Find psykolog
1527 psykologer

Camilla Zacho Woetmann
Gentofte, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og certificeret Rolfer. Jeg har 4 efteruddannelser af 1 års varighed, haft over 2000 sessioner og 500 timers supervision. Jeg tilpasser behandlingen til dig, og jeg arbejder ressourceorienteret med både fysiske og psykiske symptomer. Det er vigtigt for mig at lytte grundigt til dine mål med forløbet.

Helle Riisager
Ulstrup, Midtjylland
Jeg har arbejdet som privatpraktiserende psykolog siden 2000 og har indtil april 2025 arbejdet som ydernummerpsykolog. Jeg er godkendt specialist og supervisor i psykoterapi med voksne Jeg har en psykodynamisk og kropsterapeutisk efteruddannelse. Jeg bruger også kognitive metoder og arbejder med meditation og mindfulness. Min praksis ligger højt i mit anneks i skovhaven. Roen og naturen udenfor er en god ramme for ro og fordybelse i samtalerne. Se mere på min hjemmeside http://www.helle-riisager.dk

Marie Elbinger Gramstrup
Aarhus C, Midtjylland
Se mere på: www.ElbingerGramstrup.dk og www.Erhvervspsykologerne.dk

Marlene Pihlkjær Schultz
Ringkøbing, Syddanmark
Speciale i graviditetens psykologi. Har en baggrund som jordemoder og afsluttede psykologistudiet med et speciale om graviditetens psykologi. Herunder indgik et afsnit om mandens omstilling til far/forælder og fosterets psykologi. Har mange års erfaring med børn og unge. Erfaring med undervisning i Mindfulness. bruger EMDR, systemisk metode. Bruger Dialektisk Adfærdsterapi.

Kate Pilar Sison Christensen
København NV, Hovedstaden
Det jeg kan tilbyde dig er samtaler, der tager udgangspunkt i de ønsker, som du har for dit liv, og de udfordringer, som du oplever står i vejen. Nænsomt og via afdækkende spørgsmål vil jeg prøve at folde netop dit særlige perspektiv ud sammen med dig, for at få tydeliggjort hvad det er, der bringer dig i ubalance, og hvad der eventuelt skal til, for at du kan komme tilbage til dig selv. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet og har flere års erfaring fra Psykiatrien, hvor jeg især har arbejdet med voksne og unge over 18, der døjer med traumerelaterede lidelser. Nu er jeg en del af praksisfællesskabet Nordvest- Psykologerne, hvor vi bl.a. har blik for minoritetspositioner, normkritik og psykedelisk integration. Jeg ser også en del klienter igennem private sundhedsforsikringer, hvor de kommer med en bred vifte af problemstillinger. Du kan læse mere om mig og hvordan jeg arbejder lige her: www.nvpsykologerne.dk/kate

Kamma Skafte Andersen
Odense C, Syddanmark
Jeg modtager børn, unge og voksne i terapeutisk behandling. Endvidere tilbyder jeg forældrerådgivning samt supervision til plejefamilier.
Tine Willads Rasmussen
Skanderborg, Midtjylland
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2004, autoriseret af Dansk Psykolognævn i 2009* og godkendt Specialist i Psykoterapi med Voksne og Klinisk Psykologi i 2018. Tidligere har jeg gennem mange år arbejdet inden for den offentlige sektor med både behandling, rådgivning, udredning og supervision. *Fra 1.1.26 Er der indført en ny autorisationsordning, så jeg nu både har en sundhedsfaglig autorisation og ret til at bruge titlen Psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). I min klinik i Skanderborg tilbyder jeg individuelle samtaler til unge (18+) og voksne i form af behandling, rådgivning, støtte og personligt udviklingsarbejde. Endvidere tilbyder jeg supervision af psykologer med henblik på autorisation eller specialistuddannelse. Jeg har særlig erfaring med behandling af depression, angst og stress samt håndtering af livskriser og belastninger som fx sygdom og tab. Desuden har jeg meget erfaring med at arbejde med relationer – både nutidige relationer og med blik for, hvordan relationer gennem livet har formet vores måde at være i verden på og vores forhold til os selv. Selvkritik, lavt selvværd og begrænset kontakt med egne ønsker og behov er ligeledes udfordringer, som jeg har hjulpet mange med i årenes løb. Metodisk er jeg primært uddannet inden for Compassionfokuseret Terapi og Kognitiv Adfærdsterapi men jeg har også kurser og erfaring med andre metoder som fx mindfulness, visualisering, hypnoterapi, mentaliseringsbaserede øvelser og værdiarbejde. Du er velkommen til at se mere på min hjemmeside: https://tinewilladsrasmussen.dk/

Trine Karsholt
Birkerød, Hovedstaden
Jeg tilbyder medfølende, dybdegående og transformerende samtaler i naturen eller på klinik i Birkerød til unge (+15), voksne og par. Desuden afholder jeg løbende mindfulness forløb og mindfulness i naturen. For mig er naturen det bedste terapi rum, og jeg afholder derfor de fleste af mine samtaler i Rude Skov, men tager også imod klienter på klinikken. Jeg har en bred erfaring med mange forskellige psykologiske problemstillinger, med særlig kompetence inden for behandling af stress, angst, depression, traumer, herunder tilknytningstraumer og barndomstraumer, selvværdsproblematikker, eksistentielle temaer, livskriser og selvudvikling. Samtalerne er funderet i videnskabelige metoder med dokumenteret effekt, men da mennesker og problemstillinger er forskellige, tilpasser jeg metoden til dig – og ikke omvendt. Jeg er dog primært informeret af Kognitiv Adfærdsterapi 3. bølge, Compassion fokuserede tilgange og Mindfulness, Somatic Experiencing, IFS (Internal family system) og Naturterapi. Jeg lægger stor vægt på, at du i terapien føler dig tryg, samt set og rummet som du er, samtidig med, at vi sammen finder nye handle muligheder og nye perspektiver - eller sagt på en anden måde: at terapien er med til at skabe de ønskede forandringer i dit liv! Som udgangspunkt er målet med terapien ikke bare at fjerne symptomer, men gennem en personlig udvikling at sikre varige forandringer, og en større følelse af tilfredshed, nærvær, livskvalitet, livsglæde og tilstedeværelse i livet, at øge kvaliteten og kontakten i relationer (så de fx bliver mindre konfliktfyldte), samt at opnå og komme i kontakt med resurser til at håndtere nuværende og fremtidige udfordringer og begivenheder. Se mere på www.trinekarsholt.dk

Andrea Helsted Sørensen
Vanløse, Hovedstaden
Mit navn er Andrea Helsted Sørensen, jeg er 48 år og uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2008. Jeg bor i Lyngby med min søn på 19 og datter på 12 år. Derudover har jeg en datter på 22, der bor på Nørrebro. Jeg har brugt meget af mit voksne liv på det, jeg bedst kan lide, og som ligger mit hjerte allernærmest: at være mor, skabe familie og den stabile, positive og sjove hverdag med dem, jeg holder af. Samtidig har jeg også erfaret, hvad det vil sige, når det er allersværest, og sygdom og kriser rammer og gør livet både sorgfuldt og svært. Jeg kender til følelsen af magtesløshed, frustration og manglende mod, men jeg ved også, hvordan disse følelser og erfaringer kan bruges ind i fornyede muligheder af livskraft, håb og glæde. Individuel konsultation Få rådgivning og/eller terapi til håndtering af forskellige former for udfordringer og livskriser. Jeg har bl.a. erfaring med angst, ADHD, autisme og traumer. Jeg hjælper dig med at finde nye veje og muligheder i livet Familie- og forældresamtaler Styrk familiedynamikken gennem samtaler, der fokuserer på samspilsmønstre og relationer. Jeg tilbyder vejledning til forældre og familier i forskellige grader af mistrivsel. Parsamtaler Arbejd med jeres parforhold og find nye måder at kommunikere og forstå hinanden på. Jeg støtter jer i at skabe en stærkere og mere harmonisk relation. Jeg tror på, at hvert menneske er unikt, og derfor tilpasser jeg min tilgang til dine individuelle behov. Mit arbejde er ikke styret af én bestemt terapeutisk retning, men baseret på, hvad der giver mest mening for dig. Med en eklektisk tilgang tilgår jeg det enkelte menneske med de psykologiske greb og metoder, der giver mest mening ift. det enkelte menneske og de enkelte problematikker. I min praksis er tryghed, tid og ro fundamentale elementer.

Helene Dysgaard
København N, Hovedstaden

Marie Ulstrup
Charlottenlund, Hovedstaden
Jeg tilbyder opdateret ekspertise og bred erfaring inden for områderne børn, unge, voksne og deres forældre. Aktuelt har jeg konsultation få min. fra Charlottenlund Station. Jeg varetager danske og engelske samtaler, hvor der er brug for afklaring, støtte og hjælp til læring og udvikling for, at familien kan finde forståelse og nye strategier. Dertil tilbyder jeg desuden tvær- og monofaglig supervision mhp. autorisation og specialistuddannelse i psykoterapi. Du kan forvente min professionelle, kompetente behandling, hvor mit fokus er at hjælpe med de udfordringer, du ønsker undersøgt, vurderet og/eller behandlet. Jeg ser frem til at møde dig.

Helle Kruse
Blommenslyst, Syddanmark
Mange års erfaring med terapi med voksne. Efteruddannelse i ISTDP og (meta-)kognitiv terapi Specialiseret inden for børn, unge og familier, terapi og udredning. Se mere på www.psykologhellekruse.dk

Laila Øksnebjerg
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Demens - Hjernesygdomme og hjerneskader - Pårørende. Jeg er privatpraktiserende neuropsykolog og mit ekspertområde er terapi, støtte og vejledning til pårørende og personer med hjernesygdom (fx demens) eller følger efter en hjerneskade eller hjernerystelse. Jeg tilbyder også forløb til dig, der er i en svær livssituation fx pga. stress, depression eller belastning pga. fysisk sygdom. Desuden tilbydes neuropsykologisk undersøgelse og rådgivning.

Nina Elisabeth Ostenfeld
Helsingør, Hovedstaden
Jeg er uddannet cand. psych. i 1981 og har mange års erfaring med både voksne og børn, par og familier og de vanskeligheder der for mange opstår i livet, samlivet og arbejdslivet. Jeg har også mange års erfaring med supervision og coaching af medarbejdere og ledere og personalegrupper og har løbende supervision både individuelt og i gruppe.

Nadja Uldall
København K, Hovedstaden
Autoriseret psykolog med 10 års erfaring. Specialiseret inden for stress, angst og OCD. Efteruddannet inden for kognitiv adfærdsterapi inklusive flere nyere metoder herunder Acceptance and Commitment Therapy (ACT), Metakognitiv Terapi, Mindfulness og Compassion Focused Therapy.

Rikke Frank Koudahl
Hobro, Nordjylland
Jeg har gennem årene specialiseret mig i at arbejde med alle typer af traumer. Jeg arbejder ud fra en kognitiv ramme og er uddannet i at bruge EMDR for alle aldersgrupper. Jeg er specialist i psykoterapi med børn og unge.

Evita Karlsen
Føvling, Syddanmark
Jeg har efteruddannelser og kurser indenfor: Psykologisk Defusing/Debriefing,Triangulær Terapi ®, Chok/traume behandling, Psykotraumatologi, Terapeutisk arbejde med traumatiserede flygtninge, Oplevelsesorienteret familieterapi, Mindfulness Based Cognitive Therapy (MBCT), Acceptance & Commitment Therapy (ACT), CPT, Hestefaciliteret Psykoterapi, TRE-udbyder (Tension and Trauma Releasing Exercises), Udredning af ADHD og Autisme (i samarbejde med privatpraktiserende Psykiater).

Sarah Madsen
København S, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet og autoriseret ved Styrelsen for Patientsikkerhed. I mit arbejdsliv har jeg arbejdet både med voksenpsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt haft terapi med unge voksne, der mistrives under deres uddannelse. Jeg har dertil arbejdet frivilligt for hhv. Børns Vilkår, HeadSpace og Angstforeningen i en årrække. Aktuelt arbejder jeg som psykolog i en privat børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, hvor jeg varetager psykologisk test/undersøgelser af børn og unge (6-24 år) samt terapi. Ved siden af dette arbejder jeg selvstændigt med individuel terapi og psykoedukation til både børn, unge og voksne. Jeg har erfaring med følgende områder: Individuel psykoterapi til børn, unge og voksne Gruppeterapi vedr. angst, selvskade og generelt svære følelser Psykoedukation vedr. ADHD og / eller autisme Forældrerådgivning når børn mistrives Psykiatrisk udredning herunder kognitiv testning samt test og undersøgelser knyttet til særligt ADHD/autisme, angst, OCD, depression Fokusområder, jeg ofte arbejder med: Angst OCD Tristhed / depression Stress / belastninger Selvforståelse og redskaber efter stillet ADHD/ADD eller autisme-diagnose Smerter Sorg Vanskeligheder knyttet til store følelsesmæssige udsving Min tilgang Jeg arbejder primært med afsæt i kognitivt funderede terapiretninger, herunder kognitiv adfærdsterapi (KAT) samt ved at integrerer elementer fra dialektisk adfærdsterapi (DAT). Derudover trækker jeg på metoder og perspektiver fra blandt andet metakognitiv terapi, ACT samt narrative/systemiske tilgange. Jeg tror ikke på, at én tilgang passer til alle. Derfor tilpasser jeg terapien til den enkelte og integrerer elementer fra de forskellige terapeutiske retninger, når det giver mening. For mig er det vigtigste at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan gå på opdagelse i det, der fylder, og undersøge nye perspektiver og muligheder for forandring. Jeg går op i, at du går fra vores samtaler med en oplevelse af at være blevet hørt og med noget konkret at tage med dig videre – hvad enten det er redskaber, vejledning eller ny viden.
Majken Rosgaard Olesen
Bogø By, Sjaelland

Iben Indra Dons
Odense SØ, Syddanmark
Jeg tilbyder ydelser til både børn, unge og voksne i form af rådgivning, psykoterapi eller støttende samtaleforløb. Til børn og unge med angst tilbydes Cool Kids/chilled behandling, hvor jeg er certificeret. I forhold til voksne har jeg erfaring med stress-og arbejdsrelaterede problematikker, angst, depression, sorg mv.
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]