Gå til indhold

Find psykolog

41 psykologer

Marianne From Jakobsen

Marianne From Jakobsen

Frederikssund, Hovedstaden

Med ydernummerSpecialistVerificeretOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressADHDOCD+11

Jeg modtager børn, unge og voksne Jeg er specialistgodkendt i klinisk psykologi og børnepsykologi Jeg har bred børne- og voksenklinisk erfaring fra ansættelser i privat og offentligt regi igennem mange år: Erfaring fra PPR, døgninstitution, specialskole, Røde Kors Asylafdeling, kommunal familieafdeling samt privat praksis (børn, unge voksne, familier, kvinder fra krisecentre, supervision af medarbejdere på offentlige og private arbejdspladser, undervisning m.m.) Jeg tilbyder bl.a. følgende metoder: EMDR (behandling af traumer og andre reaktioner på overbelastning) Cool Kids/kognitiv behandling Mentaliseringsbaseret behandling Familiebehandling Specialiseret i følgende problematikker: Udfordringer i familien Voldsomme og uventede tab af en nære relationer Krise, depression, angst, overbelastning, PTSD, ADHD, autisme Forældre eller pårørende til børn med diagnoser og andre sårbarheder Højkonfliktskilsmisser Psykisk og fysisk vold Andet: Jeg udarbejder forældrekompetenceundersøgelser, børnepsykologiske undersøgelser samt pædagogisk psykologiske vurderinger for PPR Supervision af medarbejdere fra kommunale og private arbejdspladser læs evt. på www.fromogvoldby.dk

Susanne Ottke

Susanne Ottke

Hejls, Syddanmark

SpecialistVerificeretIngen ventetidFysisk fremmøde
AngstDepressionStressADHDPTSD/Traume+10

Jeg åbner klinik pr. 1.8.2026 og tilbyder terapi til børn og unge, gruppebehandling til børn og unge samt supervision til fagprofessionelle og plejeforældre.

Pernille Holmboe

Pernille Holmboe

Kolding, Syddanmark

SpecialistSupervisor24 ugerFysisk fremmøde
AngstDepressionStressPTSD/TraumeSpiseforstyrrelser+7

Jeg er diplomeret gruppeanalytiker fra IGA Århus og har endvidere en 2-årig uddannelse i MBT-psykoterapi individuelt og i gruppe. Jeg har kendskab til flere andre terapeutiske tilgange, f.eks. kognitiv og eksistentiel psykoterapi. Jeg har arbejdet med psykoterapi individuelt- og i gruppe, samt supervision, uddannelse og ledelse.

Tina Birk Irner

Tina Birk Irner

Roskilde, Sjaelland

SpecialistOnlineFysisk fremmøde
AngstStressParterapiPTSD/TraumeBørn og unge+9

Jeg tilbyder terapi med børn, unge og voksne. Afhængig af den enkelte (familie) og problemstilling, arbejder jeg primært tilknytnings- og mentaliseringsbaseret. Det betyder, at jeg sammen med dig udforsker dine følelser, ønsker, behov og dine relationers betydning for, hvordan du har det. Mentalisering handler således om at se sig selv udefra og andre indefra, at blive klogere på sig selv og andre. Jeg tilstræber at skabe et trygt rum, hvor fokus er på dit udviklingspotentiale og mulige forandringer. Jeg har blandt andet specialiseret mig i børn, der kæmper med angst, og deres forældre, hvor jeg ofte arbejder adfærdsterapeutisk. Her fokuserer jeg på at forandre jeres tankemønstre og lave målrettede øvelser ift. problemstillingen. Således er jeg bl.a. certificeret i metoden ”Cool Kids/Chilled”, som vi bruger i vores grupper for børn med angst og deres familier i PsykologAid. Med en baggrund inden for klinisk psykologi og forskning, har jeg både solid erfaring med psykoterapeutisk behandling, undervisning og vejledning. Jeg tilbyder supervision og rådgivning af (pleje)forældre og professionelle, herunder psykologer. Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.psykologaid.dk for flere informationer om vores arbejde og vores profiler.

Vicki June Sieling

Vicki June Sieling

Hellebæk, Hovedstaden

1 ugeOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressParterapiADHD+13

Erfaren psykolog som tilbyder terapi med familier, unge og voksne i dejlige lokaler i Hellebæk, tæt på skov og strand - kun 5 kilometer fra Helsingør. Min praksis er særligt formet af narrativ teori og metode og udviklingspsykologiens perspektiver om tilknytning og mentalisering. Jeg arbejder også med mindfulness og compassion, særligt i stressbehandling.. Jeg er autoriseret af psykolognævnet, efteruddannet i SE-traumebehandling, har taget en række kurser i MBT og narrativ terapi og supervision - og har en specialistuddannelse i organisationspsykologi og endnu en specialistuddannelse i compassionfokuseret terapi.

SM

Søren Madsen

Silkeborg, Midtjylland

4 ugerFysisk fremmøde
AngstADHDBørn og ungeAutismePersonlighedsforstyrrelser+4

Jeg anvender mentaliseringsbaseret terapi, men trækker også på metoder fra kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af angst og depression. I arbejdet med familier vægter jeg også et systemisk og narrativt fokus. Jeg tilbyder psykoedukation og vejledning i forhold til diagnoserne angst, ADHD og autisme.

Katharina Kjølbye Wrist

Katharina Kjølbye Wrist

Hjørring, Nordjylland

Med ydernummerSpecialist24 ugerOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressParterapiADHD+13

Praksis i Hjørring. Jeg tilbyder individuel terapi, parterapi og gruppeterapi, samt psykoedukation. Jeg er psykodynamisk tænkende, men arbejder eklektisk, dvs at jeg tilpasser metode til problemstilling. Efteruddannelse i Mentaliseringsbaseret terapi.

Mikkel Krog-Toft Nørrevig

Mikkel Krog-Toft Nørrevig

Vanløse, Hovedstaden

4 ugerOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressParterapiPTSD/Traume+3

Jeg er autoriseret psykolog og har i mere end 30 år arbejdet med mennesker, der på forskellig vis havde brug for hjælp. Jeg trådte mine faglige barnesko i socialpædagogisk arbejde, da jeg i de yngre år arbejdede på døgninstitution med akutmodtagelse, som kontaktperson på gadeplan og senere som ungekonsulent. Men med tiden rettede mit arbejde sig mod udvikling og varetagelse af sociale og terapeutiske indsatser for udsatte unge og voksne. I 2009 blev jeg psykolog og autoriseret i 2012. Undervejs havde jeg også haft fem år som leder, men kunne mærke, at jeg savnede praksisfeltet og kontakten med den eller de der søgte hjælp. Derfor lagde jeg ledelsesgerningen på hylden og vendte tilbage til arbejdet som psykolog og supervisor. De mange år i forskellige dele af praksisfeltet har givet mig en bred erfaring med, hvordan mennesker kan reagere, når livet bliver svært, når relationer gør ondt, eller når de måder, man tidligere har klaret sig på, ikke længere slår til. Som menneske og fagperson er jeg uhelbredeligt nysgerrig. I terapien betyder det, at jeg ikke på forhånd tænker, at én bestemt forklaring eller metode kan indfange det, du kommer med. Jeg vil være optaget af at forstå, hvad der er sket i dit liv, hvad dine tanker, følelser og reaktioner forsøger at hjælpe dig med — og hvad de samtidig kan være kommet til at stille sig i vejen for. Jeg interesserer mig særligt for den betydning, som meningsfulde relationer og anerkendende fællesskaber har for vores selvforhold og oplevelse af mening med det levede liv. Det gælder også i terapien. Et terapeutisk forløb skal gerne være et samarbejde, hvor du oplever dig mødt ordentligt, og hvor vi sammen kan være undersøgende på det, der er svært. Der må gerne være plads til både alvor, tvivl og humor. Og selv om indsigt kan være vigtig, skal terapien også gerne føre til nye erfaringer og handlemuligheder i det levede liv. Jeg arbejder i sær med følgende: ANGST Angst kan være voldsomt indgribende. Den kan vise sig som bekymringer, katastrofetanker, kropslig uro, panik eller en vedvarende frygt for at gøre noget forkert og eksistere negativt i andre menneskers bevidsthed. Når angsten fylder, er det naturligt at forsøge at undgå det, der vækker den. Problemet er, at undgåelsen ofte giver angsten mulighed for med tiden at invadere stadig større dele af tilværelsen. At arbejde med sin angst er derfor sjældent let. Det indebærer ofte, at man gradvist øver sig i at blive i situationer, som krop og psyke med næb og klør forsøger at få én til at forlade - så det skal selvfølgelig ske i et tempo man reelt kan være i. Men det er også vigtigt, at man taler om de livsomstændigheder, der nærer angsten, om de perioder, hvor den har fyldt mindre, og om de virkemidler, du kan bruge til at bringe dig selv mere i ro, når angsten banker på døren. STRESS Stress og belastning kan komme til udtryk på mange måder. Måske kan du ikke finde ro, selv når du har fri. Måske sover du dårligt, mister overblikket eller oplever, at tanker, følelser og opmærksomhed hele tiden er rettet mod potentielle problemer. Et gennemgående tema er ofte oplevelsen af ikke at have tilstrækkelige ressourcer i forhold til de krav og forventninger, man føler, man står overfor. De første skridt vil derfor ofte handle om at forstå de sammenhænge, der ligger til grund for belastningen, og om at nedregulere kroppens og psykens alarmberedskab. Men vi skal også undersøge, hvilke forventninger du forsøger at opfylde, hvor de kommer fra, og hvad der sker, hvis du ikke lever op til dem. Målet er ikke alene at få dig tilbage til at kunne klare det samme som før. Det handler også om sammen at sætte retning mod en bedre og mere bæredygtig balance mellem dine ressourcer, dine værdier og de forventninger, som du selv og din omverden møder dig med. LAVT SELVVÆRD Lavt selvværd kan vise sig som en oplevelse af ikke at være god nok eller værdifuld som den, man er. Hos nogle kommer det til udtryk som usikkerhed og tilbageholdenhed. Hos andre viser det sig gennem præstationsorientering, overarbejde, perfektionisme eller en vedvarende optagethed af at opnå den anerkendelse, man savner. Lavt selvværd og skam er ofte tæt forbundne. Skammen kan vise sig som stærk selvfordømmelse, når man føler, man har fejlet, eller som en frygt for, hvad andre mon tænker, hvis de får øje på de sider af én, man selv har svært ved at acceptere. Et væsentligt element i terapien handler om selvindsigt — om at forstå, hvordan forholdet til dig selv er blevet formet, og hvilke sammenhænge der aktiverer selvkritikken. Men lige så vigtigt er det at give selvkritikken og selvfordømmelsen modspil. Vi vil derfor også arbejde med at styrke din evne til egenomsorg og med, hvordan du kan træde i karakter som din egen bedste ven, når livet er svært, eller du ikke lykkes med det, du havde håbet. KRISER, RELATIONER OG FORANDRINGER I LIVET Man behøver ikke have en bestemt diagnose eller kunne placere sit problem i en præcis kategori for at opsøge en psykolog

Rikke Ringberg Holm

Rikke Ringberg Holm

Aalborg, Nordjylland

1 ugeFysisk fremmøde
AngstDepressionStressADHDAutisme+2

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet og er født i 1976. Jeg er også uddannet sygeplejerske, og har i den forbindelse erfaring fra den ambulante psykiatri med behandling af komplekse problemstillinger, såsom selvmordstanker, depression og angst. Jeg har over ti års erfaring i samtale med patienter/klienter, baseret på kognitiv terapi. Jeg har derfor dykket ned i det kliniske fagområde, hvilket betyder, at jeg har en særlig viden og interesse indenfor autisme, ADHD, stress, angst og depression, men har også erfaring med kønsproblematikker, mentaliseringsvanskeligheder, lavt selvværd og relationelle problemstillinger. For nuværende arbejder jeg også to dage om ugen hos privatpraktiserende psykiater, hvor jeg primært beskæftiger mig med udredning for ADHD og autisme. I min terapeutiske praksis lægger jeg vægt på at skabe et trygt og nærværende rum, hvor du kan dele dét, der føles allermest sårbart. Jeg møder dig med åbenhed og respekt, og tilpasser altid terapien til dine behov og den situation, du står i. Sammen arbejder vi på at finde frem til dine ressourcer og muligheder for handling – med det formål at øge din livskvalitet. Min tilgang til terapi spænder bredt, men jeg har særlig erfaring med den kognitive tradition. Jeg lægger dog vægt på at møde dig dér, hvor du er, og benytter derfor ikke én fast metode. I stedet inddrager jeg det, der giver mening for netop dig. Jeg arbejder ud fra følgende evidensbaserede terapiformer: kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), narrativ terapi, psykodynamisk terapi, mentaliseringsbaseret terapi samt mindfulness. Jeg tilbyder forløb til unge og voksne, der ønsker støtte og udvikling i deres liv og relationer.

Rasmus Raahauge

Rasmus Raahauge

København V, Hovedstaden

1000–1500 kr

pr. session

2 ugerOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressParterapiADHD+13

Speciale i unge: Jeg har arbejdet klinisk med unge i alderen 12-30 år og deres forældre i mere end 8 år. Ungdommen er en periode af livet, hvor der kommer mange udfordringer. Mange unge oplever f.eks. udfordringer med præstationsangst, lavt selvværd og utilstrækkelighed. Det er blandt andre udfordringer, jeg står klar til at gribe dig i. Speciale fra psykiatri: Jeg har 3,5 års erfaring fra psykiatrien, hvor jeg har varetaget behandling og udredning af bl.a. ADD / ADHD, angst, autismespektrum, depression, OCD, personlighedsforstyrrelser og PTSD.. Læs mere på: https://psykolograahauge.dk/ 51 92 99 83 [email protected]

Tina Stokkebo

Tina Stokkebo

Aarhus C, Midtjylland

1 ugeOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressParterapiADHD+9

Autoriseret psykolog, sexolog og parterapeut med 8+ års erfaring som privatpraktiserende klinisk psykolog. Jeg har specialiseret mig i relationelle problematikker og tilbyder samtaleterapi individuelt, til par og familier på dansk og engelsk. Udover parterapi og familie-terapi tilbydes samtaler til unge (16+) og rådgivning til forældre ved skilsmisse. Også hjælp til behandling af angst, stress, depression, livskriser, konflikthåndtering, belastningsreaktioner, efterfødselsreaktioner m.v. Professionelle kan få hjælp til erhvervsrettet personlig udvikling indenfor ledelse, karrierevalg, arbejdsglæde, supervision m.v. Baggrund 20+ års erfaring med organisationspsykologiske opgaver fra privat arbejdsmarked i ind- og udland. Efteruddannelse bl.a. 1-årig C-EFT samt mentalisering for Par v. Dansk Parterapeutisk Institut (Lone Algot) samt 2-årig CFT v. Kognitiv Terapi Center (Christina Schlander), Traumer og Par, Autisme og Traumetilstande, IBCT, Arbejdsrelateret Stress, Klinisk Undersøgelsesmetodik (FKU) og DP’s Supervisionskurser (Processen, Teori og Metode samt Andre Faggrupper).

Anne-Kristine Lykke Madsen

Anne-Kristine Lykke Madsen

Holstebro, Midtjylland

Fysisk fremmøde
StressPTSD/TraumeBørn og ungeFamilieterapiKrisehåndtering+3

Jeg har særlige kompetencer inden for omsorgssvigt, tilknytning og familiedannelse. Jeg har løbende efteruddannet mig i blandt andet legeterapi og mentaliseringsbaseret terapi. Jeg tilbyder - psykologisk undersøgelse af børn, unge og familier - psykologbehandling til børn, unge og voksne - supervision til professionelle.

Marie Olsen-Kludt

Marie Olsen-Kludt

Kongens Lyngby, Hovedstaden

SpecialistSupervisorOnlineFysisk fremmøde
AngstStressParterapiADHDOCD+7

Målgrupper: * Forældre * Børn * Unge * Voksne * Familier * Professionelle * Terapi * Rådgivning * Supervision * Undervisning / kurser Ud over at være godkendt af Psykolognævnet som specialist og supervisor i klinisk psykologi og børnepsykologi, er jeg også certificeret i Theraplay® og EMDR. Igennem årene har jeg deltaget i forskellige terapeutiske uddannelsesforløb så som bl.a. mentaliseringsbaseret terapi i arbejdet med børn, unge og forældre samt familier, kognitive terapier til børn og unge (KAT, MCT og CFT), Dyadic Developmental Psychotherapy (DDP), traumeterapi, hypnoterapi med børn og unge, eksistentiel psykoterapi, systemisk/narrativ tilgang samt en lang række kurser inden for autisme-, ADD/ADHD- og OCD-området. For yderligere oplysninger: www.kludtpsyk.dk

Tina Øllgaard

Tina Øllgaard

Engesvang, Midtjylland

1 ugeOnlineFysisk fremmøde
DepressionStressADHDBørn og ungeSelvværd+6

Jeg er uddannet psykolog fra Århus universitet i 2009 og er psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).Jeg brænder for at at bidrage til at skabe Trivsel i Hjertet og tilbyder både terapi og psykologiske undersøgelser af børn, unge og voksne.Terapi:Pba mange års varieret erfaring kan jeg hjælpe med meget forskellige fra psykoedukation fx i fht at leve med psykiatriske udfordringer som autisme, Adhd, mental retardering o.lign. til behandling af generel mistrivsel, angst, depression, stress, traumer m.m.Da jeg ikke tror på "one size fits all" tilpasser jeg altid hver session til lige præcist klientens behov og udviklingsniveau. Derfor arbejder jeg med mange forskellige tilgange, men er ofte inspireret af Internal Family Systems (IFS), Somatic Experiencing (SE), Kognitiv adfærdsterapi (KAT), Acceptance and Commitment (ACT), Mentaliseringsbaseret terapi (MBT), Eksistentiel terapi, Narrativ og Systemisk tænkning og tilgang. Som noget helt nyt tilbyder jeg fra januar 2026 også naturterapi samt dyreassisterede intervention (fx hesteterapi) i fht terapi, supervision eller personlig udvikling.Jeg tilbyder også coaching/ supervision til ledere og medarbejdere i fbm udvikling af fagprofessionalisme.Psykologiske undersøgelser:Jeg tilbyder psykologiske undersøgelser af børn, unge og voksne. Det kan fx være i fbm mistanke om Adhd eller ASF, ved behov for kognitive vurderinger/ IQ-tests eller ved behov for afklaring af mulige årsager til langvarig mistrivsel m.v. Jeg har samarbejde med både regionspsykiatrien (børn og unge) og en privatpraktiserende psykiater (voksne) i fht diagnosticering af psykiske lidelser samt evt medicinsk behandling.Jeg har desuden specialiseret mig i at tilbyde freelance PPR-ydelser som fx udarbejdelse af PPV'er, vejledninger til forældre og dagtilbud/skoler i fht sikring af børn og unges trivsel.

Mikkel Skytte Larsen

Mikkel Skytte Larsen

Sorø, Sjaelland

Med ydernummerSpecialist3 ugerOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressADHDOCD+12

Udredning og behandling ved specialpsykolog i psykiatri & specialist i psykoterapi Jeg har siden 2009 arbejdet med udredning og terapi - de fleste fra hospitalspsykiatri, men også ambulant psykiatri og socialpsykiatri. Det er afgørende for mig at samarbejdet med dig er funderet på et højt fagligt grundlag, der giver de bedste muligheder for udvikling i dit liv. Jeg har ydernummer, så du med henvisning fra egen læge kan få tilskud til psykologisk behandling. (https://www.sundhed.dk/borger/patientrettigheder/tilskud-stoettemuligheder/gratis-behandling-og-tilskud/psykologhjaelp/) Jeg arbejder psykoterapeutisk med udgangspunkt i evidens baserede metoder: mentaliseringsbaseret terapi (MBT) eller dialektisk adfærdsterapi (DAT). Der er mulighed for individuel- eller gruppeterapi. For yderligere information se min hjemmeside: www.mentaliseringsbaseret-terapi.dk

Signe Hoffmann Pedersen

Signe Hoffmann Pedersen

København K, Hovedstaden

Specialist1 ugeOnlineFysisk fremmøde
AngstDepressionStressOCDPTSD/Traume+10

Jeg er autoriseret psykolog med speciale i traumer og vold i nære relationer. Jeg har fokus på traumebehandling til børn, unge og voksne relateret til stress- og belastningsreaktioner samt PTSD, herunder belastningsreaktioner knyttet til graviditet, fødselstraumer og efterfødselsreaktioner. Jeg er specialist i klinisk psykologi og psykoterapi, og har et fagligt fundament i mentaliseringsbaseret terapi, narrativ terapi og tilknytningsbaserede tilgange. Dertil er jeg uddannet EMDR behandler. Jeg tilbyder terapi til børn, unge og voksne samt supervision. Hjemmeside: https://psykologsignehoffmann.dk/

HA

Hanne Abildgaard

København Ø, Hovedstaden

Med ydernummerSpecialist8 ugerFysisk fremmøde
AngstDepressionStressParterapiPTSD/Traume+6

Psykolog, Aut. specialist i psykoterapi for voksne, med fundament indenfor den psykodynamiske retning, efteruddannelse i parterapi, mentaliseringsbaseret terapi samt EMDR. Har specialiseret mig indenfor traumebehandling, PTSD og stress. Stor erfaring i både individuel terapi og gruppebehandling af unge og voksne. https://www.hanneabildgaard.dk

Nike Brandt Poulsen

Nike Brandt Poulsen

Kongens Lyngby, Hovedstaden

SpecialistSupervisor3 ugerFysisk fremmøde

Jeg har specialiseret mig i små og store traumer samt stress og udviklingsforstyrrelser og PTSD. Jeg anvender psykodynamisk terapi, MBT og narrativ terapi samt metoder tilpasset den enkelte, EMDR og aktionsmetoder. Jeg modtager voksne, unge og børn samt grupper. Særlig erfaring med traumatiserede flygtninge samt supervision af arbejdsgrupper.

Maria Højer Nannestad

Maria Højer Nannestad

København K, Hovedstaden

SpecialistSupervisorFysisk fremmøde
StressBørn og ungeFamilieterapiArbejdspsykologiVold og overgreb

Vold i nære relationer og de traumer det ofte medfører, har fyldt meget i mit arbejdsliv. Jeg arbejder med børn i alle aldersgrupper, fra spædbørn til unge. Jeg holder meget af, at lære de børn og unge at kende som kommer i vores klinik, og blive klogere på hvem de er, med de sårbarheder der ligger bag henvendelsen, men også med de store ressourcer og kompetencer de også altid besidder. Jeg oplever det som en daglig gave at få lov til at være vidne til store og små udviklingsprocesser, og være med til at give stemme og forståelser til de alvorlige og komplicerede oplevelser, som mange børn og unge ellers ofte har gået alene med. At være børnepsykolog er ensbetydende med at skulle være kreativ og legende, fordi det er børns sprog og helt essentielt for børns væren i verden. Dertil kan det være afgørende at være legende og kreativ når man skal finde måder at være sammen om noget som kan være meget smertefuldt eller svært at udtrykke via "almindelig" samtale. Jeg har også positiv erfaring med, at lave traumebehandling med voksne der har levet med vold, enten da de selv var børn eller i parforhold i deres voksen liv. At skabe tryghed er en væsentligt del af min hverdag, uanset om det er voksne, eller børn der kommer hos mig. Det kan for mange føles lidt (eller meget) skræmmende og overvældende, at skulle opsøge terapi. Derfor er det min fornemste opgave, at skabe mest muligt tryghed i samtaler om emner, der kan føles meget utrygge og indimellem decideret angstprovokerende. Tryghed og sammenhørighed er afgørende for udvikling og bevægelse, og det er derfor mit store håb, at alle de mennesker jeg møder, har en oplevelse af, at jeg har gjort mig umage med at skabe en behagelig og tryg stemning, som har gjort det muligt at dele svære og nogle gange skamfulde tanker og følelser. Det er vigtigt for mig, at der skal være plads til det allermest smertelige, samtidigt med at alle går ud af døren, og kan føle sig som okay børn, unge, forældre og voksne mennesker. Jeg arbejder primært mentaliseringsbaseret (MBT). Mentalisering handler om følelser, tanker, håb, drømme og intentioner og vores forståelse af os selv, andre og vores samspil. Vi ved at det er almenmenneskeligt at vores mentalisering af os selv og andre udfordres når vi er pressede og den følelsesmæssige intensitet er høj. Vi ved også at det kan være hjælpsomt at arbejde med mentalisering, fordi det forebygger psykisk mistrivsel og omvendt fremmer trivsel. MBT har sit fundament i tilknytningsteori og udviklingspsykologi og grundholdningen er båret af nysgerrighed og oprigtighed i relationer her og nu, hvor kognitive forståelser kan bearbejdes og processes. Jeg oplever MBT som en meget effektfuld behandling og al den fleksibilitet den indeholder (også i forhold til at integrere andre retninger, når det opleves hjælpsomt) passer rigtig godt til mig som menneske. Jeg har arbejdet med rådgivning, samtaleterapi, supervision og undervisning inden for følgende områder: Psykologisk Korttidsrådgivning (Nørrebro Psykologiske Korttidsrådgivning) og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (Halsnæs og Albertslund Kommune), Familiebehandling (Poppelgården, Hvidovre Kommune), samt krise- og traumearbejde med voldsramte familier der bor på krisecenter (Center for udsatte voksne og familier, Københavns Kommune) samt gruppeterapi med voldsramte kvinder, mænd og børn (NGO'en Lev uden vold). Jeg er ligeledes medstifter af Institut Mod Vold.

Caroline Bjerregaard

Caroline Bjerregaard

København K, Hovedstaden

1 ugeFysisk fremmøde
AngstDepressionStressPTSD/TraumeSorg og tab+6

Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. I et forløb hos mig, stræber jeg efter at skabe et rum, hvor du trygt kan være dig selv med alt det du er. Mange af dem, jeg taler med, bærer på erfaringer, der har gjort det nødvendigt at skjule bestemte sider af dem selv, nogle gange helt uden at vide det. Det kan være en meningsfuld måde at beskytte sig selv på, men det kan også give en oplevelse af afstand til sig selv og andre. Det kan føles sårbart at tage det første skridt mod terapi. Måske du tænker: ” er mine problemer store nok?”. Hos mig er du velkommen, præcis som du er. Der er ikke noget, du skal præstere, og intet er for stort eller for småt til at blive taget alvorligt. Det kræver mod at række ud, og det respekterer jeg dybt. I terapirummet lægger jeg vægt på at møde dig med nysgerrighed, nærvær og ro, samt at skabe et tillidsfuldt rum, hvor du får plads til udforske hvem du er, og hvad der fylder i dit liv. Jeg arbejder med psykoterapi på et psykodynamisk grundlag, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe en dybere forståelse af dine følelser, reaktionsmønstre og relationer – både til dig selv og til andre. Min grundlæggende forståelse er, at når vi oplever psykiske problemer eller følelsesmæssig smerte, hænger det ofte sammen med den måde hvorpå vi har lært at være i verden og relationer. I terapien vil jeg derfor have særligt fokus på dit følelsesliv, dine relationelle erfaringer og den måde, du forstår og møder dig selv og andre på. Derudover trækker jeg også på elementer fra mentaliseringsbaseret terapi. Mennesker er dog forskellige, også selvom de kan have lignende symptombillede. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et fælles udgangspunkt, og en retning for terapien, som er tilpasset netop de udfordringer du kommer med samt dine ønsker og behov. Jeg har særligt kendskab til arbejdet med belastende barndomsoplevelser, svære relationer, traumer, angst, depression, eksistentielle tanker, grænsesætning, kærlighed, selvmordstanker og selvskade. Du er velkommen hos mig, uanset hvad du søger hjælp til. Jeg vil gøre mit bedste for at gribe dig og ledsage dig i din proces. Jeg modtager løbende fast supervision af autoriseret psykolog Josefine Sandau Nymand, for at sikre kvaliteten af mit terapeutiske arbejde. Jeg ved, at det kan være svært at finde den rette psykolog. Derfor tilbyder jeg en gratis 15 min uforpligtende telefonsamtale, så du kan mærke efter, før du beslutter dig om jeg kan være den rette psykolog for dig. Du kan kontakte mig på [email protected] eller SMS til tlf. 31 74 29 86, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid. Jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også læse mere om mig og min tilgang, priser etc. på https://psykologcarolinebjerregaard.dk/

Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]