring fra psykiatrien og privat praksis, hvor jeg har arbejdet med behandling af både sværere og lettere psykiske forstyrrelser samt pårørende arbejde. Jeg har igennem mit virke som psykolog opbygget en forståelse for menneskers psykologiske udfordringer og de komplekse dynamikker, der ofte ligger til grund for psykiske vanskeligheder. Jeg har efteruddannelse i kognitiv terapi, men i mit arbejde anvender jeg en integreret tilgang, der tilpasses den enkelte, og som kombinerer kognitiv terapi med andre terapeutiske metoder. Jeg lægger stor vægt på at skabe et tillidsfuldt og samarbejdende forhold, hvor du som klient føler dig tryg og forstået. Jeg ønsker at du skal få nogle konkrete redskaber til at håndtere udfordringer og skabe forandring, samtidig er jeg opmærksom på at tage højde for den kompleksitet, som nogle gange kræver et længerevarende terapeutisk forløb for at kunne bearbejdes. Jeg ser mit arbejde som psykolog, som et samarbejde, hvor jeg er med til at støtte og guide dig i at finde frem til dine egne løsninger. Mit mål er, at du får indsigt i dine tanker og følelser, og at du kan skabe en bedre forståelse af dig selv og derved opnå større trivsel og balance i livet. Jeg ser frem til at møde dig og sammen finde den bedste vej frem for dig. https://www.psykologernepaafrederiksberg.dk/

Elisabeth Fryd
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og har særlig erfaring indenfor angst- og søvnproblematikker, men også relationelle udfordringer, stress, lavt selvværd, ensomhed og psykiske udfordringer ved udtrapning af medicin. Emner som du kan læse mere om på min hjemmeside: www.psykologfryd.dk. Min terapeutiske tilgang bygger i høj grad på den psykodynamiske tilgang, hvor vi sammen arbejder med fastlåste, indre dynamikker som er med til at vedligeholde dine nuværende problemer. Jeg trækker også på kognitive adfærdsmetoder - særligt når jeg arbejder med søvnproblematikker. Gennemgående for min tilgang er, at jeg møder dig med nysgerrighed, åbenhed og anerkendelse - for du skal først og fremmest føle dig tryg i terapien, for at der kan ske den forandring, som du ønsker. Til hverdag indgår jeg i et klinikfællesskab i Psykologhuset Nørre Allé 32. Her er vi ti psykologer, som deler hverdag og sparrer fagligt med hinanden. Jeg får løbende, tæt supervision af autoriserede psykologer. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og er dermed forpligtet på de etiske principper for nordiske psykologer.

Mahtab Rahimi
København K, Hovedstaden
Autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi med voksne og EMDR-terapeut. Jeg tilbyder terapi og rådgivning til unge (fra 13 år) og voksne samt supervision til terapeuter. Vi kan mødes fysisk i lyse lokaler i Indre By, men jeg tilbyder også mulighed for telefonisk eller onlineterapi. Læs mere om mig, mine værdier og min tilgang på: www.mahtabrahimi.dk.
Michael Back Lundh
Hillerød, Hovedstaden
Speciale i behandling af PTSD, angst, depression, kriser, sorg og stress. Jeg har mange års erfaringer indenfor psykiatrien og er efteruddannet specialpsykolog i psykiatri og specialist i psykoterapi. Der arbejdes både med meta kognitiv terapi og psykodynamiske principper alt afhængig af problemstillingen.

Bodil Kjær Nielsen
Skanderborg, Midtjylland
Jeg er autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi for voksne og akkrediteret EMDR-terapeut og supervisor. EMDR er en terapiform som giver særlige redskaber til at bearbejde chok, traume og tab. Jeg arbejder primært med angst,OCD, depression, PTSD, overgreb, ulykker, tab, sorg og krisereaktioner.

Emilie Assentoft
Frederiksberg, Hovedstaden
800–4000 kr
pr. session
Narrative samtaler for kvinder på FrederiksbergJeg er psykolog og tilbyder narrative samtaler til kvinder, der ønsker at forstå sig selv og deres liv på nye måder.Måske står du et sted i livet, hvor noget ikke længere føles rigtigt. Du kan være i tvivl om en relation, dit arbejdsliv eller den retning, du bevæger dig i. Måske fylder selvkritik, ensomhed, stress eller følelsen af ikke helt at slå til. Eller måske befinder du dig midt i en livsovergang og længes efter at komme tættere på det, der er vigtigt for dig.Min tilgang til terapiI mine samtaler tager jeg først og fremmest udgangspunkt i narrativ terapi. Her er du ikke problemet – problemet er problemet. Sammen undersøger vi de fortællinger og mønstre, der har fået stor plads i dit liv, men også de erfaringer, værdier, relationer og sider af dig, som måske er blevet mindre synlige undervejs.Jeg inddrager også elementer fra medfølelsesorienteret terapi, blandt andet inspireret af Kristin Neffs arbejde med selvmedfølelse. Her kan vi arbejde med at møde selvkritik og svære følelser med større nysgerrighed, omsorg og forståelse frem for at gøre dem til endnu et sted, hvor du skal præstere eller være anderledes.Hvordan er det at gå i samtale hos mig?Jeg lægger vægt på at skabe et varmt, ærligt og ikke-dømmende rum, hvor der er plads til både alvor, sårbarhed, humor og håb.Som psykolog er jeg nærværende, engageret og aktiv i samtalen. Jeg tror på værdien af ærlighed og tør også stille de spørgsmål, der kan udfordre vores vante forståelser af os selv og vores liv. Det gør jeg med omsorg, respekt og nysgerrighed – og altid med udgangspunkt i det, der er vigtigt for dig.Jeg tror ikke på, at jeg som psykolog sidder med facit på dit liv. Min opgave er snarere at hjælpe dig med at få øje på det, du allerede ved, mærker og længes efter – og på de muligheder, der kan være blevet svære at få øje på alene.Kreativitet, identitet og fordybelseJeg har en særlig interesse for kreativitet, kunstnerisk og akademisk arbejde og for de spørgsmål om identitet, præstation, tvivl og mening, der kan opstå, når det, vi beskæftiger os med, er tæt forbundet med, hvem vi er.Min baggrundJeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og har videreuddannet mig inden for narrativ terapi hos DISPUK. Jeg har erfaring med terapeutiske samtaler med både unge og voksne og modtager løbende supervision.Jeg har desuden gennem mange år beskæftiget mig med yoga, meditation og mindfulness. Det har givet mig en særlig interesse for nærvær, fordybelse og forbindelsen mellem krop, tanker og følelser.Praktisk informationSamtalerne foregår på Frederiksberg med kort afstand til metrostationerne Frederiksberg, Aksel Møllers Have og Fasanvej.Jeg har en ældre og meget rolig kat i hjemmet, hvilket er værd at vide, hvis du har allergi.På min hjemmeside skriver jeg også blogindlæg om blandt andet relationer, identitet, selvmedfølelse og mening. Du er velkommen til at læse med, hvis du har lyst.

Celia Faliu
Sorø, Sjaelland
Mit navn er Celia Faliu. Jeg er autoriseret psykolog og MCT-I registreret terapeut. Jeg er efteruddannet i metakognitiv terapi og tilbyder individuelle samtaler i Sorø samt online til børn, unge og voksne. Ved siden af mit selvstændige virke i Sorø arbejder jeg som psykolog i Kalundborg Kommune. Hos mig finder du et trygt rum, hvor du og dit barn kan få hjælp til at håndtere de udfordringer, som livet kan give. Som psykolog og som menneske er jeg nysgerrig og åben. Jeg er optaget af de processer, der gør os i stand til at navigere i livet med mening og i overensstemmelse med vores værdier. Jeg vægter ligeværd og det nære samarbejde højt. Det er vigtigt for mig, at terapien er relevant og meningsfuld for dig, så du efter hver samtale får ny erfaring, som du kan omsætte i din hverdag. I et forløb hos mig vil du opleve at: - Vi i fællesskab sætte klare forventninger og mål for det, vi arbejder med. - Du præsenteres for en konkret tilgang til at bryde med overtænkning, der fastlåser dig. - Jeg tror på dit sinds ressourcer og er optaget af at vise dig, hvordan du gør brug af dem. Jeg har særlig erfaring med problematikker som overtænkning, søvnløshed, uro, koncentrationsbesvær, ubeslutsomhed, øget irritation, selvværdsproblemer samt behandling af tilstande som angst, stress, depression, OCD og PTSD. Mit mål er at hjælpe dig med at opnå mere ro og nærvær, så du kan bruge din tid på det, der er vigtigt for dig. Jeg stræber efter at tilbyde dig en behandling, der fremadrettet gør dig i stand til at være i og mestre livets udforinger, og som giver dig friheden til at leve det liv, du ønsker. Jeg tilbyder 15 min gratis og uforpligtende telefonsamtale. Du kan booke tid og læse mere på min hjemmeside: www.celiafaliu.dk. Du er altid velkommen til at kontakte mig direkte via mail: [email protected] eller telefon: 40 50 08 02, hvis du har spørgsmål, jeg kan hjælpe dig med at få afklaret. Jeg glæder mig til at tale med dig. De bedste hilser Celia Faliu Autoriseret psykolog i Sorø

Karina Thomsen
Odder, Midtjylland
Privat psykobehandling under afslappende forhold. Erfaren og jordbunden aut. psykolog med speciale i angst-, stress og traume behandling. Herunder behandling af arbejdsrelateret stress, OCD og PTSD. Terapi foregår udenfor i den friske luft. Mulighed for walk-and-talk. Kik på min hjemmeside og skriv altid gerne til mig. Jeg har ingen telefontider, så du får bedst fat i mig ved at skrive mail eller sms- så svare jeg tilbage hurtigst muligt. Bedste hilsner fra Karina Autoriseret psykolog og supervisor med mange års erfaring med angst-, stress og traume behandling. Jeg er videnskabeligt orienteret, og følger de etiske principper som psykolog. Anvender 3. generations kognitive metoder i behandlingen. https://www.psykologenpaalandet.dk Naturbaseret terapi, haveterapi og walk-and-talk. https://www.psykologenpaalandet.dk/2022/05/22/naturterapi-haveterapi-og-terapi-udendoers/

Maiken Gitsas
Frederikshavn, Nordjylland
Som psykolog ser jeg det som min vigtigste opgave, at du føler dig forstået og tryg i vores relation, og at du efter endt forløb har oplevelsen af, at du har fået lige netop den indsigt og de arbejdsredskaber, som du skal bruge for at sikre din mentale sundhed fremadrettet. Mine kompetencer omfatter i særlig grad behandling af stress, depression og mindreværd hos voksne samt metoder til at skabe et bæredygtigt liv.
Maria Rasmussen
Aalborg, Nordjylland
Metakognitiv terapi i Aalborg. Jeg er autoriseret klinisk psykolog og jeg har 3 års efteruddannelse i metakognitiv terapi som en af ganske få i Danmark. Jeg tilbyder individuel terapi i Aalborg eller online for stress, angst, depression, OCD, søvnproblemer og overtænkning. Du kan IKKE bruge din henvisning hos mig, men kan muligvis få hele eller dele af forløbet dækket af forsikring eller sygeforsikring “Danmark”. Jeg tager imod klienter over 18 år. Du kan læse mere på min hjemmeside www.psykologklinikkenfri.dk og du er altid velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål. Jeg ser frem til at møde dig. De bedste hilsner Maria

Daniela Lotte Dahl
Aarhus C, Midtjylland

Elisa Sørensen
Viborg, Midtjylland
Jeg hedder Elisa Tousgaard (f. 1989). Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet (2016) og er autoriseret af Dansk psykolognævn (2020). Jeg arbejder målrettet mod at blive specialist i klinisk børne- og ungepsykologi. Jeg har altid haft en særlig interesse for, og derfor specialiseret mig i, arbejdet med børn, unge og familier. Mine praktiske erfaringer med dette arbejde har jeg fået gennem længerevarende ansættelsesforhold i kommunale familiehuse, herunder i hhv. Rudersdal Kommune og Viborg Kommune, hvor jeg er bredt funderet i problematikker vedrørende børn, unge, voksne samt familiemedlemmers samspil. Jeg har særlig erfaring inden for kognitiv adfærdsterapi samt narrative og systemiske tilgange, men mit udgangspunkt er, at terapien skal opleves hjælpsomt for netop dig/jer, hvorfor tilgange og metoder tilpasses således, at de synes meningsfulde for dig/jer. I Psykologisk Praksis Viborg tilbyder jeg samtaler og terapiforløb til børn, unge, voksne, par og familier med psykiske vanskeligheder – det kan være man er ramt af sygdom, sorg, krise, angst, depression, stress og generel mistrivsel. Jeg tilbyder yderligere rådgivning og støtte til forældre og pårørende, ligesom jeg tilbyder supervision til psykologer og andre faggrupper. Derudover udarbejder jeg i samarbejde med min kollega psykolog Sofie Laursen forskellige psykologiske undersøgelser. Hos mig kan du have tillid til at blive mødt af en varm og nærværende psykolog med en skarp faglighed og et stort engagement. Jeg brænder for mit fag og deltager generelt løbende i kurser, regelmæssig supervision og videreuddannelsesforløb. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig/jer, eller om du vil kunne få bedre hjælp et andet sted. OBS: Jeg tager aktuelt ikke nye klienter ind, idet jeg snarligt går på orlov. Jeg henviser derfor til min kollega Sofie Laursen. Jf. www.psykologiskpraksisviborg.dk

Kira Paakjær Moeslund
Ringkøbing, Syddanmark
Autoriseret psykolog med praksis i Ringkøbing. Certificeret i Cool Kids angstbehandling + AST
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]