Find psykolog
1028 psykologer

Josephine Grethe Bech Schultz
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Hej, jeg hedder Josephine og jeg er autoriseret psykolog og videreuddannet indenfor compassion-fokuseret terapi. Det er min erfaring og overbevisning som psykolog, at der altid er en forståelig og menneskelig genkendelig forklaring på det, der kan udfordre vores mentale sundhed som mennesker, uanset hvor svære udfordringerne måtte være. Sammen kigger vi nærmere på og tager roligt og omsorgsfuldt hånd om udfordringerne, både nu og hér, men også med øje for, at forandringen gerne skal være langtidsholdbar. Jeg vil som psykolog altid tage mit udgangspunkt i dig og dine behov, og vægter en rummelig og respektfuld relation til dig som klient, og som menneske, meget højt. Du kan læse mere om mig, og hvad jeg tilbyder som psykolog, på min hjemmeside: josephineskovgaard.dk Du kan også altid kontakte mig uforpligtende og høre nærmere. Jeg vil se frem til at høre fra dig :)
Susanne Marie Rudkjøbing
Hellerup, Hovedstaden
Martin Morsing
København K, Hovedstaden

Ole Jens Damsgaard
Solrød Strand, Hovedstaden
Ph.D
Maria Wulff Johansen
Liseleje, Hovedstaden
Lene Grønne
København K, Hovedstaden
Caroline Grundahl
Frederiksberg C, Hovedstaden
Behandlingen tilpasses den enkeltes problematik og mål. Der arbejdes overvejende med psykodynamisk, kognitiv og eksistentiel psykoterapi. Bl.a. ISTDP. Henvendelse bedst telefonisk.

Maria Højer Nannestad
København K, Hovedstaden
Vold i nære relationer og de traumer det ofte medfører, har fyldt meget i mit arbejdsliv. Jeg arbejder med børn i alle aldersgrupper, fra spædbørn til unge. Jeg holder meget af, at lære de børn og unge at kende som kommer i vores klinik, og blive klogere på hvem de er, med de sårbarheder der ligger bag henvendelsen, men også med de store ressourcer og kompetencer de også altid besidder. Jeg oplever det som en daglig gave at få lov til at være vidne til store og små udviklingsprocesser, og være med til at give stemme og forståelser til de alvorlige og komplicerede oplevelser, som mange børn og unge ellers ofte har gået alene med. At være børnepsykolog er ensbetydende med at skulle være kreativ og legende, fordi det er børns sprog og helt essentielt for børns væren i verden. Dertil kan det være afgørende at være legende og kreativ når man skal finde måder at være sammen om noget som kan være meget smertefuldt eller svært at udtrykke via "almindelig" samtale. Jeg har også positiv erfaring med, at lave traumebehandling med voksne der har levet med vold, enten da de selv var børn eller i parforhold i deres voksen liv. At skabe tryghed er en væsentligt del af min hverdag, uanset om det er voksne, eller børn der kommer hos mig. Det kan for mange føles lidt (eller meget) skræmmende og overvældende, at skulle opsøge terapi. Derfor er det min fornemste opgave, at skabe mest muligt tryghed i samtaler om emner, der kan føles meget utrygge og indimellem decideret angstprovokerende. Tryghed og sammenhørighed er afgørende for udvikling og bevægelse, og det er derfor mit store håb, at alle de mennesker jeg møder, har en oplevelse af, at jeg har gjort mig umage med at skabe en behagelig og tryg stemning, som har gjort det muligt at dele svære og nogle gange skamfulde tanker og følelser. Det er vigtigt for mig, at der skal være plads til det allermest smertelige, samtidigt med at alle går ud af døren, og kan føle sig som okay børn, unge, forældre og voksne mennesker. Jeg arbejder primært mentaliseringsbaseret (MBT). Mentalisering handler om følelser, tanker, håb, drømme og intentioner og vores forståelse af os selv, andre og vores samspil. Vi ved at det er almenmenneskeligt at vores mentalisering af os selv og andre udfordres når vi er pressede og den følelsesmæssige intensitet er høj. Vi ved også at det kan være hjælpsomt at arbejde med mentalisering, fordi det forebygger psykisk mistrivsel og omvendt fremmer trivsel. MBT har sit fundament i tilknytningsteori og udviklingspsykologi og grundholdningen er båret af nysgerrighed og oprigtighed i relationer her og nu, hvor kognitive forståelser kan bearbejdes og processes. Jeg oplever MBT som en meget effektfuld behandling og al den fleksibilitet den indeholder (også i forhold til at integrere andre retninger, når det opleves hjælpsomt) passer rigtig godt til mig som menneske. Jeg har arbejdet med rådgivning, samtaleterapi, supervision og undervisning inden for følgende områder: Psykologisk Korttidsrådgivning (Nørrebro Psykologiske Korttidsrådgivning) og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (Halsnæs og Albertslund Kommune), Familiebehandling (Poppelgården, Hvidovre Kommune), samt krise- og traumearbejde med voldsramte familier der bor på krisecenter (Center for udsatte voksne og familier, Københavns Kommune) samt gruppeterapi med voldsramte kvinder, mænd og børn (NGO'en Lev uden vold). Jeg er ligeledes medstifter af Institut Mod Vold.

Louise Filholm Kjærgaard
Farum, Hovedstaden
Jeg har 15 års erfaring i arbejdet som psykolog og har både arbejdet i kommunalt regi, i psykiatrien og på specialundervisnings- og dagbehandlingsinstitution. Jeg har fokus på mentaliserende processer og arbejder fokuseret med både hovedet og hjertet. Jeg brænder for arbejdet med terapi og for at hjælpe mennesker videre, når livet er gået i hårdknude eller man har brug for lidt ekstra hjælp.

Emilie Strøm
København K, Hovedstaden
Jeg tilbyder terapi og rådgivning til unge fra 18 år og voksne om forskellige personlige, relationelle og eksistentielle problemstillinger og livsudfordringer. Relationer kan omhandle relationer til andre og relationen til dig selv. Jeg har speciale i sammenhængen mellem krop og psyke, som jeg har en ph.d. grad i. Er autoriseret, klinisk psykolog med praksisuddannelse og abejder ud fra Internal Family Systems (IFS), Compassion Focused Therapy (CFT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), mindfulness samt tilknytningsinformeret. Du er velkommen.

Jytte Anette Gandløse
Holte, Hovedstaden
Jeg arbejder ud fra hvad du eller din partner/familie har behov for. Således at vi sammen sætter et mål for det terapeutiske arbejde og de metoder vi sammen bruger. Da jeg har været psykolog i over 30 år arbejder jeg med de relevante metoder, ud fra dine udfordringer, således at det er dit/jeres udviklingsperspektiv der er i fokus.

Solveig Thorbjarnardottir
København S, Hovedstaden
Velkommen! Jeg har slået mig ned med min praksis på Ringsted station, men træffes også online samt til "walk and talk". Jeg tilbyder samtaler, rådgivning og sparring om flere af livets emner og begivenheder, der kan stå i vejen for at du føler dig tilpas og trives i din aktuelle dagligdag. Jeg tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor vi i fællesskab arbejder på at åbne op for nye perspektiver og handlemuligheder. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2007 og bliver ved med at uddanne mig. I løbet af årene har jeg fået bred erfaring med flere psykologiske såvel som neuropsykologiske problemstillinger. Jeg har særlig viden om tilstande og sygdomme der rammer hjernefunktioner. Mit teoretiske og praktiske ståsted ligger primært indenfor den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme, den viden der eksisterer om hjernens og nervesystemets mekanismer, samt Alexanderteknik og mindfulness.

Ditte Nymand Øbro
Nivå, Hovedstaden
Ditte har bred erfaring med terapi, med børn, unge og voksne. Ditte har erfaring med behandling af komplekse psykiatriske problemstillinger igennem terapi og ved vejledning og supervision af miljøterapeutisk personale. Ditte har gennem en årrække arbejdet i PPR, med børn i mistrivsel, og med pædagogisk vejledning og udvikling af undervisningstilbud. Ditte arbejder med supervisionsforløb, af skoler og daginstitutioner i forhold til mellemformer og udvikling af børnekultur. Ditte tilbyder: Terapi med et systemisk udgangspunkt, i forhold til psykiske og psykiatriske problemstillinger. familieterapi med afsæt i theraplay og systemisk familieterapi. proceskonsultationer til grupper. supervisionsforløb, for lærere og pædagoger i skole og dagtilbud, samt supervision af psykologer, med henblik på autorisation. Undervisningsforløb, og oplæg, om sammenhængen mellem læring, undervisning og udvikling. Coaching og terapi, rettet mod forbedring af præstationer og mindskelse af nervøsitet fx i forbindelse med eksamen og konkurencesport.

Julie Overby Wad
Hørsholm, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og er tilknyttet Kognitiv Center Nordsjælland. Før jeg blev privatpraktiserende har jeg arbejdet på forskellige psykiatriske centre og har erfaring med terapeutisk behandling af angst, OCD, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, PTSD og psykoselidelser. Jeg har desuden været ansat på Steno Diabetes Center, hvor jeg havde fokus på de de psykosociale udfordringer ved at leve med diabetes. Jeg er uddannet i kognitiv adfærdsterapi og dialektisk adfærdsterapi.
Mie Østergaard Hylke
København K, Hovedstaden

Københavns Kognitive Psykolog /v cand.psych.aut Filip Breson
København K, Hovedstaden
1325–2100 kr
pr. session
Privatpraktiserende autoriseret psykolog fra kliniklokale hos Københavns Kognitive Psykolog v/Filip Breson og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet og har mere end 10 års praksiserfaring med klientarbejde.Som autoriseret psykolog tilbyder jeg professionel behandling inden for både individuel terapi og relationel/parterapi. Jeg bistår med at tackle en bred vifte af psykiske udfordringer. Uanset om du ønsker at tackle personlige udfordringer som angst, depression eller OCD, eller ønsker at forbedre kommunikationen og forståelsen i dine relationer, er jeg her for at hjælpe dig.Individuel Terapi:I individuel terapi fokuserer vi på at forstå og håndtere de specifikke udfordringer, du står overfor. Gennem kognitiv terapi (KT) og kognitiv adfærdsterapi (KAT) arbejder vi med at identificere negative mønstre og reaktionsstrategier, så du kan opnå en bedre trivsel og livskvalitet.Relationel og Parterapi:I relationel og parterapi sigter vi f.eks. mod at forbedre kommunikationen mellem dig og din partner. Vi arbejder med at genkende de mønstre, der opstår under konflikter, og hvordan disse kan føre til frustration og fastlåshed. Gennem en emotionsfokuseret tilgang hjælper jeg jer med at udvikle sunde strategier for kommunikation, så I kan skabe en stærkere tilknytning.Det er vigtigt, at vi undgår, at processen bliver en lidelsesspirale, hvor man konstant jagter at undgå ubehag fra tanker og følelser. I stedet fokuserer vi på at møde og acceptere disse oplevelser, så du kan lære at leve et nuanceret og meningsfuldt liv. Ved at arbejde med at forstå og udtrykke tanker og følelser, kan du bryde den negative spiral og bevæge dig mod en større livskvalitet.Uanset om du søger individuel behandling eller parterapi, er målet at skabe positive forandringer, der fører til øget bevidsthed, håb og trivsel i dit liv og dine relationer.Jeg ser frem til at arbejde sammen med dig – eller jer – om at opnå de ønskede forandringer og forbedre livskvaliteten.Bedste hilsnerFilip BresonObs! - Ang. lægehenvisning; Jeg har ikke samarbejde med Regionen ("ydernummer-psykolog"), og tager dermed ikke mod klienter, der ønsker at gå med tilskud via lægehenvisning.- Ang. Sundhedsforsikring; Jeg tager både klienter med sygesikring danmark og klienter som har Sundhedsforsikring. Ønsker du at gøre brug af sundhedsforsikring er det dit eget ansvar at sikre, at du har "frit valg" af psykolog (læs evt. af bevillingsbrev/kontakt din sundhedsforsikring).- Vedr. online-terapi; Det er muligt at kombinere "fremmøde" med "online-/telefon-sessioner" som led i samtale-forløbet. Jeg laver ikke forløb, som udelukkende foregår online.

Caroline Bjerregaard
København K, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog fra Aalborg Universitet. I et forløb hos mig, stræber jeg efter at skabe et rum, hvor du trygt kan være dig selv med alt det du er. Mange af dem, jeg taler med, bærer på erfaringer, der har gjort det nødvendigt at skjule bestemte sider af dem selv, nogle gange helt uden at vide det. Det kan være en meningsfuld måde at beskytte sig selv på, men det kan også give en oplevelse af afstand til sig selv og andre. Det kan føles sårbart at tage det første skridt mod terapi. Måske du tænker: ” er mine problemer store nok?”. Hos mig er du velkommen, præcis som du er. Der er ikke noget, du skal præstere, og intet er for stort eller for småt til at blive taget alvorligt. Det kræver mod at række ud, og det respekterer jeg dybt. I terapirummet lægger jeg vægt på at møde dig med nysgerrighed, nærvær og ro, samt at skabe et tillidsfuldt rum, hvor du får plads til udforske hvem du er, og hvad der fylder i dit liv. Jeg arbejder med psykoterapi på et psykodynamisk grundlag, hvilket betyder, at jeg arbejder med at skabe en dybere forståelse af dine følelser, reaktionsmønstre og relationer – både til dig selv og til andre. Min grundlæggende forståelse er, at når vi oplever psykiske problemer eller følelsesmæssig smerte, hænger det ofte sammen med den måde hvorpå vi har lært at være i verden og relationer. I terapien vil jeg derfor have særligt fokus på dit følelsesliv, dine relationelle erfaringer og den måde, du forstår og møder dig selv og andre på. Derudover trækker jeg også på elementer fra mentaliseringsbaseret terapi. Mennesker er dog forskellige, også selvom de kan have lignende symptombillede. Derfor er det vigtigt for mig at skabe et fælles udgangspunkt, og en retning for terapien, som er tilpasset netop de udfordringer du kommer med samt dine ønsker og behov. Jeg har særligt kendskab til arbejdet med belastende barndomsoplevelser, svære relationer, traumer, angst, depression, eksistentielle tanker, grænsesætning, kærlighed, selvmordstanker og selvskade. Du er velkommen hos mig, uanset hvad du søger hjælp til. Jeg vil gøre mit bedste for at gribe dig og ledsage dig i din proces. Jeg modtager løbende fast supervision af autoriseret psykolog Josefine Sandau Nymand, for at sikre kvaliteten af mit terapeutiske arbejde. Jeg ved, at det kan være svært at finde den rette psykolog. Derfor tilbyder jeg en gratis 15 min uforpligtende telefonsamtale, så du kan mærke efter, før du beslutter dig om jeg kan være den rette psykolog for dig. Du kan kontakte mig på [email protected] eller SMS til tlf. 31 74 29 86, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid. Jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også læse mere om mig og min tilgang, priser etc. på https://psykologcarolinebjerregaard.dk/

Maja Schou
København V, Hovedstaden
1200 kr
pr. session
Varmt VELKOMMEN til. Kognitiv Psykologklinik for unge og voksne tilbyder anerkendende, omsorgsfuld og effektfuld rådgivning og terapi på baggrund af mange års specialisering indenfor stress, angst, depression m.m. Du kan læse mere om klinikken og min faglige baggrund på min hjemmeside, hvor du desuden har mulighed for at bestille tid online.

Sofie Stender
København K, Hovedstaden
Jeg er klinisk psykolog og specialist i psykoterapi med klinik i Københavns centrum og i Holte. Jeg tilbyder samtaleterapi til voksne, der har følger efter belastninger, traumer, PTSD og kompleks PTSD. Jeg arbejder også med stress, angst, depression, sorg, lavt selvværd og vanskeligheder i relationer. I terapien lægger jeg vægt på at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor du kan tale åbent om det, der fylder. Sammen arbejder vi på at forstå dine reaktioner og mønstre og finde nye måder at håndtere det svære på. Jeg har mange års klinisk erfaring fra privat Traumeklinik, psykiatrien, NGO-arbejde og egen praksis. Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi (KAT), traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi og psykodynamisk terapi. Derudover har jeg skrevet ph.d. om tilknytningsproblemer hos børn af forældre med psykisk lidelse. Se mere på min hjemmeside: www.Sofiestender.dk

Laila Thyraholm
Hillerød, Hovedstaden
Jeg praktiserer med primær udgangspunkt i: - kognitiv adfærdsterapi, -teori og forskning (KAT) - mindfulness baseret kognitiv terapi, -teori og forskning (MBKT) - compassion fokuseret terapi, -teori og forskning (CFT) Bemærk: det vigtigste er dog "kemien" mellem dig og psykologen, for at forløb hos psykolog bliver brugbart for dig.
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]