Find psykolog
1479 psykologer

Mikkel Kjersgaard Rasmussen
Odense C, Syddanmark
Kontakt: [email protected] 60381867 adresse for samtaler: Jernbanegade 19, 3. tv, 5000 Odense C

Lisbeth Pape Thomsen
København Ø, Hovedstaden
Cand.psych.81. Fuldtidsansættelse i børne-(81-85),unge-(85-92) og voksen psykiatrisk (92-96) regi. Fra 96 privat praksis. Har langvarig terapeutisk erfaring og videreuddannelse i individuel terapi med børn,unge og voksne og i gruppe- og familie terapi. Som privatpraktiserende arbejder jeg primært med terapeutiske forløb med unge og voksne.

Kristian Bay
Randers C, Midtjylland
Velkommen hos mig For mig er det mest centrale i psykoterapi, at du føler dig tryg, hørt og respekteret. Først når disse ting er opfyldt, kan man åbne op for at arbejde med de temaer der belaster. Psykoterapi er en tillidssag og det ligger mig meget på sinde, at vores samarbejde fungerer så godt som muligt. Mange oplever at det kan være svært at vælge, hvilken psykolog der passer til en - særligt, hvis man ikke har prøvet at være i terapi før. Du er derfor meget velkommen til at ringe eller skrive til mig - så kan vi tage en uforpligtende telefonisk snak. Det kan være med til at give dig en fornemmelse af, om du tænker at kemien mellem os er rigtig for dig. Jeg tilbyder professionelle og vedkommende psykologsamtaler/-forløb til unge og voksne - ofte uden ventetid. Jeg har erfaring indenfor en bred vifte af udfordringer med både unge og voksne. Terapeutisk er jeg blandt andet inspireret af emotionsfokuseret terapi, ACT, mindfulness, IFS, CFT, ISTDP mfl. Se mere på min hjemmeside www.kristianbay.dk

Line Halborg
København K, Hovedstaden
Jeg er selvstændig erhvervspsykolog og har i 18 år rådgivet om og faciliteret processer indenfor ledelses- og organisationsudvikling både for offentlige og private virksomheder. Jeg har et skarpt blik for de menneskelige relationer på arbejdspladsen, og hvordan et stærkt samarbejde og et fælles fokus i ledergruppen og mellem ledelse og medarbejdere er en forudsætning for at nå organisationens mål. Jeg har stor erfaring med at arbejde både med individuelle forløb for ledere, som gerne vil have nye perspektiver på deres ledelsespraksis samt ledergrupper der gerne vil styrke samarbejdet og bringe den fælles opgaveløsning til et nyt niveau. Derudover faciliterer jeg - i samarbejde med ledelsen - processer for medarbejderteams, hvor samarbejdet er fastlåst eller der er opstået konflikter. Jeg tager i mit konsulentarbejde udgangspunkt i flere forskellige teoretiske retninger, men anvender ofte systemiske, narrative og eksistentielle metoder. Jeg modtager supervision på mine opgaver og efteruddanner mig løbende.

Marianne Molbech Jensen
Valby, Hovedstaden

Lærke Vinge Ahlstrøm
Hillerød, Hovedstaden
Jeg hedder Lærke, jeg er 30 år gammel og er bosat i Hillerød. Jeg er uddannet psykolog, kropsterapeut og yogalærer og arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til terapi og behandling. I mit psykoterapeutiske arbejde tager jeg afsæt i et udvalg af psykoterapeutiske metoder, som primært centrerer sig omkring Acceptance and Commitment Therapy, Compassionfokuseret Terapi og Eksistentiel Terapi. Jeg har klinikdage i Helsingør, Hillerød og på Østerbro.
Emily Anna Kristensen Bensted
Frederiksberg, Hovedstaden
-

Sara Hauge
København V, Hovedstaden
Hos mig kan du arbejde med at forstå baggrunden for de tanker, følelser og handlinger, som forringer din livskvalitet. Udgangspunktet for terapien kan være spørgsmål som: Hvorfor kan jeg ikke være glad, når det hele egentlig er fint nok? Hvorfor falder jeg ikke til ro, selvom jeg sidder helt stille? Hvorfor føler jeg mig alene, selvom der er søde mennesker rundt om mig? Hvorfor finder jeg altid noget nyt at bekymre mig om? Hvem er jeg overhovedet og hvad skal jeg med mit liv? Vi arbejder ud fra en forståelse af hvordan hjernen egentlig fungerer, for at forstå hvad der er på spil. Det giver typisk en omsorg overfor det der spænder ben for en, så det er lettere at arbejde med (i stedet for bare at skælde ud.) Dernæst skal al viden og indsigt forankres kropsligt. Det hjælper ikke at vide noget, som kroppen modarbejder. Terapi er en kompliceret og tidskrævende proces, men du behøver ikke at sætte dit liv på hold, for at udvikle dig, og det behøver ikke at gøre ondt før det bliver godt. Noget udviklingsarbejde er også bare super spændende og fascinerende. Hos mig er der ingen lette løsninger, men et dybt, smukt arbejde, som du vil takke dig selv for resten af livet.

Anna Margret Skuladottir
Farum, Hovedstaden
Anna Margret er specialist i Psykotraumalogi. Hun arbejder med at diagnosticerer og behandler psykiske problemer hos voksne. Anna Margret anvender evidensbaserede metoder til diagnosticering og behandling og baserer sig primært på ACT - Acceptance & Commitment terapi, og Mindfulness fokuseret terapi (MBCT / MBSR). Anna Margret yder også somatisk oplevelses- og kognitiv bearbejdningsterapi (ACT/CPT), hvor traumer behandles. Sammen med Compassion Fokuseret terapi på CFT. Anna Margrét er særligt interesseret i at hjælpe dem, der kæmper med symptomer på angst, social angst, helbredsangst, stress, udbrændthed, depression, lavt selvværd, sorg, posttraumatisk stresslidelse og kommunikationsproblemer. Anna Margret har desuden en stærk interesse og fundament for arbejds- og organisationspsykologi, retspsykologi og ledelses-/lederuddannelse samt krisehåndtering.

Maj Skov Purup
København V, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog med mange års erfaring på børne- og ungeområdet. Jeg varetager opgaver med både familier, børn samt professionelt personale, der arbejder med børn. I mit arbejde har jeg lavet behandling og rådgivning af forældre og børn, udredning, supervision samt undervisning af pædagogisk personale.

Natallia Harild
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2008, autoriseret af psykolognævnet og har nu mere end 15 år arbejdet med psykoterapeutisk behandling, både individuelt og i gruppe, samt diagnostiske udredninger og psykologisk rådgivning. Som psykolog arbejder jeg med forskellige metoder indenfor den kognitive terapeutiske tilgang. Jeg har en 2-årig specialist uddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), en metode, som beskæftiger sig med sammenhængen mellem vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser og handlinger. Jeg har også efteruddannelse i Mindfulness baseret kognitiv terapi, en metode som virker godt til behandling af stressudløste tilstande, følelsesregulerings vanskeligheder, håndtering af negative tanker og tankemyldre. Dialektisk Adfærdsterapi, som jeg kender også godt, er endnu en metode, som hører til den kognitive tilgang. Her kan man, igennem øvelserne, tillære forskellige færdigheder, der kan lære en at navigere i svære situationer. Det kan være situationer, der involverer andre mennesker, og hvor vi kan være udfordret i forhold til vores relationer. Det kan også være situationer, hvor vi har tendens til at reagere stærkt og måske uden at tænke på konsekvenser. Jeg bruger desuden metoder fra flere andre tilgange af så kaldt "3. generations af kognitiv terapi".
Jette Wied Hatting
Vojens, Syddanmark
Jeg er uddannet sygeplejerske og psykolog med erfaring indenfor kognitiv og kropsterapeutisk behandling. Desuden ekspertise indefor stressbehandling, psykisk arbejdsmiljø og ledelses- og organisationsudvikling.

Heidi Halkjær Jensen
Odder, Midtjylland
Autoriseret psykolog med særlig viden om; Stress og belastningsreaktioner, forældreskab, ADHD og autisme.

Liselotte Grünbaum
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Psykoanalytisk og psykodynamisk psykoterapi børn, unge, voksne Psykologisk støtte og vejledning forældre Par og familier Supervision individuelt og i gruppe

Mikkel Skytte Larsen
Sorø, Sjaelland
Udredning og behandling ved specialpsykolog i psykiatri & specialist i psykoterapi Jeg har siden 2009 arbejdet med udredning og terapi - de fleste fra hospitalspsykiatri, men også ambulant psykiatri og socialpsykiatri. Det er afgørende for mig at samarbejdet med dig er funderet på et højt fagligt grundlag, der giver de bedste muligheder for udvikling i dit liv. Jeg har ydernummer, så du med henvisning fra egen læge kan få tilskud til psykologisk behandling. (https://www.sundhed.dk/borger/patientrettigheder/tilskud-stoettemuligheder/gratis-behandling-og-tilskud/psykologhjaelp/) Jeg arbejder psykoterapeutisk med udgangspunkt i evidens baserede metoder: mentaliseringsbaseret terapi (MBT) eller dialektisk adfærdsterapi (DAT). Der er mulighed for individuel- eller gruppeterapi. For yderligere information se min hjemmeside: www.mentaliseringsbaseret-terapi.dk

Lynette Benthe Piron
Solrød Strand, Hovedstaden
Er uddannet fra Københavns Universitet og har siden 1997 haft privat klinik i Solrød Center. Har i flere år været ansat indenfor psykiatrien, ligesom jeg har arbejdet indenfor kommunal virksomhed. Er aut. af Psykolognævnet og specialist i psykoterapi og supervision og arbejder med med kognitiv adfærdsterapi CBT og Mindfulness.

Bo Snedker Boman
Hellerup, Hovedstaden
Mit speciale er sundhedspsykologi: livet med alvorlig sygdom, livet som pårørende, livet med angst og sorg og tristhed Eksistentiel og metakognitiv psykoterapi www.bosnedkerboman.dk
Sibéal Hill
Slagelse, Sjaelland
Jeg er autoriseret psykolog med mange års erfaring indenfor psykoterapi, især med unge mellem 15-30 år. Min tilgang til terapi er holistisk, ressourcefokuseret og oplevelsesorienteret. Jeg kombinerer elementer fra bl.a. psykodynamiske metoder, tilknytningsteori, ’indre barn’ arbejde, kropsterapi, og Somatic Experiencing (SE-traumaterapi). Men min stærkeste indflydelse kommer fra NARM (den Neuro-Affektive Relationelle Model) som er udviklet til at heale udviklings- og relationelle traumer, som kan omfavne alt fra kompleks PTSD til de helt almindelige overlevelsesstrategier vi alle udvikler, som respons til det miljø vi har vokset op i. Jeg tilbyder samtaler i København, Slagelse og online, og har kort ventetid så man kan komme i gang med det samme. Jeg giver også speciel rabat til unge (15-30 år), studerende, og ledige.

Mikkel Krog-Toft Nørrevig
Vanløse, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og har i mere end 30 år arbejdet med mennesker, der på forskellig vis havde brug for hjælp. Jeg trådte mine faglige barnesko i socialpædagogisk arbejde, da jeg i de yngre år arbejdede på døgninstitution med akutmodtagelse, som kontaktperson på gadeplan og senere som ungekonsulent. Men med tiden rettede mit arbejde sig mod udvikling og varetagelse af sociale og terapeutiske indsatser for udsatte unge og voksne. I 2009 blev jeg psykolog og autoriseret i 2012. Undervejs havde jeg også haft fem år som leder, men kunne mærke, at jeg savnede praksisfeltet og kontakten med den eller de der søgte hjælp. Derfor lagde jeg ledelsesgerningen på hylden og vendte tilbage til arbejdet som psykolog og supervisor. De mange år i forskellige dele af praksisfeltet har givet mig en bred erfaring med, hvordan mennesker kan reagere, når livet bliver svært, når relationer gør ondt, eller når de måder, man tidligere har klaret sig på, ikke længere slår til. Som menneske og fagperson er jeg uhelbredeligt nysgerrig. I terapien betyder det, at jeg ikke på forhånd tænker, at én bestemt forklaring eller metode kan indfange det, du kommer med. Jeg vil være optaget af at forstå, hvad der er sket i dit liv, hvad dine tanker, følelser og reaktioner forsøger at hjælpe dig med — og hvad de samtidig kan være kommet til at stille sig i vejen for. Jeg interesserer mig særligt for den betydning, som meningsfulde relationer og anerkendende fællesskaber har for vores selvforhold og oplevelse af mening med det levede liv. Det gælder også i terapien. Et terapeutisk forløb skal gerne være et samarbejde, hvor du oplever dig mødt ordentligt, og hvor vi sammen kan være undersøgende på det, der er svært. Der må gerne være plads til både alvor, tvivl og humor. Og selv om indsigt kan være vigtig, skal terapien også gerne føre til nye erfaringer og handlemuligheder i det levede liv. Jeg arbejder i sær med følgende: ANGST Angst kan være voldsomt indgribende. Den kan vise sig som bekymringer, katastrofetanker, kropslig uro, panik eller en vedvarende frygt for at gøre noget forkert og eksistere negativt i andre menneskers bevidsthed. Når angsten fylder, er det naturligt at forsøge at undgå det, der vækker den. Problemet er, at undgåelsen ofte giver angsten mulighed for med tiden at invadere stadig større dele af tilværelsen. At arbejde med sin angst er derfor sjældent let. Det indebærer ofte, at man gradvist øver sig i at blive i situationer, som krop og psyke med næb og klør forsøger at få én til at forlade - så det skal selvfølgelig ske i et tempo man reelt kan være i. Men det er også vigtigt, at man taler om de livsomstændigheder, der nærer angsten, om de perioder, hvor den har fyldt mindre, og om de virkemidler, du kan bruge til at bringe dig selv mere i ro, når angsten banker på døren. STRESS Stress og belastning kan komme til udtryk på mange måder. Måske kan du ikke finde ro, selv når du har fri. Måske sover du dårligt, mister overblikket eller oplever, at tanker, følelser og opmærksomhed hele tiden er rettet mod potentielle problemer. Et gennemgående tema er ofte oplevelsen af ikke at have tilstrækkelige ressourcer i forhold til de krav og forventninger, man føler, man står overfor. De første skridt vil derfor ofte handle om at forstå de sammenhænge, der ligger til grund for belastningen, og om at nedregulere kroppens og psykens alarmberedskab. Men vi skal også undersøge, hvilke forventninger du forsøger at opfylde, hvor de kommer fra, og hvad der sker, hvis du ikke lever op til dem. Målet er ikke alene at få dig tilbage til at kunne klare det samme som før. Det handler også om sammen at sætte retning mod en bedre og mere bæredygtig balance mellem dine ressourcer, dine værdier og de forventninger, som du selv og din omverden møder dig med. LAVT SELVVÆRD Lavt selvværd kan vise sig som en oplevelse af ikke at være god nok eller værdifuld som den, man er. Hos nogle kommer det til udtryk som usikkerhed og tilbageholdenhed. Hos andre viser det sig gennem præstationsorientering, overarbejde, perfektionisme eller en vedvarende optagethed af at opnå den anerkendelse, man savner. Lavt selvværd og skam er ofte tæt forbundne. Skammen kan vise sig som stærk selvfordømmelse, når man føler, man har fejlet, eller som en frygt for, hvad andre mon tænker, hvis de får øje på de sider af én, man selv har svært ved at acceptere. Et væsentligt element i terapien handler om selvindsigt — om at forstå, hvordan forholdet til dig selv er blevet formet, og hvilke sammenhænge der aktiverer selvkritikken. Men lige så vigtigt er det at give selvkritikken og selvfordømmelsen modspil. Vi vil derfor også arbejde med at styrke din evne til egenomsorg og med, hvordan du kan træde i karakter som din egen bedste ven, når livet er svært, eller du ikke lykkes med det, du havde håbet. KRISER, RELATIONER OG FORANDRINGER I LIVET Man behøver ikke have en bestemt diagnose eller kunne placere sit problem i en præcis kategori for at opsøge en psykolog

Lise Winther
København NV, Hovedstaden
Mere end 20 års erfaring med supervision og rådgivning af professionelle, samt som klinisk psykolog i offentligt regi og som privatpraktiserende psykolog. Erfaren psykoterapeut og samtalepartner. Jeg tilbyder psykologisk behandling til børn, unge, voksne, par og familier. Klinikken ligger i gå afstand fra Emdrup Torv og Emdrup st.
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]