Find psykolog
650 psykologer

Ditte Munch-Andersen
Helsingør, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog og uddannet fra Københavns Universitet i 2004. Gennem mere end 20 år har jeg arbejdet som psykolog i forskellige sammenhænge – blandt andet i PPR, på et privatpsykiatrisk hospital og i egen praksis, både i Danmark og fra udlandet. Jeg har særligt erfaring med overspisning og købeafhængighed samt med stress, angst, depression, lavt selvværd og sen-diagnosticeret ADHD/ADD hos voksne. I mit arbejde anvender jeg både kognitiv terapi (KAT) og metakognitiv terapi (MCTI®). Jeg arbejder ikke ud fra én fast metode, men vurderer, hvilken tilgang der bedst matcher den enkelte klient og den problemstilling, vi skal arbejde med. Jeg har desuden en særlig forståelse for de psykologiske udfordringer, der kan følge med et liv som expat eller udlandsdansker. Jeg har selv boet 12 år i udlandet med min familie og har derfor et personligt kendskab til de omstillinger, relationelle udfordringer og dilemmaer, der kan opstå, når man bor i et andet land end det, man er vokset op i. Som psykolog i Helsingør tilbyder jeg derfor også samtaler til expats og danskere bosat i udlandet, der ønsker psykologhjælp på dansk. Samtaler kan foregå online, uanset hvor i verden du bor. Jeg tilbyder desuden samtaler ved fremmøde i min praksis i Helsingør. Der er mulighed for tilskud gennem sundhedsforsikring og Sygeforsikringen "danmark". Læs mere og book en tid på dittemunchandersen.dk.

Helle Mortensen
Aarhus C, Midtjylland
900–1050 kr
pr. session
Teit Juel Jensen
Herning, Midtjylland
Jeg er specialist i psykoterapi/klinisk psykologi, og har 20 års erfaring i arbejde med børn, unge og voksne. Jeg er uddannet i en række metoder, herunder psykodynamisk terapi, kognitiv terapi, hypnoterapi, traumebehandlingsmetoden EMDR, samt legeterapi med børn. Endvidere foretages psykologiske undersøgelser. Læs mere på www.teitjueljensen.dk

Sigrid Reinvard Kølster
Hillerød, Hovedstaden
Jeg har specialiseret mig i terapi med børn/familier og unge. Læs mere om mig og hvad jeg tilbyder på min hjemmeside www.psykologsigrid.dk

Kim Juul Larsen
Harndrup, Syddanmark
Specialist i klinisk psykolog. Mangeårig og bred behandlings erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og fra kommunalt regi og herunder forskellige former for psykisk mistrivsel og lidelser. Særlige spidskompetencer i forhold til selvmordsadfærd, selvskade, spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser.
Helle Buck Rasmussen
Greve, Hovedstaden
Camilla Dahlbom Jensen
Aalborg, Nordjylland

Ingelise Hermund
Vallensbæk Strand, Hovedstaden
Min mange års erfaring som psykolog gør, at jeg tilpasser metoden til dig og den problemstilling du kommer med. Jeg bruger blandt andet redskaber fra Metakognitive Terapi og Compassion Fokuseret Terapi. Vi vil typisk også arbejde med, at du bliver bevidst om, at du selv kan styre dine tanker og bekymringer. Sammen sætter vi ord på dine udfordringer, og jeg hjælper dig til at skabe en varig forandring.
Anne-Mette Rasmussen
Odense C, Syddanmark
Jeg har haft egen klinik siden 2013 og er fuldtidspraktiserende psykolog. Jeg har arbejdet med mennesker, som i forskellige grader har været "ramt af livet", herunder stress, kriser, angst og depression, tab og egentlige traumer. Jeg er efteruddannet indenfor 'Somatic Experiencing'; metode af Peter Levine og Stephen Porges. Jeg behandler også både depression og angstlidelser, hvor jeg som udgangspunkt anvender kognitive terapier.
Cecilie Stjernholm Skov
Værløse, Hovedstaden
Jeg er autoriseret psykolog med praksis i Værløse i Nordsjælland, i skønne landlige omgivelser på Mosedamgaard omgivet af marker og heste. Her tilbyder jeg et trygt og nærværende rum til refleksion, forandring og personlig udvikling. Jeg tilbyder samtaler til både unge og voksne, der er i mistrivsel. Jeg arbejder med terapeutiske teknikker fra både Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) og Kognitiv Adfærdsterapi.

Stine Hedegaard Horsevad
Silkeborg, Midtjylland
Varme, forståelse og fordybelse er nøgleord for min praksis. Det er vigtigt for mig, at du føler dig taget godt imod, og at jeg får en forståelse af dit liv, præcis som det ser ud for dig. Derfra kan vi sammen udforske, hvad der skal til, for at ændre din situation. Mit udgangspunkt er at skabe refleksioner, der kan hjælpe dig, så du kan finde vejen videre i dit liv. Jeg tilbyder: - Terapi for voksne og unge fra 15 år. - Parterapi - Supervision - Arbejds- og organisationspsykologiske ydelser, herunder ledersparring. Terapeutisk retning: Jeg har mit grundfundament indenfor det psykodynamiske, men trækker også på andre retninger og metoder, herunder emotionsfokuseret terapi, narrativ terapi og kognitiv terapi.

Anne-Kristine Lysgård Kunddal
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er autoriseret klinisk psykolog med over 10 års erfaring fra arbejdet i både PPR og Børne- og Ungdomspsykiatrien. Som selvstændig psykolog tilbyder jeg samtaler til gravide, nybagte forældre med efterfødselsreaktioner, ufrivilligt barnløse, samt forældre og familier, der oplever tvivl, sårbarhed eller belastninger – uanset om det er med eller uden diagnoser. Mit hjerte banker særligt for den tidlige relation, spædbarnslivet og rejsen gennem forældreskabet. Jeg tager altid afsæt i den enkelte families behov, og gennem mit arbejde har jeg mødt mennesker i mange forskellige livssituationer. Jeg har derfor stor erfaring med at støtte forældre i at finde fodfæste, når rollen eller hverdagen føles svær eller uoverskuelig. Det er vigtigt for mig at skabe et trygt rum, hvor jeg møder jer med oprigtig interesse, varme og respekt. Hos mig er der ingen forventninger til, hvordan man bør have det, men plads til det, der faktisk fylder. Jeg vægter det tværfaglige samarbejde højt og inddrager gerne andre relevante fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret støtte. Derfor er jeg også meget glad for at have base netop i Børneklinikken - Fysiohuset, hvor der er rig mulighed for tværfaglig behandling. Læs mere om min tilgang og praksis på: nyelivsrum.dk

Milla Madsen
Odense C, Syddanmark
Flere informationer kan fås på hjemmesiden: https://millamadsen.dk

Solveig Outsen
Skive, Midtjylland
Arbejdsområder • Psykoterapi, tager imod klienter med lægehenvisning • Psykologisk coaching • Psykometri og psykologisk testning • Konceptstyring og ledelse Baggrund Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aalborg Universitet. Jeg har boet flere år i udlandet og tilbyder også terapi, coaching og foredrag på engelsk. Professionelt har jeg arbejdet som pizzamand, skraldemand, sømand, tømrerarbejdsmand, købmand, foruden at have været pædagogmedhjælper i en børnehave, ingeniørsoldat, mekaniker, salgsleder i elektronik og senest underviser på Aalborg Universitet. Jeg har derfor en bred erhvervserfaring, som giver mig mulighed for at forstå arbejdsmæssige udfordringer på et ikke udelukkende teoretisk plan. Interessen for arbejds- og erhvervspsykologi var grunden til, at jeg besluttede mig for at skifte lederjobbet ud og blive psykolog. Undervejs i studiet blev jeg grebet af pædagogisk psykologi og særligt RARRT-principperne her fra Instituttet. Det slog en streng an i mig og ræsonnerede med mine tanker om relationer, anerkendelse og ressourcefokus, som pludselig blev teoretisk og praktisk forankret i Relationspsykologi.

Katrine Rosenlund Aase
Aalborg, Nordjylland
Www.Tankesmeden.dk er en online psykologklinik, der imødekommer neurodivergens. Jeg sætter en ære i at være queer-venlig og jeg har en normkritisk tilgang, der opmuntrer til intentionelle valg i hverdagen og livet generelt. Én måde, hvorpå jeg forsøger at gøre et forløb mere tilgængeligt, er ved fx at give plads til, at du glemmer hver 4. samtale uden ‘dummebøder’. Lad os sammen finde ud af hvordan det kan blive lidt lettere og lidt sjovere at være dig

Inge Hvid
Frederiksberg, Hovedstaden
Specialist i klinisk psykologi, psykoterapi og supervision CBT/Cognitive Behavioral Therapy ACT/Acceptance and Commitment Therapy MBCT/Mindfulness Based Cognitive Therapy & Eksistentialistisk forståelse: Universelle livstemaer; liv/død, samhørighed/isolation, mening/meningsløshed, frihed/ufrihed... Behandler klienter med- og uden lægehenvisning Supervision af psykologer mhp. autorisation, specialistuddannelse i klinisk psykologi og psykoterapi samt supervision af supervision. Supervision af andre faggrupper som læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger mv. Klienttider: Ma:10-14 Ti: 10-14 On: LUKKET To: 10-14 Fr: 10-13 Kontakt ut. for aktuel ventetid: SMS: 20228004 eller mail: [email protected]

Charlotte Ross Duncan
Kolding, Syddanmark
Mange års erfaring med terapi for voksne, og jeg arbejder traumesensitivt og helhedsorienteret, med særligt fokus på, hvordan krop, sind og relationer spiller sammen. Jeg trækker blandt andet på: Somatic Experiencing® (SE) – en kropsorienteret tilgang til bearbejdning af chok og traumer. NARM® (NeuroAffective Relational Model) – en metode til at arbejde med udviklingstraumer og identitet. Kognitiv terapi fra Oxford University – med fokus på tanke- og adfærdsmønstre. Sorgvejlederuddannelsen – som styrker arbejdet med tab, sorg og livskriser Psykodynamisk terapi Mindfullness Samarbejde med veterancentret En særlig del af mit virke er arbejdet med veteraner og deres pårørende. Jeg har stor erfaring med problemstillinger som PTSD, moralsk stress, og overgangen til det civile liv.

Stine Møberg
Ringkøbing, Syddanmark
Jeg er autoriseret psykolog med flere års erfaring fra psykiatrien, hvor jeg har arbejdet med blandt andet depression, mani, angst og OCD samt diagnostisk udredning. I min private praksis tilbyder jeg samtaleterapi i trygge og nærværende rammer, hvor du kan være præcis, som du er. Min terapeutiske tilgang bygger på kognitiv adfærdsterapi, og jeg er aktuelt i gang med en efteruddannelse som EMDR-terapeut. Som led i uddannelsen tilbyder jeg EMDR-sessioner til reduceret pris, hvilket kan være relevant ved fx traumer, angst eller uforløste belastninger. Jeg har åbnet min klinik hver tirsdag ved siden af mit arbejde i psykiatrien. Jeg lægger vægt på at lytte nærværende, møde mennesker med respekt og ligeværd og skabe et fortroligt rum, hvor der er plads til det, der fylder. Terapien tager vi sammen – i dit tempo, med nysgerrighed og åbenhed. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om et forløb hos mig. https://www.psykologstinemoberg.dk/

Marie Olsen-Kludt
Kongens Lyngby, Hovedstaden
Målgrupper: * Forældre * Børn * Unge * Voksne * Familier * Professionelle * Terapi * Rådgivning * Supervision * Undervisning / kurser Ud over at være godkendt af Psykolognævnet som specialist og supervisor i klinisk psykologi og børnepsykologi, er jeg også certificeret i Theraplay® og EMDR. Igennem årene har jeg deltaget i forskellige terapeutiske uddannelsesforløb så som bl.a. mentaliseringsbaseret terapi i arbejdet med børn, unge og forældre samt familier, kognitive terapier til børn og unge (KAT, MCT og CFT), Dyadic Developmental Psychotherapy (DDP), traumeterapi, hypnoterapi med børn og unge, eksistentiel psykoterapi, systemisk/narrativ tilgang samt en lang række kurser inden for autisme-, ADD/ADHD- og OCD-området. For yderligere oplysninger: www.kludtpsyk.dk

Louise Bergøe
København V, Hovedstaden
950–1800 kr
pr. session
Er du træt af at kæmpe med mistrivsel? Det kan være stress, angst, depression, OCD, tankemylder, bekymringer, lavt selvværd og udfordringer i dit arbejdsliv, som forstyrrer din trivsel. Så kan jeg hjælpe dig. Jeg tager udgangspunkt i mental robusthed og kognitiv fleksibilitet, som psykologiske færdigheder/evner til at kunne genfinde den mentale balance i dit liv efter perioder med nedsat trivsel både privat og arbejdsmæssigt.Som et indledende skridt i et forløb hos mig, vil vi i fællesskab identificere, hvad som forårsager dine belastningsreaktioner og mistrivsel og hvordan de påvirker din livs- og arbejdssituation. Og lige så vigtigt, vil vi afklare dine personlige mål for et forløb (hvad skal være anderledes) både på kort og længere sigt. Med mange års praksiserfaring som både klinisk og erhvervspsykolog, har jeg specialiseret min praksis til at sikre den gode klientoplevelse med fokus på dig og dine behov/udfordringer samt gennemsigtigthed i samtalernes struktur, metode og mål. Således struktureres samtalerne løbende omkring 5 faser med hver sit fokus: 1. Opstart - fjerne barrierer, komme godt i gang og sætte mål. 2. Vurdering af din belastningsgrad - kortlægge symptomer, triggerfaktorer, coping. 3. Psykoedukation - læring og forståelse for dine symptomer og sammenhænge til dine livs- og arbejdsforhold samt handlemuligheder. 4. Nye mestringsstrategier - identificere positive alternativer og afprøve og evaluere i praksis. 5. Afslutning - fastholdelse af nye mestringsstrategier og forebyggelse af mistrivsel fremadrettet.Jeg arbejder udelukkende med evidensbaseret terapiformer. Primært med kognitiv adfærdsterapi (CBT) og den såkaldte 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi (ACT), som har vist sig særlig effektiv til behandling af psykologisk mistrivsel på tværs af udfordringer og evt. diagnoser. Centralt for ACT er de måder vi bliver styrret af vores indre mentale tilstande (følelser og tanker) i et omfang, så det begrænser os i vores livsudfoldelse.Når du henvender dig, kontakter jeg dig personligt inden en eventuel aftale for første samtale. Min erfaring er, at en kort indledende kontakt og mulighed for forventingsafstemning, giver det bedste forløb og resultat for mine klienter. Jeg har forløb målrettet præstationsangst og ansvarsstress både til private og virksomheder.Udover min kliniske praksis og erhverspsykologiske rådgivning arbejder jeg også som supervisor i arbejdsgrupper og ledelsesgrupper.
Er du psykolog? Kan du ikke finde din profil? [email protected]