Find a psychologist
482 psychologists

Trine Mundbjerg
Holstebro, Midtjylland
Jeg er pt. på barsel. Jeg åbner for klientoptag i august 2026 med opstart i september 2026. Jeg er autoriseret psykolog og certificeret Cool Kids behandler. Jeg arbejder med et bredt udsnit af psykologien, men har en særlig interesse for belastningstilstande såsom angst, stress og depression og jeg har erfaring med intervention af børn, unge og voksne. Jeg har erfaring med samtaleterapi – individuelt og i grupper, undervisning, screeninger, psykologiske undersøgelser, funktionsevnevurderinger og forskning. Jeg arbejder med psykologien ud fra biologisk ståsted, men jeg er ikke fastlåst i én bestemt psykologisk tilgang. Jeg er fleksibel i mit metodevalg, for jeg tror på, at mennesker er forskellige og at interventionen skal tilrettelægges efter den enkelte. Kontakt mig hvis du oplever: Angst Stress Depression Mistrivsel Eksistentiel krise Ondt i arbejdslivet Ubalance mellem privatliv og arbejdsliv Tankemylder Kriser Dårligt selvværd eller mangel på selvtillid Mobning
Karen Holmene Fonseca
Kastrup, Hovedstaden
Lisbeth Böttzauw
København K, Hovedstaden
Jeg er født i 1978. Jeg er uddannet psykolog ved Århus Universitet i 2006 og er autoriseret af Psykolognævnet i 2010. Jeg er videreuddannet specialpsykolog i psykiatri (4-årig specialistuddannelse) og klinisk psykolog. Jeg har igennem 13´5 år arbejdet i voksenpsykiatrien, dels som klinisk psykolog, dels som specialpsykolog og de sidste 4 ½ år som teamleder i et Psykoterapeutisk Ambulatorium. Her har jeg primært beskæftiget mig med angst, depression, bipolar lidelse samt udredning og differential diagnostik. Jeg har i samme funktion været med til at starte et F-ACT team (Fleksibel Assertive Community Treatment) med udekørende funktion udelukkende for patienter med bipolar lidelser. Jeg er specialist i psykoterapi og har forskellige efteruddannelser inden for psykoterapi bl.a. kognitiv adfærdsterapi (KAT), i ACT (Acceptance and Commitment Therapy), ISDTP (Korttidspsykodynamisk terapi) og PE (Prolonged Exposure) som er en nyere udvikling af KAT. Mine interessefelter er psykiatriske problemstillinger og mennesket i forgrunden. Jeg er optaget af fænomenologisk psykiatri, herunder selvforstyrrelser ved skizotypi og skizofreni. Jeg har endvidere stor erfaring med behandling af angst, depression og i særdeleshed bipolar lidelse.

Ann Suhl Kristensen
Herning, Midtjylland
Jeg har været privatpraktiserende psykolog siden 2017. Før det arbejdede jeg 14 år i psykiatrien, både indenfor forskning, som leder og som klinisk psykolog. Jeg er autoriseret af Psykolognævnet, er specialist i psykoterapi og har en efteruddannelse som specialpsykolog i psykiatri. Specialiseret og virksom behandling af stress, angst og traumer står mit hjerte meget nært og har altid fyldt meget i mit arbejdsliv. Jeg har de senere år også specialiseret mig i behandling til gravide og nybagte mødre. Jeg tilbyder både behandling og udredning.

Viktor Nielsen
Glostrup, Hovedstaden
Autoriseret psykolog med praksis i Glostrup. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og metakognitiv terapi (MCT) for voksne med angst, depression, stress, OCD og burnout. Gratis afklaringssamtale. Ingen ventetid. Medlem af Dansk Psykolog Forening.

Sune Mark Pejtersen
København NV, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, medlem af Dansk Psykologforening samt autoriseret ved Psykolognævnet. Jeg er desuden specialistgodkendt i psykoterapi for børn og unge. I mit mangeårige virke som psykolog har jeg gjort mig erfaringer indenfor psykiatrien, børne- ungeområdet samt special- og normalskoleområdet. Jeg har haft terapeutiske og rådgivende samtaler og forløb indenfor mange forskellige emner med børn, unge og voksne – herunder livskriser, sorgbearbejdning og håndtering af stress. Min klinik ligger på Nørrebro i København, tæt ved Nørrebro Station. Jeg har en psykoterapeutisk efteruddannelse i Narrativ Psykoterapi, men praktiserer herudover forskellige tilgange indenfor psykoterapien – psykodynamisk, kognitiv og narrativ psykoterapi er de retninger, jeg hovedsageligt har beskæftiget mig med. Jeg har desuden erfaring med neuroaffektiv psykoterapi, som er en mere kropsligt orienteret terapiform, og som især er anvendelig ved terapeutiske forløb med børn. www.psykologsune.dk

Torben Bigum Andersen
Herlev, Hovedstaden
Kognitiv psykolog med mange års erfaring med kognitiv terapi ved b.la. stress, depression og angst. Specialist i rådgivning og psykologisk behandling af børn, familier, unge og voksne ved hjerneskade, ADHD, autisme og aspergers syndrom. Jeg tilbyder neuropsykologiske undersøgelser og børnepsykologiske undersøgelser og PPR-undersøgelser.

Jeanette Loftheim
Roskilde, Sjaelland
Jeg tilbyder terapeutiske forløb for unge, voksne og par.

Stinna Randrup
Silkeborg, Midtjylland
Aut. psykolog.

Ditte Bruun Eriksen
København V, Hovedstaden
Velkommen til min profil. Jeg er psykologen for dig, der vil opnå en dybere forbindelse til dig selv og den du er. Jeg vil gøre mig umage for at møde og forstå dig præcis dér, hvor du er og sammen finder vi frem til måder, hvorpå du kan få adgang til mere balance, selvværd, mod og styrke til at være dig. Jeg tror på, at vi mennesker har en iboende helende intelligens, i kroppen såvel som i sindet. Jeg har lang erfaring i at se mennesker "flytte bjerge", de ikke selv havde troet var mulige. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for en uforpligtende snak for at se, om jeg kan være den rette til at hjælpe dig.

Nadia Maina Korfitsen
Hillerød, Hovedstaden
Jeg er uddannet psykolog og autoriseret. Jeg har desuden en metakognitiv efteruddannelse og en neuropsykologisk baggrund. Læs mere på www.psykolognk.dk eller ring 3132 2616 for tidsbestilling.

Lene Ouazzani Koefoed
København K, Hovedstaden
Bliv mødt som den du er eller få hjælp til at finde dig selv. Over 20 års erfaring som psykolog. Tager udgangspunkt i den enkelte. Fokus i accept, medfølelse og anerkendelse. Ingen pakkeløsninger, hvert menneske er unikt. Somatic Experiencing Practitioner Certificeret Erotic Blueprint coach Specialiseret i behandling af seksuelle overgreb og udvikling af egen seksualitet. LGBTQI+ venlig

Tenna Liltorp
Aarhus C, Midtjylland
Jeg tilbyder samtaleterapi i Aarhus C. Jeg er 43 år og uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Mit speciale er angst og OCD behandling. Min tilgang er primært kognitiv adfærdsterapeutisk, men jeg inddrager også teknikker fra andre terapiretninger, herunder særligt metakognitiv terapi og mindfullness

Helene Kristiansen
Hjørring, Nordjylland
Jeg arbejder med base i kognitiv adfærdsterapi, ACT og mindfulness med mange forskellige typer problemstillinger. Jeg hjælper med at skabe større tilfredshed, mening og engagement i livet med fokus på værdier og at slippe begrænsende kritiske selvfortællinger, bekymringer, angst og tankemylder. Se mere på www.psykologhelenekristiansen.dk

Iben Scheel Dalbach
Åbyhøj, Midtjylland
Jeg har arbejdet som psykolog i 15 år. jeg arbejder kognitivt, relationelt og systemisk og tilbyder et trygt rum til både børn, unge og voksne. Jeg tilbyder bl.a. behandling af: Angst Depression Skolefravær Sorg/tab Selvskade Konflikter Skilsmisse Forældrerådgivning
Andreas Salikon
Gedved, Midtjylland
Jeg tilbyder terapi til en række forskellige problemstillinger og arbejder eklektisk, hvilket betyder at jeg tilpasser metoden i forhold til hvem du er, hvordan du fungerer, og hvad du har erfaring med at virker for dig.

Margrethe Thormann Rhiger
Holte, Hovedstaden
Særlig viden om og erfaring ift. store overgange i livet, herunder ændringer i syn på selv, andre og verden samt ændringer i fysisk, kognitiv eller social / følelsesmæssig funktion. Endvidere særlig viden om, hvordan forskellige typer af hjerneskade (blødning, blodprop, tumor, traume, hjernerystelse, epilepsi mv)., kan påvirke hverdagsfunktion, samt mulige veje at kompensere herfor. Jeg har de senere år beskæftiget mig meget med neurodiversitet og dygtiggør mig løbende mhp. bl.a. at forstå de sansemæssige funktionsmåder og behov, som gør sig gældende hos de fleste autister samt mennesker med ADHD / ADD. Jeg ser frem til at hjælpe flere med at afdække både ressourcer og eventuelle skånebehov samt udvikle kompenserende strategier, som fremmer den enkeltes samlede funktion og dermed livskvalitet. Klinikken er åben for kønsminoriteter og alle uanset kønsidentitet. Fortæl mig ved vores første møde, hvilket pronomen, du foretrækker, at jeg benytter.

Christine Nordentoft
København K, Hovedstaden

Caroline Grønkjær Madsen
Aarhus C, Midtjylland
Elitesport har været en central del af mit liv og har givet mig en dyb forståelse for præstation, pres og fællesskab. Da jeg selv fik en hjernerystelse, blev tempoet ufrivilligt sat ned, og min faglige nysgerrighed for samspillet mellem krop, sind og belastning blev skærpet. I mit terapeutiske arbejde møder jeg både mennesker med almenpsykologiske problemstillinger som angst og depression,i belastede livssituationer samt personer fra idræt og præstationsmiljøer. Jeg arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse med fokus på coping i forbindelse med skader og belastning og er primært forankret i metakognitiv terapi ved CEKTOS. Min tilgang er jordnær, respektfuld og anvendelig – med bevægelse i dit tempo, uden at presse.

Majbritt Bang
Aarhus C, Midtjylland
Jeg er en 52-årig kvindelig psykolog med lang og bred erfaring inden for mange forskellige problematikker. Jeg tilbyder psykologfaglig hjælp til den enkelte såvel som til parret. Jeg har mange års specialiseret erfaring med såvel individuel - som parterapi, og har særlig erfaring med parterapi og terapi til unge og voksne. Jeg tilbyder professionelle samtaler i en varm og personlig atmosfære - dag, aften og lørdage uden pristillæg. Jeg har mange års erfaring med parterapi og ligeledes familieterapi, skilsmisserådgivning og hjælp til sammenbragte familier. Hos mig kan du have tillid til at blive mødt af en psykolog med en skarp faglighed og et varmt hjerte. Det ligger mig meget på sinde at skabe tryghed både før, under og efter samtalen , og du er velkommen til at sidde lidt i venterummet både før og efter samtalen, hvor der er kaffe, te og vand samt litteratur til inspiration.
Are you a psychologist? Can't find your profile? [email protected]