Find a psychologist
978 psychologists

Lone Nørgaard
Brædstrup, Midtjylland
Jeg er klinisk psykolog med praksiserfaring, uddannet på København's Universitet i 1985, og har desuden en Master og Diploma i Psykoterapi og Facilitering fra Process Work Institute i Portland, OR, USA. Min passion er at facilitere forandringsprocesser, - såvel dem som vi frivilligt indlader os med, som dem livet kaster os ud i. Se mere på www.lone-norgaard.com

Sofie Laursen
Viborg, Midtjylland
Se gerne min hjemmeside for yderlige oplysninger: https://www.psykologiskpraksisviborg.dk/

Torben Thaulow
Virum, Hovedstaden
- Terapien hjælper dig til at blive mere dig selv. Ikke bedre eller mere populær, men dig selv. Min opgave er at formidle en kontakt, som forstærker ro til at tænke klart og til at mærke følelser dybere. Derved finder du mod til at stå ved dig selv og til at træde frem over for andre uden forstillelse. Frygten for sat blive forkastet eller forladt, taler for forsigtighed, men forsigtighed hjælper kun sjældent. Det er dit mod til at stå ved dig selv, der afføder anerkendelse og respekt fra andre. Livet er fuldt af muligheder og valg. Nogle kommer til os som vilkår, vi hellere ville have undværet. Men de kommer og selv i det værst tænkelige, foretrækker vi én mulighed fremfor andre. Det giver fordele, især når vi tør vælge det, som vi helst vil, i tide og uden at tøve unødigt længe på grund af frygt og bekymring for, at noget går galt. Galt går det indimellem uanset, hvor meget vi forsøger at undgå netop det. Men senere kommer nye muligheder og ved at driste dig til at vælge det, du foretrækker, så bliver summen af dine valg gradvist mere til netop dit liv. Og det er på godt og ondt mere tilfredsstillende end et liv fyldt med held.Uddannelse og erhvervserfaring:Jeg er autoriseret psykolog, godkendt af Dansk Psykologforening som specialist og supervisor i psykoterapi. Jeg har en lang række uddannelser i psykoterapi og har som hovedbeskæftigelse uddannet psykoterapeuter i psykodynamisk og eksistentiel psykoterapi i de seneste 35 år. Jeg er udpeget som medlem af Rådet for Kvalitet og Etik i Dansk Psykoterapeutforening. Jeg har lavet leder- og ledelsesudvikling i Forsvaret og i de største pengeinstitutter i Danmark i 30 år. Mine specialer er - vanskelige eksistentielle valg i privatliv - etiske og relationelle dilemmaer som leder i private virksomheder- identitetsproblemer i forbindelse med afskedigelse, stress eller langvarig sygdom - overgang fra professionsidentitet til pensionisttilværelseDet opleves befriende og overbevisende enkelt at gøre, men er ofte vanskeligt at finde ind til. At gøre det føles ligetil, mens vi lykkes, men ikke nemt at sætte i værk. - Terapi er hjælp til at blive mere sig selv. Til at tænke klarere og mærke sine følelser tydeligere. Det opleves befriende og overbevisende enkelt at gøre, men er ofte vanskeligt at finde ind til.

Pia Malin Joanna Wiking
Solrød Strand, Hovedstaden
Jeg har mangeårig erfaring i arbejdet med mennsker, der har været udsat for svære belastninger, kriser og traumatiske begivenheder, såvel som affektive lidelser. Den psykologiske forståelse der gennemsyrer mit arbejde er at der ikke findes en terapi der virker for alle, men at man sammen kan finde en fremgangsmåde som kan passe til den enkelte. Læs mere på: www.egolab.dk

Karin Holten Due von Daler
Frederiksberg, Hovedstaden
Jeg er autoriseret klinisk psykolog med en bred international psykoterapeutisk baggrund. Jeg har mere end 30 års erfaring og en lang række uddannelser, videreuddannelser og længere kurser i bl.a. kunstterapi, danseterapi, mindfulness, kognitiv terapi, EMDR, dialektisk adfærdsterapi (DAT), familieterapi, HeartMath, hypnoterapi og NLP. Jeg arbejder integrativt og helhedsorienteret og har mange års erfaring med traumearbejde og med sammenhængen mellem traumer, krop, følelser, kreativitet, sensitivitet og selvregulering. Jeg møder mine klienter med rummelighed og et klart blik for de ressourcer og muligheder, de bærer på. Jeg arbejder bl.a. med angst, depression, stress og belastningsreaktioner, livskriser, psykiske symptomer i overgangsalderen, traumer, sorg og tab samt personlig udvikling og medarbejderudvikling. I min praksis integrerer jeg samtaleterapi med kreative, somatiske, neuroaffektive og mindfulnessbaserede metoder tilpasset den enkeltes behov. Jeg er optaget af hele mennesket og af sammenhængen mellem tanker, følelser, krop, relationer og livssituation. For mig er den terapeutiske relation afgørende: et trygt rum, hvor vi kan være sammen om det, der gør ondt, finde nye perspektiver og gradvist gøre positiv, blivende forandring mulig. Jeg er udvikler af Creative Mindfulness, en metode, som er baseret på kreativitet og kunstterapi, adfærds- og kognitiv terapi og mindfulness, og som er beskrevet i flere internationale lærebøger og i Psychology Today. Jeg har desuden skabt HEL-kortene og The Art of Self-Healing-kortene, som kan bruges til refleksion, selvindsigt og kreativt terapeutisk arbejde. Jeg har en international baggrund og arbejder flydende på både dansk og engelsk. Jeg tilbyder terapi online og med fysisk fremmøde på Nørrebro i København og i Nordsjælland. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere og besøge mig på www.karinvondaler.dk.
Camilla Dahlbom Jensen
Aalborg, Nordjylland

Tau Risvang
Aarhus C, Midtjylland
Jeg beskæftiger mig med klinisk psykologi / psykoterapi / supervisor og har derudover en deltidsbeskæftigelse som creative writer og konsulent indenfor medier, med særligt fokus på gaming branchen. Som klinisk psykolog: I mit kliniske virke praktiserer jeg ud fra en psykodynamisk og analytisk ramme. Jeg har en baggrund indenfor psykiatrien, hvor jeg har en specialegrad og arbejder nu som selvstændig med egen praksis i samarbejde med Phuset (Psykologhuset ved Åen). Jeg har primært selvbetalende klienter og klienter, der har aftale med forsikringsselskaber. Som supervisor: Jeg har primært supervision med psykologer, der ønsker at opnå autorisation. Derudover har jeg erfaring med supervision af organisatoriske processer og medarbejdertrivsel. Jeg arbejder ud fra en psykodynamisk ramme, hvor stresshåndtering, følelsesliv, personlighed og mønstre, samt relationelle roller er de fremtrædende temaer. Som psykologisk konsulent: Jeg fungerer på deltidsbasis som psykologisk konsulent indenfor underholdnings- og mediebranchen, hvor jeg tilbyder formidling af psykologien til diverse virksomheder med det sigte at skabe dybdegående og meningsfulde fortællinger, der både skaber værdi og inspiration.

Michael Morin Nissen
Frederiksberg, Hovedstaden
Jeg er klinisk psykolog, bioenergetisk psykoterapeut (Alexander Lowen) under IIBA, TRE træner (tension and trauma releasing exercises) og videreuddannet i forskellige andre kropsorienterede psykoterapeutiske metoder. Jeg er uddannet Folkeskolelærer med linjefag i musik og idræt. Jeg arbejder fuldtid i min private praksis på Frederiksberg.
Dorthe Jensen
Ebeltoft, Midtjylland
Jeg tilbyder psykologbehandling til voksne med arbejdsrelaterede problemstillinger; som fx stress, tilpasnings- og belastningsreaktioner, lavt selvværd. Har stor erfaring med forebyggelses- og håndteringsstrategier og genoptrapningsplaner efter stresssygemelding. Jeg tilbyder også sparring/coaching til ledere mht. trivsel og udvikling af det personlige lederskab. Mulighed for tlf. og online-konsultation. www.erhvervspsykologdorthejensen.dk

Sidsel Linnet
København K, Hovedstaden
Se www.psykologiskperspektiv.dk

Karen Elholm Bergmann
Aarhus C, Midtjylland

Elina Søgaard
Horsens, Midtjylland
Famliepsykologisk praksis i hjertet af Horsens. Psykologhjælp til børn, unge og familier.

Vinnie Heiss
Kolding, Syddanmark
Jeg er uddannet cand.psych. fra Syddansk Universitet, og jeg er autoriseret af Psykolognævnet. Fra mit tidligere arbejde i PPR, Familieretshuset og som klinisk psykolog har jeg solid erfaring med behandling af både børn, unge og voksne. Jeg har arbejdet med en bred vifte af diagnostiske og almenpsykologiske problemstillinger, herunder skolevægring og angst hos børn og unge. Jeg er skolet i den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang, hvor jeg har modtaget ekstern supervision fra både Mikkel Arndt og Christine A. Padesky, der begge er store aktører på den kognitive terapeutiske scene. Jeg tilbyder forløb for børn, unge og voksne med udgangspunkt i evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi for diagnostiske problemstillinger, herunder angst, OCD, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser, depression og misofoni. Derudover har jeg erfaring med almenpsykologiske problemstillinger som sorg, stress, belastningsreaktioner, skolevægring, seksualitets- og kønsidentitetsproblematikker, selvværdsproblemstillinger, samt skilsmisse og samlivsophør. Som menneske er jeg empatisk, reflekterende og god til at kommunikere. Med mit åbne sind prioriterer jeg dialog og samarbejde for at finde frem til den bedst mulige løsning. Jeg tilbyder et trygt rum, hvor fokus ligger på dine forandringsønsker og din oplevelse af, hvordan du bedst bliver mødt. Løbende feedback, positiv anerkendelse og en rummelig tilgang er en fast del af min praksis. I mit terapeutiske arbejde anvender jeg evidensbaseret redskaber og metoder inden for accept baseret terapi og kognitiv adfærds terapi. Disse metoder tilpasses til netop den problematik som du kommer med, for at sikre en effektiv behandling, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad du har brug for, og hvad der har værdi i dit liv.
Trine Bakke
Thisted, Midtjylland

Michael Grønnegaard
Ballerup, Hovedstaden
Autoriseret psykolog tilbyder psykoterapi af bl.a. stress, angst, depression, og livskriser. Hertil rådgivning og coaching ift. psykisk arbejdsmiljø og ledelsesudvikling. Jeg er fagligt bredt funderet og bestræber mig på at gøre dine værktøjer og processer så ligetil, meningsfulde og effektive som muligt. Kontakt mig for en gratis afklarende for-samtale, hvor vi finder ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig. Se mere på gpsyk.dk

Caroline Victoria Guldager Christensen
København K, Hovedstaden
Livet er en rejse - ofte med udfordringer på vores vej, som kan gøre, at vi på et tidspunkt har brug for at række ud efter hjælp. Men med den rigtige hjælp, tror jeg dog på, at vi kan komme stærkere igennem udfordringerne og skabe den positive udvikling, vi ønsker. Min vigtigste opgave som psykolog er at give dig et trygt og fortroligt rum, hvor du kan opleve styrken til at arbejde med dine udfordringer, og hvor du føler dig forstået – præcis som du er. Jeg møder dig dér, hvor du er på din rejse, og jeg brænder for, at du i et forløb hos mig kan mærke en reel forskel fra første gang, du kom ind ad døren. Jeg tilbyder individuel terapi på dansk eller engelsk til unge og voksne. Min erfaring centrerer sig mest om behandling af angstlidelser, OCD, og har særligt erfaring med depression og bipolar lidelse (tidligere kendt som manio-depressivitet). Samtidig har jeg erfaring med klienter med neurodivergens (ADHD og Autisme), høj begavelse, samt med klienter der har en multikulturel og/eller international baggrund. Temaer som stress, udbrændthed, trivsel, selvværd, samt præstations- eller eksamensangst, har jeg også ofte arbejdet med. Derudover har jeg særlig viden om kognitive vanskeligheder, det vil sige: hvordan udfordringer i vores opmærksomhed, hukommelse, samt evne til at planlægge og bevare overblik påvirker vores selvopfattelse i hverdagen og oplevelse af bedring fra psykisk mistrivsel eller lidelse. Terapeutisk arbejder jeg primært med kognitive metoder, såsom Kognitiv Adfærdsterapi og Metakognitiv Terapi, som overordnet set fokuserer på, hvordan vores følelsesliv og handlinger er forbundet til vores tanker, og hvordan vi forholder os dem. Jeg kan dog også finde på at trække på metoder indenfor mindfulness-baseret terapi, meditation, samt på viden fra tilknytningsteorien om de emotionelle mønstre i vores relationer, som vi har udviklet fra barndommen. Men først og fremmest er jeg optaget af hvem du er, din historie og hvad der bringer dig til psykolog. Derfor vil du opleve, i et forløb hos mig, at jeg bruger vores første samtale på at lære dig og dine udfordringer at kende. Det giver mig de bedste forudsætninger for at sætte kunne tilpasse terapien til netop dit behov og udgangspunkt. Du er velkommen hos mig, uanset hvad du søger hjælp til. Uanset din baggrund, køn, seksualitet, etnicitet eller nationalitet. Så tøv ikke med at række ud, selvom det kan føles som et stort skridt – og uoverskueligt – at finde den rigtige psykolog for dig. Jeg lover dig, at du bliver taget godt imod – og hjulpet ordentligt videre, hvis der er behov. Jeg er en del af praksisfællesskabet Sandau & Nymand, et stenkast fra Kongens Nytorv. Her modtager jeg fast supervision af autoriseret psykolog, Josefine Sandau Nymand, og løbende deltager i kurser som led i min autorisation og for at sikre høj faglig kvalitet af mit arbejde med dig. Du kan booke en tid hos mig her. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte mig på telefonnummeret: +45 4113 5991 – eller via e-mail: [email protected]. Jeg ser frem til at møde dig – og hjælpe dig på din rejse.

Mahtab Rahimi
København K, Hovedstaden
Autoriseret klinisk psykolog, specialist i psykoterapi med voksne og EMDR-terapeut. Jeg tilbyder terapi og rådgivning til unge (fra 13 år) og voksne samt supervision til terapeuter. Vi kan mødes fysisk i lyse lokaler i Indre By, men jeg tilbyder også mulighed for telefonisk eller onlineterapi. Læs mere om mig, mine værdier og min tilgang på: www.mahtabrahimi.dk.

Anna Frost Jensen
Horsens, Midtjylland
800–1050 kr
per session
Jeg udbyder hovedsageligt støtte og terapi til kvinder i overgangen til moderskabet – fra fertilitetsproblemer til graviditet (også efter tab) og efterfødselsreaktioner. Hvis du oplever bekymringer, angst, overvældelse, udmattethed eller relationsproblemer i denne fase af livet, skaber jeg et trygt rum, hvor vi kan arbejde med disse udfordringer. Vi kan også tale om fødselsoplevelsen, identitet i moderskabet, parforholdet udfordringer i forældreskabet eller ambivalente følelser. Udover at være psykolog er jeg også uddannet doula/fødselshjælper, hvilket giver mig en dybere forståelse for graviditet og fødselsrelaterede problemstillinger. Jeg ved, at det kan være svært at komme ud ad døren med en nyfødt, så jeg tilbyder hjemmebesøg i Horsens og omegn samt onlineterapi. Et dit problem ikke forældre- eller moderskabsrelateret, er du meget velkommen til at kontakte mig alligevel. Jeg tilbyder altid 15 minutters gratis, uforpligtende telefonisk forsamtale, så vi kan spore os ind på hinanden.

Emilie Strøm
København K, Hovedstaden
Jeg tilbyder terapi og rådgivning til unge fra 18 år og voksne om forskellige personlige, relationelle og eksistentielle problemstillinger og livsudfordringer. Relationer kan omhandle relationer til andre og relationen til dig selv. Jeg har speciale i sammenhængen mellem krop og psyke, som jeg har en ph.d. grad i. Er autoriseret, klinisk psykolog med praksisuddannelse og abejder ud fra Internal Family Systems (IFS), Compassion Focused Therapy (CFT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), mindfulness samt tilknytningsinformeret. Du er velkommen.

Charlie Sigge Hedman
København N, Hovedstaden
Jeg arbejder normbevidst og diversitetsanerkendede. Jeg er specialiseret i arbejde med LGBTQ+ personer og deres familie, personer i kink og BDSM miljøer. Jeg arbejder også med personer som er polyamorøse eller i åbne forhold. Jeg har også flere års erfaring at arbejde med neurodivergente. Jeg har en 3- årig videreuddannelse i ISTDP Intensiv Psyko-Dynamisk Korttidsterapi men jeg vil tilpasse min metode efter hvem du er og hvad du har brug for. Som psykolog er jeg empatisk, aktiv og uprætentiøs. Du kan læse mere om mig og mit arbejde her: https://charliehedman.dk https://normkritiskpraksis.dk
Are you a psychologist? Can't find your profile? [email protected]