Find psykolog
1111 psykologer

Genia Mosumgaard
Høng, Sjaelland
Tine Willads Rasmussen
Skanderborg, Midtjylland
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2004, autoriseret af Dansk Psykolognævn i 2009* og godkendt Specialist i Psykoterapi med Voksne og Klinisk Psykologi i 2018. Tidligere har jeg gennem mange år arbejdet inden for den offentlige sektor med både behandling, rådgivning, udredning og supervision. *Fra 1.1.26 Er der indført en ny autorisationsordning, så jeg nu både har en sundhedsfaglig autorisation og ret til at bruge titlen Psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). I min klinik i Skanderborg tilbyder jeg individuelle samtaler til unge (18+) og voksne i form af behandling, rådgivning, støtte og personligt udviklingsarbejde. Endvidere tilbyder jeg supervision af psykologer med henblik på autorisation eller specialistuddannelse. Jeg har særlig erfaring med behandling af depression, angst og stress samt håndtering af livskriser og belastninger som fx sygdom og tab. Desuden har jeg meget erfaring med at arbejde med relationer – både nutidige relationer og med blik for, hvordan relationer gennem livet har formet vores måde at være i verden på og vores forhold til os selv. Selvkritik, lavt selvværd og begrænset kontakt med egne ønsker og behov er ligeledes udfordringer, som jeg har hjulpet mange med i årenes løb. Metodisk er jeg primært uddannet inden for Compassionfokuseret Terapi og Kognitiv Adfærdsterapi men jeg har også kurser og erfaring med andre metoder som fx mindfulness, visualisering, hypnoterapi, mentaliseringsbaserede øvelser og værdiarbejde. Du er velkommen til at se mere på min hjemmeside: https://tinewilladsrasmussen.dk/

Nina Stenhøj
København Ø, Hovedstaden
Jeg er autoriseret, klinisk psykolog med praksis-uddannelse og specialist i psykoterapi og jeg tilbyder psykoterapi på Østerbro i København og online. Jeg arbejder bl.a. med EMDR, IFS og Brainspotting og har mange års erfaring med behandling af angst, stress, belastning, traumer, depression og følelsesmæssige/relationelle problemer. Terapien bliver skræddersyet til den enkelte og de aktuelle behov med udgangspunkt i velafprøvede, evidensbaserede behandlingsformer. Jeg har specialiseret mig i nogle former for psykoterapi, der inddrager det kropslige aspekt, så krop og sind tænkes sammen. På den måde kan der skabes en dybere og mere varig forandring, end ved samtale alene. Først når en forandring kan mærkes i kroppen og i hverdagen, bliver det muligt at handle anderledes og skabe det bedste liv.

Katharina Kjølbye Wrist
Hjørring, Nordjylland
Praksis i Hjørring. Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi og gruppeterapi, samt psykoedukation. Jeg er psykodynamisk tænkende, men arbejder eklektisk, dvs at jeg tilpasser metode til problemstilling. Efteruddannelse i Mentaliseringsbaseret terapi.

Sanja Bang
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Mit navn er Sanja Bang. Jeg er autoriseret psykolog (cand.psych.aut.), og specialist i klinisk psykologi og psykoterapi. Siden 1999 har jeg arbejdet i en velfungerende speciallægepraksis (psykiatri), og har mere end 25 års klinisk erfaring med individuel terapi, kriseterapi, psykologisk behandling samt familie- og gruppeterapi. Som psykolog er jeg optaget af høj faglighed og tilstræber at hjælpe mine klienter med at undersøge aspekter og værdier i deres liv, som har betydning for deres trivsel samt, hvilke forhold der kunne stå i vejen for, at det lykkes. Mine faglige kvalifikationer og kompetencer vedligeholder jeg kontinuerligt gennem kurser, videreuddannelser og supervision. Klinikken er akkrediteret i henhold til den danske kvalitetsmodel, som sikrer mine klienter højt specialiseret behandling. Inden jeg startede egen praksis, har jeg bl.a. arbejdet i International Røde Kors, hvor jeg har beskæftiget mig med kriseterapi, traumebehandling, ptsd og c-ptsd. Jeg har tillige arbejdet i en stor dansk kommune med børn, unge og deres familier. Du er velkommen til at læse mere om de ydelser, jeg tilbyder på hjemmesiden: www.sanja-bang.dk

Anna Margret Skuladottir
Farum, Hovedstaden
Anna Margret er specialist i Psykotraumalogi. Hun arbejder med at diagnosticerer og behandler psykiske problemer hos voksne. Anna Margret anvender evidensbaserede metoder til diagnosticering og behandling og baserer sig primært på ACT - Acceptance & Commitment terapi, og Mindfulness fokuseret terapi (MBCT / MBSR). Anna Margret yder også somatisk oplevelses- og kognitiv bearbejdningsterapi (ACT/CPT), hvor traumer behandles. Sammen med Compassion Fokuseret terapi på CFT. Anna Margrét er særligt interesseret i at hjælpe dem, der kæmper med symptomer på angst, social angst, helbredsangst, stress, udbrændthed, depression, lavt selvværd, sorg, posttraumatisk stresslidelse og kommunikationsproblemer. Anna Margret har desuden en stærk interesse og fundament for arbejds- og organisationspsykologi, retspsykologi og ledelses-/lederuddannelse samt krisehåndtering.

Vincent Löffler
Fredericia, Syddanmark
I livets gang støder vi på udfordringer, der kan være svære at løse alene. Det kan være alvorlig sygdom, udfordringer i parforholdet eller arbejdslivet eller at livet af en anden årsag tager en drejning, som vi ikke havde ventet eller ønsket. Som psykolog kan jeg hjælpe dig med at finde de rette redskaber til at få fodfaste og retning i dit liv, belyse situationen og skabe en forståelse af hvorfor du reagerer og føler som du gør. Selvforståelsen som du kan opnå via psykologsamtalerne, kan hjælpe dig med at finde den rette kurs i dit liv og lære at acceptere de mulige nye livsvilkår som du er stødt på i forbindelse med en forandring i dit liv.
Agnes Arnbjerg Leunbach
Jyderup, Sjaelland
Vi er et psykologhus med flere tilknyttede psykologer, som har speciale indenfor kognitiv adfærdsterapi. Vi har en primær afdeling i Slagelse og en mindre afdeling i København. Vi tilbyder terapi til børn, unge og voksne samt parterapi. Derudover tilbyder vi fagpersoner supervision og undervisningsforløb. Vores ydelser og de enkelte psykologer er beskrevet nærmere på vores hjemmeside www.psynaps.dk

Louise Ribe
Aalborg, Nordjylland
Jeg hedder Louise Ribe. Jeg er uddannet cand.psych fra Aarhus Universitet i 2009. Jeg har 17 års erfaring som klinisk psykolog og har løbende specialiseret mig inden for flere terapeutiske retninger, som jeg benytter mig af alt efter, hvad jeg finder gavnligt for den enkelte. Jeg videreuddanner mig løbende og modtager fast supervision, idet jeg vægter min psykologfaglighed højt. Noget af det, der nok kendetegner mig som klinisk psykolog er, at jeg lægger stor vægt i at skabe relationer og vække tillid. Jeg vil gerne, at mine klienter føler sig mødt i øjenhøjde af en levende, professionel psykolog. Jeg tror på, at et varmt miljø giver bedste betingelser for personlig udvikling og lindring af ubehag. Jeg tilbyder terapeutiske samtaler til voksne, der har brug for kvalificeret hjælp og støtte, og jeg har derforuden stor erfaring i at snakke med unge om det, der rør sig i dem som selvværd, angstproblematik, relationer til familie og venner osv. Jeg har over 12 års erfaring som psykolog på et Rusmiddelcenter og har indgående kendskab til dobbeltdiagnose (misbrug og psykisk lidelse) og pårørendearbejde, hvorfor et af mine fokusområder også er pårørende til folk med misbrug eller psykisk sygdom.

Torben Lehm
Silkeborg, Midtjylland
Silkeborg-Psykologpraksis ved autoriseret- og klinisk- psykolog Torben Lehm tlf. 50 43 26 37. Gransvinget 16 i Silkeborg. Hjemmeside: https://silkeborg-psykologpraksis.dk/ Behandling: Parterapi, Psykoterapi, Online terapi og rådgivning. Psykologhjælp: Parterapi samt Psykoterapi og Online terapi ved stress, angst, depression, ADHD - ADD og manipulation, sproglige færdigheder og meget mere. Erfaring: Parterapi, Psykoterapi, Online terapi samt ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Metode: Jeg benytter de faglige metoder der passer bedst til dine udfordringer og problemer. De metodemæssige elementer jeg benytter mest, stammer fra Indsigtsbaseret psykoterapi og neuropsykologi med fokus på kommunikation og metoder til styrring af opmærksomheden.

Lone Nørgaard
Brædstrup, Midtjylland
Jeg er klinisk psykolog med praksiserfaring, uddannet på København's Universitet i 1985, og har desuden en Master og Diploma i Psykoterapi og Facilitering fra Process Work Institute i Portland, OR, USA. Min passion er at facilitere forandringsprocesser, - såvel dem som vi frivilligt indlader os med, som dem livet kaster os ud i. Se mere på www.lone-norgaard.com
Allan Chang
København Ø, Hovedstaden
Uddannet klinisk + arbejds- og organisationspsykolog med 25 års erfaring. Eget firma 'for a change' siden 2004, hvor jeg arbejder med terapi + ledelses- og medarbejderudvikling. Har særlige kompetencer indenfor stress og belastningsreaktioner, depression og angst, samt de udfordringer det moderne liv skaber i familien og på arbejdspladsen.

Louise Schwartz
Vejle, Syddanmark
Klinisk psykolog med mere end 20 års bred klinisk og ledelsesmæssig erfaring fra psykiatrien med børn & unge såvel som voksne. Uddannet specialpsykolog i Børne- og ungdomspsykiatri. Godkendt specialist og supervisor i psykoterapi til begge målgrupper. Diplomeret gruppeanalytiker. Tilbyder supervision på specialistniveau individuelt og i grupper af sundshedsprofessionelle, behandlingsinstitutioner mm i offentligt såvel som privat regi. Tilbyder undervisning efter aftale. Har især specialiseret mig indenfor det psykotraumatologiske felt - dels i forebyggende perspektiv og dels med udredning, behandling, supervision og undervisning. Krisepsykologisk erfaring fra psykiatri, beredskabsområdet, sundhedsområdet, politi og veteranområdet. Aktuelt lukket for tilgang af nye klienter grundet travlhed.

Ditte Egelund Jensen
Aarhus C, Midtjylland
Besøg min hjemmeside for at høre mere om, hvad jeg kan tilbyde: www.psykologditteegelund.dk

Anita Graakjær Pedersen
Aalborg, Nordjylland
Klinisk psykolog med lang terapeutisk erfaring i arbejde med angst og depression, traumer og overgrebsproblematik, psykisk arbejdsmiljø og stress samt generel trivselsproblematikker. Tager imod klienter med henvisning fra egen læge.
Marialouise Laetitia Lahoz Torner
Lejre, Sjaelland
Velkommen hos Psykolog Titia Lahoz ved Lejre station. Jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet, autoriseret og specialist i psykoterapi. Den første gang du kommer, kan du forvente, at jeg som psykolog vil være optaget af, at vi sammen afklarer, hvad der kunne være hjælpsomt for dig. Jeg trækker på flere forskellige metodologier som jeg kombinerer alt afhængig af dine individuelle behov. Du er velkommen til at spørge undervejs i forhold til skift i mellem metoder, men de fleste opdager ikke skiftet og er mest optagede af om det virker og om det hjælper dem. Jeg vil også være optaget af, at du får noget med hjem allerede ved første samtale og siden hen, vil jeg være optaget af, at vi sammen arbejder os frem imod de drømme og ønsker som du måtte have med dit liv og med terapien. Jeg er selv bosat i Lejre og har mine rødder i Barcelona. Jeg ser frem til vores samarbejde. Bedste hilsner Titia
Lone Frost
København Ø, Hovedstaden

Johan Philip Lindhardt Williams
Vejle, Syddanmark
Klinisk psykolog med stor erfaring indenfor: Angst Depression Arbejdsrelaterede lidelser (stress, fyring, voldsomme hændelser) Arbejder relationelt. Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov.
Helle Blaase
Hinnerup, Midtjylland

Lise Berg
København K, Hovedstaden
Jeg er specialiseret i henholdsvis individuel terapi (unge/voksne) og parterapi. Som udgangspunkt tager jeg afsæt i "Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP) i det individuelle terapeutiske arbejde. Og i parterapi tager jeg afsæt i "Emotionsfokuseret parterapi" (EFT). Begge metoder læner sig ind i samme teoretiske grundforståelser. I både individuel terapi og parterapi arbejder vi sammen på at få en dybere forståelse af henholdsvis; intrapsykiske mønstre, som udspiller sig i os, og af interpsykiske mønstre, som udspiller sig mellem os. Antagelsen er, at vores mønstre opstår over tid og udspiller sig automatisk. Derfor er mønstrene svære at få øje på selv med gode refleksionsevner. I terapien arbejder vi sammen på at identificere mønstre med henblik på at få en øget forståelse for os selv og vores skjulte handlemønstre. En bevidstgørelse af egne mønstre kan hjælpe til, at vi bliver mere omsorgsfulde overfor os selv og får nye handlemuligheder sammen med andre. En øget forståelse af de mønstre som udspiller sig mellem os kan i det parterapeutiske arbejde hjælpe til, at vi bedre kan identificere, hvornår vi kommer ud af kontakt og derigennem lære at møde hinanden fra et mere kærligt og sårbart sted. I mødet med dig/jer, vil jeg gøre mig umage for at etablere et trygt rum, hvor du/I kan sænke skuldrene. Jeg har stor respekt for den tillid, som jeg bliver mødt med, og ser det som min opgave, at forvalte den på en ordentlig måde. Læs gerne mere her https://www.psykologhusetvedrundetaarn.dk/lise-berg
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]