Find psykolog
1426 psykologer

Kit Annamarie Jensen
Faxe, Sjaelland
Du er meget velkommen til en samtale med mig, for at undersøge, hvorvidt jeg er et godt match som din kommende psykolog. Jeg har mange års erfaring som klinisk psykolog, og har arbejdet med voksne, unge, familier, par og mennesker med mange former for udfordringer, diagnoser, psykosociale problematikker og relationelle udfordringer. Jeg er særligt optaget af, hvordan traumer har sat sig spor i vores psyke, krop og nervesystem, og hvordan vi kan undgå, at traumer forhindrer os i at leve det liv, vi ønsker. I mine samtaler tager jeg altid udgangspunkt i dine vanskeligheder her-og-nu. Du vil opleve, at vi arbejder aktivt og fokuseret for at du kan få det ønskede udbytte af forløbet. Du kommer med andre ord ikke til at tale med dig selv. Med afsæt i viden om psykologiske mekanismer viser jeg dig de automatiske reaktionsmønstre, som er med til at fastholde dig, uden at du nødvendigvis selv er bevidst om det. Når du beslutter dig for at søge hjælp hos mig, behøver du ikke nødvendigvis at vide, præcis hvad du har brug for. Jeg bruger konkrete og oplevelsesorienterede metoder, der hjælper os til at holde fokus, hvor jeg guider dig igennem processen og støtter op, hvis det bliver svært. I fællesskab holder vi øje med, at sessionerne hjælper dig specifikt i forhold til det problem, du gerne vil gøre noget ved. Ambitionen er ikke (kun), at det er rart og hyggeligt at komme hos mig, men at terapien virker! Helst fra allerførste gang.

Michala Sofie Lehrmann Nielsen
København V, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og tilbyder individuelle samtaler samt par- og relationsterapi på Vesterbro i København og online. Jeg arbejder ud fra en relationel, narrativ, systemisk og psykodynamisk forståelse med opmærksomhed på de erfaringer, relationer og livsomstændigheder, der former den måde, mennesker forstår sig selv og hinanden på. Jeg forsøger at møde mennesker med nysgerrighed, respekt og faglig omhu frem for at reducere dem til diagnoser eller enkelte problemstillinger. Jeg har blandt andet erfaring med relationelle udfordringer, identitet, køn, krop, seksualitet, stress, belastningsreaktioner, sorg, livskriser, konflikter og vold i nære relationer. Jeg tilbyder samtaler på både dansk og engelsk.
Cecilie Brandt
Silkeborg, Midtjylland
900 kr
pr. session
Har du brug for hjælp til udfordringer, der fylder i dit liv? Så er du mere end velkommen til at række ud til mig. Jeg arbejder som Silkeborg psykolog og kan hjælpe med problemstillinger som: - Vredeshåndtering - Relationelle problemstillinger - Angst - Udefinerbar uro - Depression - At bryde uhensigtsmæssige mønstre - Selvværdsproblematikker.
Flemming Pommer
Vordingborg, Sjaelland
Jeg arbejder med psykologisk rådgivning og terapi med individuelle unge og voksne, par og grupper. Som terapeut har jeg lang erfaring med behandling af angst, depression, stress, sorg og krise og andre psykiske vanskeligheder. Jeg har ydernummer og du kan derfor få tilskud til behandling ved henvisning fra din læge.

Tinna Winther Olesen
Aalborg, Nordjylland

Yasmine B.A. Dalsgaard
Køge, Sjaelland
Jeg er psykolog med bred erfaring inden for traumeområdet, og superviserer på flere kommuner og skoler som arbejder med sårbare borgere. Jeg arbejder også direkte med familier der har det svært, både etnisk danske familier og familier med etniske minoritetsbaggrunde. Udover dansk taler jeg flydende arabisk, fransk og engelsk. Besøg yasmine.dk

Maja Zandersen
København K, Hovedstaden
Specialpsykolog og PhD i psykiatri. Specialiseret i udredning, diagnostik og behandling af psykisk lidelse. Specialist og supervisor i psykodynamisk psykoterapi. Mange års erfaring fra psykiatrien. Tilbyder udredning og behandling af alle psykiske lidelser samt almenpsykologiske problemstillinger. Tilbyder også egenterapi og supervision for læger/psykologer.

Birgitte Kleis Schmidt
Charlottenlund, Hovedstaden

Liv Jones Søchting
København K, Hovedstaden

René Hald
Fredericia, Syddanmark

Julia Ahlbom
Vanløse, Hovedstaden
Et forløb hos mig tager udgangspunkt i dine erfaringer og oplevelser. Til at starte med finder vi ud af om du oplever at jeg er en du vil arbejde sammen med. Det er vigtig du føler dig tryg inden vi går igang. Processen består først med at få konkretiseret hvad det er du vil have min hjælp til og efterfølgende hvordan vi sammen kan nå dine mål. Jeg praktiserer først og fremmest inden for ISTDP-metoden, men integrerer også elementer fra kognitiv, psykodynamisk og emotionsfokuseret terapi. Alle tilgange har dokumenteret terapeutisk effekt. du kan for eksempel på hjæp til følgende: Evne til at slippe uro, angst og mentale barrierer Konkrete strategier til at forbedre dit psykiske helbred og balance Bedre evne til at kommunikere tydeligt og sætte grænser på en sund måde Større bevidsthed og indsigt i dine egne handlemønstre - også dem, der begrænser dig Evne til at styre de bekymringer og negative tanker, der ellers styrer dit liv Større selvværd og evne til at leve det liv, du ønsker Bedre relationer, både i dit privat- og arbejdsliv

Anna Thit Johnsen
København V, Hovedstaden
Jeg har særlig erfaring med de udfordringer, som kan opstå, når man er ramt af svære livsomstændigheder. Herunder følelser som afmagt, stres, selvbebrejdelser, vrede, tristhed, ensomhed med mere. Særligt har jeg erfaring med kræft og anden alvorlig sygdom. Herudover har jeg særlig erfaring med sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår og udfordringer. Jeg arbejder med udgangspunkt i compassion fokuseret terapi. Det betyder blandt andet, at vi i samtalerne har fokus på at forstå os selv og vores handlemønstre, vise omsorg for os selv, og finde styrke og visdom til at handle på gode måder i forhold til os selv. Man kan få tid hos mig indenfor en uge. For mere information, se hjemmesiden: https://psykologerne.dk/psykolog/anna-thit-johnsen/
Hans Christian Schrøder-Hansen
København S, Hovedstaden
Jeg arbejder primært med terapi og parterapi, men tilbyder også konsultation til organisationer. Metodisk set sætter jeg en ære i at være fleksibel, da jeg interesserer mig for det som giver mening for den enkelte. Derudover er jeg aktiv i samtalen, og jeg deler gerne mine tanker og hypoteser undervejs. Læs mere på www.enforskel.dk

Nadia Maina Korfitsen
Hillerød, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog og autoriseret. Jeg har desuden en metakognitiv efteruddannelse og en neuropsykologisk baggrund. Læs mere på www.psykolognk.dk eller ring 3132 2616 for tidsbestilling.
Emma Holm Jarnbye
København N, Hovedstaden

Susanne Østervig Bargmann
Hørsholm, Hovedstaden
Jeg er 40 år gammel, og har arbejdet som psykolog siden 2002. Jeg tilbyder undervisning, sparring og supervision i forhold til implementering af Feedback Informed Treatment
Eivor Berit-Anneli Bjørsrud
Aars, Nordjylland

Trine Storch
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er autoriseret klinisk psykolog. Jeg har specialiseret mig i arbejdet med parterapi, familieterapi, samtaler til børn og unge og rådgivning til forældre og børn I forbindelse med skilsmisse. Derudover har jeg gode erfaringer med at behandle både unge og voksne med spiseforstyrrelser, stress, angst og depression.

Kristine Mikkelsen
Vejle, Syddanmark
Uddannet cand. psych. i 2005 fra Aarhus Universitet og autoriseret af psykolognævnet. Specialistuddannet som specialpsykolog i voksenpsykiatri. Mange års erfaring med børn/unge/familier i PPR og B&U-psykiatrien, samt voksenpsykiatri. Herunder mange års erfaring med personlighedsmæssige udfordringer og kriser, belastning og traumer. Specialistuddannet og internationalt certificeret terapeut indenfor Schema Terapi og flere andre terapeutiske efteruddannelser (bl.a. DAT, EMDR, PE, NET, Mindfulness). Forperson i Netværk For MTMF/PTMF, Dansk Psykolog Forening. Frivillig Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende. 🌐 www.km-specialpsykolog.dk (egen praksis) 🌐 www.norregade5d.dk (Praksisfællesskabet Nørregade 5D) 🌐 www.nctt.dk (Nordic Center for Trauma Treatment)
Villy Hansen
København K, Hovedstaden
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]