Find a psychologist
1483 psychologists

Stine Sulen
Skødstrup, Midtjylland
Jeg arbejder med online terapi, og modtager private klienter online. Kontakt mig på [email protected], så finder vi en tid til dig.

Maria Brønden
Korsør
Som såvel erhvervs- og som klinisk psykolog søger jeg at være både engageret i og engagerende for mennesker omkring mig. Jeg tilstræber at omsætte teori til letforståelig praksis, og min kommunikationsform er transparent, empatisk samt direkte. Jeg nærmer mig mine opgaver med den tro, at vi alle er i stand til at udtrykke os til gavn for os selv og andre – når de rette betingelser er til stede. I de forbindelser har jeg i mange år håndteret både personlig og faglig justering. Min tilgang er bredt funderet, dog med base i det systemiske. Derfor har jeg naturligt også en interesse i det daglige sprog, der er grundlaget for enhver: fra individet over gruppen til organisationen. Tilskud via Sygesikring DK og egen sundhedsforsikring.

Kim Bonnesen
Frederiksberg, Hovedstaden
Jeg arbejder med mennesker, når livet forandrer sig eller er svært – fx ved livskriser og livsovergange, alvorlig sygdom, sorg og tab, som pårørende eller i forbindelse med personlig udvikling.Jeg er autoriseret psykolog og certificeret psykoterapeut med mange års erfaring. Jeg arbejder ud fra en eksistentiel og sundhedspsykologisk tilgang, hvor både faglighed, terapeutisk erfaring og livserfaring er en del af mit arbejde.I samtalerne tager vi udgangspunkt i dig og det liv, du lever. Det kan handle om forandringer og tab, relationer, ansvar og valg – eller om at forstå dig selv bedre og finde retning i dit liv.Jeg lægger vægt på et roligt og respektfuldt rum, hvor der er tid til at stoppe op, mærke efter og undersøge det, der er vigtigt for dig.
Bente Kirketerp
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er autoriseret psykolog med bred klinisk erfaring. Jeg har 22 års erfaring som klinisk psykolog, hvor jeg har behandlet mennesker med spiseforstyrrelser, depression, angst og andre psykiske vanskeligheder. Jeg tilbyder behandling til børn, unge, voksne og familier. Se hjemmeside www.psykologbentekirketerp.dk for yderligere information.

Ejnar Bryld
Silkeborg, Midtjylland
Mange års erfaring inden for organisationsudvikling, konflikthåndtering, ledelsesudvikling, projektledelse og procesarbejde samt supervision og efteruddannelse af A&O psykologer. Tidligere ansat som HR konsulent, leder og chefpsykolog hos Danfoss, seniorkonsulent hos Udviklingskonsulenterne (nuværende UKON) , partner i Strøier & Bryld Organisationspsykologer samt selvstændig virksomhed i 25 år. Godkendt som specialist og supervisor i Arbejds- og organistionspsykologi

Maria Mavropoulou
København K, Hovedstaden
Nytindblik.dk

Katrine Kjøller Neergaard
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Jeg er en erfaren autoriseret klinisk psykolog, uddannet fra Københavns Universitet i 1997 og har siden arbejdet med individuelle samtaler, gruppeintervention og undervisning i Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrien, Arbejdstilsynet, et konsulentfirma samt med forskning i stress og grænseløst arbejde. Mine specialer er recovery og udvikling i forbindelse med kriser, tab, sorg, fx knyttet til sygdom, arbejde - samt selvudvikling og eksistentiel psykologi. Jeg inddrager flere metoder i mit kliniske arbejde.

Ditte Nymand Øbro
Nivå, Hovedstaden
Ditte har bred erfaring med terapi, med børn, unge og voksne. Ditte har erfaring med behandling af komplekse psykiatriske problemstillinger igennem terapi og ved vejledning og supervision af miljøterapeutisk personale. Ditte har gennem en årrække arbejdet i PPR, med børn i mistrivsel, og med pædagogisk vejledning og udvikling af undervisningstilbud. Ditte arbejder med supervisionsforløb, af skoler og daginstitutioner i forhold til mellemformer og udvikling af børnekultur. Ditte tilbyder: Terapi med et systemisk udgangspunkt, i forhold til psykiske og psykiatriske problemstillinger. familieterapi med afsæt i theraplay og systemisk familieterapi. proceskonsultationer til grupper. supervisionsforløb, for lærere og pædagoger i skole og dagtilbud, samt supervision af psykologer, med henblik på autorisation. Undervisningsforløb, og oplæg, om sammenhængen mellem læring, undervisning og udvikling. Coaching og terapi, rettet mod forbedring af præstationer og mindskelse af nervøsitet fx i forbindelse med eksamen og konkurencesport.

Majbritt Olsen
Frederiksberg C, Hovedstaden
Kort præsentation Mine specialer og tilgang Jeg arbejder med mennesker, der oplever psykisk belastning i forskellige former – fx stress, angst, nedtrykthed, selvkritik, fastlåste tankemønstre eller følelsen af at miste overskud og retning i livet. Mange af mine klienter kommer med forskellige problemstillinger, men fælles for dem er, at tanker og bekymringer fylder meget og skaber uro, fastlåsthed eller afstand til det liv, de gerne vil leve. Jeg har erfaring med at hjælpe både mennesker i begyndende mistrivsel og mennesker, der har været belastet over længere tid. Når tanker og belastning fylder Psykisk belastning kan vise sig på mange måder. For nogle handler det om stress og søvnproblemer, for andre om angst, tristhed, indre kritik eller en oplevelse af at være fanget i grublerier. I terapien arbejder vi med at skabe større frihed i forhold til tanker og følelser, så de ikke kommer til at styre hverdagen. Målet er, at du får konkrete redskaber til at håndtere belastning mere fleksibelt og genfinde ro, klarhed og overskud. Min metode: Metakognitiv terapi (MCT) Jeg arbejder primært metakognitivt. Metakognitiv terapi er en moderne og veldokumenteret terapiform, der kan anvendes bredt på tværs af diagnoser og problemstillinger. I stedet for at analysere indholdet af dine tanker eller gå dybt ind i fortiden, fokuserer vi på, hvordan du forholder dig til dine tanker – og hvordan bestemte strategier som bekymring, grubleri, selvkritik og overopmærksomhed på symptomer kan fastholde psykisk belastning. I terapien lærer du konkrete og anvendelige metoder til at: Reducere overtænkning og tankemylder Skabe større afstand til selvkritiske tanker Styrke opmærksomhed og mental fleksibilitet Håndtere svære følelser uden at blive fanget i dem Mange oplever, at forandringerne bliver mærkbare relativt hurtigt, fordi arbejdet er praktisk, fokuseret og rettet mod hverdagen. Metakognitiv terapi kan være relevant for mange forskellige problemstillinger. Hvis du står i en særlig kompleks situation eller har behov for en anden terapeutisk tilgang, drøfter vi sammen, hvad der vil være mest hjælpsomt for dig.

Klara Knudsen
Tønder, Syddanmark

Anna Gelius
København V, Hovedstaden
Det kan kræve mod at opsøge hjælp. Meningsfuld og hjælpsom terapi bygger på oprigtig nysgerrighed og respekt fra min side. Terapi er et samarbejde. Sammen finder vi ud af, hvad du ønsker at bruge tiden på og undervejs har jeg et ansvar for tjekke af med dig, om vi er på rette vej. I terapien er det vigtigt at du oplever, at du bevæger dig og bliver klogere på, hvad der fylder for dig, hvorfor dine reaktioner er meningsfulde, hvad der er vigtigt for dig og hvordan du kan holde fast i netop dette. At gå i terapi kan udspringe af et ønske om at skabe afstand til det svære, kunne mestre det og få plads til det, der i stedet giver glæde, nydelse og ro. I terapien arbejder vi med at udvide din forståelse og gøre dig klogere på, hvilke erfaringer og ressourcer du kan trække på. Terapi er en mulighed for ikke at stå alene i svære og komplekse dele af livet, men at få nye perspektiver og måske endda tage noget konkret med ud af døren.

Lena Højgård Isager
Aarhus V, Midtjylland
1125 kr
per session
Jeg arbejder med Compassionfokuseret terapi i forhold til stress, angst, depression, OCD, lavt selvværd mm. Her arbejder vi med at opbygge dit compassion selv, så du får styrken til at arbejde med det, der er svært for dig. I terapien får du mere viden om, hvordan din hjerne, sind og følelser fungerer, og hvordan du kan håndtere ubehagelige tanker og følelser med henblik på at få det bedre. I CFT arbejder vi ud fra hverdagseksempler på, hvad det er der er svært, og vi bruger forskellige former for træning, bla. meditationer og visualiseringer. Der ligger eksempler på visualiseringer på hjemmesiden www.pnf.dk, hvor du også kan læse mere.

Sara Holmelund Molsen
Viborg, Midtjylland
Jeg er specialiseret inden for angst, OCD, depression og PTSD/traumer med fokus på at skabe trygge rammer for terapien. Jeg tilbyder onlineterapi

Hanne Ryborg Dreier
København S, Hovedstaden
Velkommen hos mig, Psykolog Hanne Ryborg. Jeg har været uddannet i mange år, arbejdet med mange forskellige problemstillinger og er bredt og holistisk uddannet. Jeg arbejder bl.a. med Compassion Fokuseret Terapi men tilpasser mig det, du har brug for. Jeg har tider tirsdag, onsdag og torsdag kun. Og jeg har ingen sene eftermiddags- eller aften tider.

Lisbeth Leer-Pedersen
Frederikshavn, Nordjylland
I min praksis centralt beliggende i Frederikshavn tilbyder jeg samtaleterapi til voksne og unge fra 16 år. Jeg har mange års erfaring med psykoterapi og har derfor kendskab til en bred vifte af problemstillinger. I min praksis lægger jeg vægt på respekt og nærvær i rolige og trygge rammer. I mit arbejde tager jeg altid udgangspunkt i den problemstilling, du kommer med, og det der giver mening for dig at arbejde med, og ud fra det vælger jeg metode og måde at arbejde på. Jeg anvender primært følgende metoder: - Compassion Fokuseret Terapi - Kognitiv Terapi - Mindfulness Du kan læse mere om mig, og hvordan jeg arbejder på min hjemmeside: www.lisbethleer.dk

Karina Ditte Riel
Greve, Hovedstaden
Jeg anskuer mennesket som et biopsykosocial væsen, hvor menneskets udvikling forstås som et komplekst samspil mellem biologiske, sociale og og psykologiske faktorer. I den terapeutiske behandling anvender jeg primært en psykodynamisk, tilknytningsteoretisk, systemisk og metakognitiv forståelse med et særlig fokus på det aktuelle, men også det enkeltes menneskes historik, i forhold til erfaringer, læring, skelsættende oplevelse, konflikter og forandringer og disses betydninger for det enkeltes menneskes trivsel og udvikling.

Solveig Outsen
Skive, Midtjylland
Arbejdsområder • Psykoterapi, tager imod klienter med lægehenvisning • Psykologisk coaching • Psykometri og psykologisk testning • Konceptstyring og ledelse Baggrund Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aalborg Universitet. Jeg har boet flere år i udlandet og tilbyder også terapi, coaching og foredrag på engelsk. Professionelt har jeg arbejdet som pizzamand, skraldemand, sømand, tømrerarbejdsmand, købmand, foruden at have været pædagogmedhjælper i en børnehave, ingeniørsoldat, mekaniker, salgsleder i elektronik og senest underviser på Aalborg Universitet. Jeg har derfor en bred erhvervserfaring, som giver mig mulighed for at forstå arbejdsmæssige udfordringer på et ikke udelukkende teoretisk plan. Interessen for arbejds- og erhvervspsykologi var grunden til, at jeg besluttede mig for at skifte lederjobbet ud og blive psykolog. Undervejs i studiet blev jeg grebet af pædagogisk psykologi og særligt RARRT-principperne her fra Instituttet. Det slog en streng an i mig og ræsonnerede med mine tanker om relationer, anerkendelse og ressourcefokus, som pludselig blev teoretisk og praktisk forankret i Relationspsykologi.

Tinna Winther Olesen
Aalborg, Nordjylland
Helene Thorn
Valby, Hovedstaden
Autoriseret psykolog og specialist med mange års erfaring med børn, unge, voksne og familier.
Malene Håhr Vestermark
Ribe, Syddanmark
Autoriseret psykolog med meget erfaring indenfor børne- og ungdomsområdet, samt unge voksne, forældrevejledning og udfordringer i familielivet. Arbejder ud fra den metakognitive tilgang, den compassion fokuserede tilgang og er pt i gang med at blive uddannet i klinisk hypnose. Jeg er engageret og nærværende i samtalerne og jeg har god erfaring med at bruge min faglighed og ærlighed i samtalerne. Har erfaring indenfor dagtilbud- og skoleområdet og var i flere år ansat i PPR. Har erfaring med parforløb og familieforløb. Er pt tilknyttet to efterskoler i Syddanmark, hvor har samtaleforløb med de unge og giver vejledning og supervision til personalet på skolen. Har erfaring med at superviserer psykologer på vej mod autorisation samt supervision til pædagogisk personale på fx skoler eller i dagtilbud, på bosteder osv.
Are you a psychologist? Can't find your profile? [email protected]